h.c. knudsen og ibsens “brand” : misjonsprest emil birkelis artikkel 3 i “nordlands folkeblad”

– for onsdag 27. april 1927 (tilbake til oversikten/introduksjonen her) :

I det første utkast til Brand var Einar en respektabel mand. Brand paa sin side var langt fra den utmeislede type vi kjender i dramaet. Ganske anderledes forholder det sig i den ferdige Brand.

Einar er en pjalt, representant for en type som Ibsen viser foragt : en hovmodig, dømmesyk, kulturfiendtlig pietist.

I det første utkast brukte Ibser et vellvilligt, næsten religiøst ordvalg, i den ferdige Brand lar han Einars replikker falde slik at han faar harcelere og latterliggjøre manden.

Brand : Men siden ?

Einar :  Siden ? Det er sandt; saa blev jeg avholdspredikant; men dette væsen stundom er med fristelser  for meget blandet; jeg derfor grep til noe andet, og reiser nu som missionær.

Brand : Hvorhen ?

Einar : Til Halenegerlandet, men det var bedst om av vi brak, min tid er dyr —

Brand : Du vil ei dvæle ? Se her er fest idag.

Einar :  Min plads er hos de sorte sjæle. Farvel.

Det hele er drattet ned, først sikkerlig i digterens tanker, dernæst i fremstillingen. Brand er den frodige plante som tar næringen fra alle andre og samler al opmerksomhet og al kraft om sig. Man hører ikke det mindste om Helligaanden, bundne sjæle og høi idealitet længer.

En fyr som ikke længer kan ta sig til noget andet, kan reise til “Halenegerlandet”.

*

Det psykologisk interessante ved dette lille træk er imidlertid Ibsens idé-association : Einar — Missionær.

Den har vært saa sterk at den har tvunget sig frem selv her i dramaets femte akt. Merkelig nok har ikke dette punkt interessert litteraturkritikken ret meget. Man har nøiet sig med at antyde at hermed sigter Ibsen til pietiststadiet, voila tout (se – det er alt/red).

Som modeller til Einar har man snart nævnt Christopher Bruun, snart Ole Schulerud, snart Walter Runeberg, snart Ibsen selv. Og det er rigtig som mange mener at forfatteren har sammenarbeidet flere utkast og hat forskjellige personer til model for samme person, kan vel flere træk overføres paa oven- nævnte personer.

Men en ting er sikkert : Ingen av dem har staat i nogetsomhelst forhold til “Halenegerlandet”.

Dette fragment til typen Einar maa derfor søkes andetsteds og nok en ny person indlemmes i det allerede talrike modelpersonale.

– les videre avsnitt 4 her :

Skriv inn søkeord..