– i boken : “Christiansfeld 1773-1923”, Bibel- og Traktatselskabets Forlag, Christianfeld 1923.
Indledning.
“Store Ting har Herren gjort imod os”, jubler David i den 126. Psalme. Ja, store Ting har Herren gjort imod Christiansfeld gjennem de svundne 150 Aar.
Og maaske kan det stemme vort Hjerte til Tak at fordybe os lidt i Byen og dens Historie; hvad dette lille Festskrift gjerne vil hjælpe med til.
Christiansfeld er den ejendommeligste By i Danmark. Dens Historie rækker egentlig tilbage til 1457, da evangeliske Mennesker i Bøhmen og Mahren, det nuværende Tjekkoslovaki, efter Johan Hus’s Martyrdød paa Baalet samledes til den saakaldte Brødreforening (Unitas Fratrum).
Denne Brødreforening talte i det 16 Aarhundrede 70.000 Medlemmer, men gik omtrent til Grunde under Katolikkernes Forfølgelser og Blodbadet i Prag 1621. Spredte Rester byggede 1722 Brødrekolonien Herrnhut paa Grev Zinzendorfs Gods i Saksen.
Og denne fornyede Brødremenighed anlagde 1773 Brødrekolonien Christiansfeld.
Brødremenigheden omfatter nu fire Unitetsprovinser : Fastlandet, England og Amerika N. og S. med 198 Menigheder og 52.000 Medlemmer.
Efter sin Forfatning er Brødrekirken en statsfri, konfødereret Synodalkirke, hvis øverste Ledelse er Synoden, der vælger Unitets- Direktionen til at forestaa Ledelsen mellem Synoderne. De enkelte Menigheder Ledelse sker gjennem Menighedsraad (Ældsteraad).
Brødremenighedens Lære er den samme som den evangelisk lutherske Kirkes. De gudstjenestlige Former med rig Liturgi etc. ønskes holdt i Lighed med den første kristne Kirkes. I Rationalismens Tid søgte mange fromme Danske til Christiansfeld. Menighedens mandlige Medlemmer kaldtes Brødre, de kvindelige Søstre.
Forinden Byens Historie betragtes, lad os da fortage en Spadseretur i Christiansfeld og dens Omegn.
Rundgang.
For hvem, der kun har lidt Tid, anbefales følgende Tur : Kirkesalen, Søstrehuset, Museet og Kirkegaarden.
Rundgangen gennem Byen kan begynde ved Brødremenighedens Hotel, hvis Vægge i de to Sale er dekorerede med gamle Billeder, Litografier og Kobberstik, som har tilhørt Kammerherrerinde v. Holstein paa Favervraagaard. I Hotellets Rejsestald, kaldet Porten, er god Plads for alle Slags Køretøjer.
Naar man kommer ud fra Hotellet, kan der drejes til højre. Paa højre Haand ligger da Brødremenighedens gamle Handelshus, Spielwerg & Co. Til venstre Brødrehuset og Teknisk Skole i Kongens Gade. Lige overfor Brødrehuset ligger Apoteket.
Længere fremme i Søndergade er den stemningsfulde Kirkeplads med Lindetræerne og det korsarmede Springvand midt i Korsgangen. Oppe paa Gavlen af Huset paa Hjørnet af Kirkepladsen og Søndergade er anbragt en oval Tavle, hvis Indskrift meddeler, at det er Christiansfelds første Menighedshus; deri var den første Kirkesal. Grundstenen blev lagt den 1. April 1773.
Ved Siden deraf paa Kirkepladsen ligger et mindre Beboelseshus, bemærk Byggestilen og den gammeldags Lygte hængende i kunstsmedet Lygtearm. Saadanne benyttedes over hele Byen, før de moderne Belysningsmidler indførtes. Skraas overfor det første Menighedshus er Brødremenighedens Missionsekspedition og ved Siden af Præsteboligen; bemærk Facaden og Trappen med Smedejerns-Gelænderet.
Kirken optager hele Kirkepladsens vestlige Side. Det er noget eget smukt og stemningsfuldt over Kirkesalen med hvidt Loft, hvide Vægge, hvide Bænke, hvide Gardiner, hvide Pulpiturer og hvidt Orgel. Alter findes ikke. Præsten har under Gudstjenesten Plads ved Prædikebordet, som staar paa en Forhøjning midt for den ene Langvæg. Under Nadvergudstjenester, som fejres som Fællesaltergang, forbliver Nadvergæsterne paa dere Plads. Presten rækker Kalken til dem, der sidder yderst paa Bænkene, og den gaar da fra Haand til Haand imellem Brødrene paa den ene Side og Søstrene paa den anden Side af Midtergangen. Brødet er aflange Oblater, som brydes, bydes om, og hver faar sit Stykke.
Daaben sker ved Prædikebordet, hvor Døbefadet hensættes. Kirken forevises af Føreren, der bor i Søsterhusets Portnerstue.
Lige overfor Kirkens sydlige Fløi i Søndergade ligger Forstanderboligen og lige der ovenfor Realskolen. Længere fremme i samme Gade findes paa venstre Side Posthuset og lige der overfor Sparekassen. For Enden af Søndergade er — særlig en Sommermorgen — en dejlig Udsigt over Egnen.
Nord for Kirken i Nørregade ligger Enkehuset, og der ved Siden af, midt for Kirkepladsen, Søstrehuset, hvis Korsal forevises ved Henvendelse til Portnersken i Portnerstuen, hvor der ogsaa faaes Billeder og andre Erindringer fra Byen.
– siden er under skriving;