– fra s. 242 :
Bugge, Søren, 1721-94, Præst, født i Christiania 20. Marts 1721 af Forældrene Kjøbmand Lars Sørensen Bugge og Anne Else f. Schultz fra Aarhus.
Student fra Christiania Skole 1739, Exam. theol. 1743. Han var 1745-50 Kateket ved Børnehuset i Christiania og sluttede sig i denne Tid til Brødremenighedens Samfund, som han aldrig siden forlod.
1750 blev han personel Kapellan til Holt, hvor han forblev til 1767, da han blev Sognepræst til Vanse, et Embede, hvorpaa han 1761 havde faaet Ventebrev efter en Tid at have bestyret Sognepræsteembedet ved Frelserens Kirke paa Christianshavn.
1780 blev han Provst i Lister Provsti. Provsteembedet nedlagde han Sommeren 1790 paa Grund af Alder og Svagelighed.
Kort efter blev han paa en af hans Søn, ovennævnte P. O. B. (Peder Olivarius Bugge), indgiven Ansøgning udnævnt til Sognepræst i Øjestad, hvor han ogsaa 1792 kunde overtage Provsteembedet i Nedenæs, da her ikke var Sørejser.
Han døde 9. Nov. 1794 efter en velsignelsesrig Virksomhed og mindes som en af det 18. Aarhundredes frommeste Præster i den norske Kirke.
Han udgav 1760-63 nogle theologiske og opbyggelige Smaaskrifter af gammel orthodox Karakter, og paa Vanse indgav han nogle Forestillinger af landøkonomisk Indhold, – overalt ivrig for Menighedens Vel.
Han var gift med Gidsken Edvardine f. Røring (d. 18. Juni 1793), Datter af Sorenskriver Edvard R. (d. 1731) og Gidsken Leth (d. 1727), Søster af Digteren Edv. Storms og Brødrene J. E. og Chr. Colbjørnsens Mødre.
A. Faye, Holts Presters Hist., Arendal 1859, S. 61.
D. Thrap, Bidrag til d. norske Kirkes Hist. i det 19. Aarh. II, 1 ff. 17 ff. 38 ff.
D. Thrap.