– Norges første Afrika-misjonær, Hans Christian Knudsen, skrev denne fine salmen. Av deler av innholdet går det tydelig frem at hans referanse var det stedet han var misjonær – Namaqualand – i det som i dag er det sørlige Namibia. Her var det “solbrand og sand”, overalt hvor han kom, “Tørstlandet”, som mange reisebeskrivelser har kalt landområdene der.
– se her også andre “utgaver” av salmen :
Jeg vanked saa længe paa Vidderne om (Mel. Saa vil vi nu sige hverandre Farvel);
hentet fra “Salmebog til Guds Ære og Menighedens Opbyggelse”. Kristiania.
¤
Jeg vanked saa længe paa Vidderne om
Og mente, at Vand var at finde.
Hvor Solbrand og Sand overalt, hvor jeg kom,
Stod i Pagt med de tørkende Vinde.
Min Sjæl søgte Fred, Men fandt i dens Sted
Kun Uro og Angest og Smerte.
¤
Jeg trælled mig frem, men min Kraft var for svag,
Syg kunde jeg intet udrette;
Indhyllet i Mørke, jeg vented paa Dag,
Med Sorg vilde Taagen jeg lette;
Det bedre ei blev, Guds Finger selv skrev
Min Dom i det ængstede Hjerte.
¤
Saa spredte Guds Ord over Golgata lys,
Forklared Korsfæstelsens Under;
Jeg øinede klart, hvad jeg aned ei nys,
Fandt Fred i de blødende Vunder.
Guds Søn, da han led, Var traadt i mit Sted,
Hans Blod havde Gjælden udslettet.
¤
Nu bor jeg ved Korset, vil aldrig derfra,
Før brusten er Jordlivets Hytte;
Saa flytter jeg gjerne med Jesus, thi da
Skal Korset med Himlen jeg bytte,
Og Freden, som her Var Forsmag, skal der
I Evighed fylde mit Hjerte.