«O, at jeg vel var kommen hjem fra disse Ørkenens Hytter !
O, var jeg lykkelig naaet frem, hvor Vandredragten jeg bytter !
Staven og Sværdet at lægge ned Og gribe Palmen i deres Sted – Jo, jeg maa stunde derefter !
¤
Synden den trykker tung og haard, Satan han ligger og lurer,
Verden idag er som igaar, frister og trænger og skurer;
Kulden vil trænge i Sjælen ind, Giften i Tidens Veir og Vind, Truer at røve mig Livet.
¤
Var jeg dog over og mine med Og alle Guds Venner kjære !
Var vi dog inde ad Landets Led, O hvor glad jeg skulde være !
Kan ikke andet end stunde derpaa, Gyser dog ved at skulle gaa Over det mørke Belte.
¤
Men naar vi endelig ere der, Da skal vel Jublen begynde !
Da skal vi i en samle Hær frem til Guds Trone os skynde.
Da er jeg evig frelst og fri, Da er al Møie og Kamp forbi, Der er ei andet end Glæde».