– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Afdeling. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 778 – 779 :
I Begyndelsen af Femtiaarene foregik der en betydelig Forandring med Vækkelsen og Lægmandsvirksomheden.
Man begyndte fra nu af paa mange Steder efterhaanden at oprette Indremissionsforeninger efter Hedningemissionens Eksempel, knytte disse sammen i Kredse og Selskaber og ansætte lønnede Arbeidere.
Vistnok var man allerede i Firtiaarene gaaet i Gang med at bygge Bedehuse hist og her; men fra Femtiaarene og udover tog ogsaa denne Sag ny Fart, og mange Forsamlingshuse blev reiste rundt om i Byerne og tildels ogsaa paa Landsbygderne. Opbyggelsesvirksomheden blev nu knyttet til disse.
Det er dog et stort Spørgsmaal, om hele denne Nyordning i Længden bliver til Gavn for Indremissionsvirksomheden. Mange mener, at den tabte i indre Kraft, hvad man vandt ved den ydre Organisation. Vist er det, at den gamle haugianske frivillige, ulønnede Virksomhed var langt mere ideel.
De Gamle forstod ogsaa bedre at opspore og opdrage Naadegaverne og udnytte dem til kontrolleret frivilligt Arbeide under de Ældres Ledelse inden hver Menighed.
Dette er nu ophørt paa de fleste Steder og erstattet ved lønnet Hjælp, helst Stortalere, utvilsomt til Skade for Arbeidet, ja kan endog blive dets Ruin. Dette bør baade Hedningemissionen og den indre Mission i Tide være opmærksom paa.
Den gamle Virksomhed med Bogsalg, Husbesøg og Andagter i Hjemmene, kjendt og skattet allerede fra Hauges Dage, fortjente ogsaa at gjenoptages; men den faar man neppe til at blomstre, selv om man lønner godt. Dette er vigtige Sager og Opgaver, som kan blive Livsspørgsmaal for den fremtidige Missionsvirksomhed.