c.p. ruud : presentert i «strømme af naade»

– «En Prædikensamling med Billeder og Biografier». Norsk Forlagsselskabs Forlag. Kristiania 1909.

Fra s. 266 – 270 :

Pastor C. P. Ruud

er født den 24de Septbr. 1828 paa Kobberudmoen i Vingers Sogn, hvor hans Fader boede som Landmand. To og tyve Aar gammel ansattes han iblandt de hvervede Tropper i Fr.hald, forfremmedes til Underofficer den 5te Juli 1854, da han samme Aar var færdig fra Skolen.

Høsten 1856 blev han omvendt til Gud under Pastor Willerups Virksomhed, og               følte da Trang til til at vidne for liden og stor, hvad Gud i Kristo havde gjort for ham.

Mange iblandt de Militære lod sig paavirke af Sandheden til at søge Herren, saa           der blev en underlig Tid blandt dem, og han fik Skylden for at have bragt Forstyrrelse blandt begge Kompagnier. Officererne formanede ham til høre op med at prædike, idetmindste saalænge han var Militær, men han lovede paa, at han kunde ikke lade være, medmindre de kunde indestaa for, at Satan var virkeløs saalænge.

Hans Forældre, over 70 Aar gamle, levede i Synd og Elendighed mange Mil borte, saa han kunde ikke faa Anledning til mundtlig at vidne for dem, men sendte dem alvorlige Breve, Bibel og Salmebog, ved hvilke Midler de straks blev ledet til Herren, priset være hans hellige Navn.

I 1858 forenede han sig med vor Kirke og blev Formaner 1859 og Lokalprædikant 19de Marts 1860. 5te Juli samme Aar tog han Afsked fra de Militære for, som fri Mand, at virke i Herrens Vingaard. Tog da en Tur hjem, for at se sine gamle kjære Forældre og fandt dem begge lykkelige i Gud og for første Gang faldt de paa Knæ sammen og takkede Gud for. at han bavde sparet deres Liv, frelst dem fra deres Synder formedelst Jesu Kristi Blod og gjort dem meddelagtige i de helliges Arvedel i Lyset, som fattige, dog i Besiddelse af alt.

Han fik Anledning til at holde Møder hver Dag rundt omkring i Bygden der og hans gamle Forældre fulgte med saa langt de kunde, og med deres hele Sjæl hørte sin Søn vidne om Frelsen i Kristo, og mange Sjæle blev ført til Herren baade i Vinger og Odalen.

Da han dette Aar, 1860—1861, skulde have Tilhold hos Niels Bodal i Rakkestad, drog han efter dette Besøg did. Imidlertid skrev mange af disse nyvakte Sjæle i Odalen til ham og bad ham om, at han maatte komme snart tilbage for at virke iblandt dem, saa at de unge Planter i Herren maatte faa den fornødne Næring. Efter at have forevist Pastor Willerup Brevene og overveiet Sagen, følte han, med Willerups Raad, det raadeligst at bestemme sig for Odalen for det første og reiste did, for at forsøge at fortsætte med det begyndte Værk, Høsten 1861.

Dette gav Anledningen til vor Virksomhed i Odalen. De begyndte og fortsatte sine Møder stadigt og Vennerne var stadigt om ham, som Børn om sin Moder. En Del Mænd og Kvinder gjorde Følge til Statspresten for at melde sin Udtrædelse af Stats­kirken, Menighed blev stiftet og 2 Bedehuse opreist,  det ene ved Slaastad og det andet ved Galterud. Det første blev indviet og det andet næsten færdigt, medens han var der. Under megen Strid og Møie, kjæmpede de sig frem med Seier, Gud, være lovet.

En Gave af stort Værd fik han med af Herren fra Odalen, hans høit elskede Hustru, som med udelt Kjærlighed og Trofasthed delte Sorger og Glæder med ham i Kristi Tjeneste fra Sted til Sted, indtil hun, træt af alt, fik gaa foran til den evige Hvile den 15de Febr. 1883, paa Horten. Aaret 1870 blev han ordineret til Diakon af Biskop Simpson og til Ældste 1874 af Biskop Harris.