– hentet fra Sigrid Svendsen : «Tre haugianere og deres samvær med Hans Nielsen Hauge», Oslo 1936;
fra s. 62 – 65 : (les hele formaningsbrevet her) :
I året 1802 har vi ingen oplysninger om bevegelsens forløp i Hedemarksbygdene. Men vi har et dokument fraHauges egen hånd, hans brev til vennene på Hede- marken, hvor flere av dem er nevnt ved navn, og enhver får de råd og formaninger som passer til hans sjelstilstand. Det gjengives her litt forkortet.
«Hiertelskende Sødskende paa Hedemarken.
Herren revser den han elsker, og overbeviser enhver, saa —– at alle Mennesker blir skyldige for Guds Dom. De som Naadens Tugt annammer, bliver salig og glæder faaer, eftersom de det Gode haver giort til, og været taalmodig at lide ondt derfor.
Forerindring: Hvad som siges til en, det erindres lil en anden, at om han er frie i et, saa kan en anden Synd være giort og Godt efterladt.
Du Ole B. (Ole Simensen Berg), bliver du af Skade viis, og nu stadig graver dybt, udrydder det Onde og med Tieneren binde op om dig (Lue. 17 c. 8 v.) være villig til at lide, ydmyg dit Hierte, tak og tien Gud oprigtig, som har kaldet og draget dig med det Gode. ———
Du Kiel R. (Kiel Mikkelsen Røhne, Stange) tænker jeg paa, og haaper du er troe efter det du forstaaer. Mit Ønske er at du meer og meer kunde indtages af det guddommelige Liv og Lys, bliv troe til at give Gud Æren og tiene ham, bevise mod Næsten hvad Gud mod os giør. Det har vist hindret mange fra at søge de Helliges Samfund ———— at der er mange daarlige, ja utroe og falske Aander, som har talet store Ting ——– og dog ei følget dem, men endog været dovne, utro, forsømmelige og lade i det Nærværende, saa de har givet mørke istedenfor lysende Gierninger fra sig. —
Du Marthe (Marthe Knudsdatter. Det var hun som senere blev gift med Ole Christiansen) vil jeg glæde mig i som før, at du gaar fra dig selv ( d.e.fornekter dig selv) aandelig og legemlig, for at søge og tiene Herren efter det Lys han har givet dig. Øv dig med ydmyghed i at giøre Godt saa Gud kan give dig mere.
Ligesaa du, Anders O., og de andre Huusfolk, byg paa Klippen Christus, lad os blive ham liig i Kierlighed og Ydmyghed.
Samme og paa Nedre Røhne, lad ingen Fred og Enighed blive i Synden, og ingen Uenighed lukke os ude fra Guds Rige. Vær ei den ene for nidkier, streng og karrig, og de andre ei for ødsle eller ubetænksomme, men troe og rette Husholdere. ————-
Du Jakob F., hvad mener du om Kræfter til at bære Godt og kjende dig uværdig dertil? Vær da dobbelt flittig, naar Gud ved Midler ophjælper os ————- thi de som søger Sielen ret, er flittig til Legemet; —————–
Du er ellers stræng over dem som dog godt har giort, og seer paa udvortes Renselse; betænk Barmhiertighed og Kierlighed, det skal vi jage efter.
Lars og Jørgen lad os erfare at de er troe Medbrødre som efter Kræfter formerer Faderens Gods. Sielene, som er de ædleste Dele, dem sørger en for; —————– Herren give os alle Viisdom til hvorledes det ret skal skee, saa vi ei rører ved forbudne Ting, og ei forkaster det Lovlige.
Saa og du Christian, som menes var funden, og en Tid har været fortabt, kom nu igjen og lad dig lede vel.
Du Paul V. (Paul Hansen Vik, Stange ?), dersom du bevarer dig selv med Ydmyghed, Vaagen og Bøn, saa skal det Onde da ikke røre dig, men det Gode vokse fra Dag til Dag. Staa ei stille eller ophøi dig og fornøi dig i Betragtning av dig selv, men haste til Gode Gierninger. Vend dig mot Gud, og se det Gode. I dig selv ser du det Onde, og da har du intet at ophøie dig av.
Saa du Berthe (Paul Viks kone, Berthe Knudsdatter ?), jeg frygtede og frygter for dig som for mig selv og alle — at det Høie og Daarlige vil opstige. Jeg erfoer at noget ytrede sig. Haaber du strider, og lærer at kiende dig selv.
Du Otter B (Otter (Ottar) Karlsen Bakkerud, Nes), som Hauge kjøpte en eiendom til i Namdalen. Dessverre viste det sig at Hauges mistanke i brevet, var fullt grunnet. Han fragikk under et forhør alt samfund med sin venn og velgjører, fortsatte med dette, og kom, som det synes, ikke tilbake), glæder jeg mig i — naar det Guld og Sølv kunde lutres ! Dog, det vil vel giøre dig ondt, naar Høe og Straae skal opbrænde. Og Allermest frygter vi for at da du har bygget saa høit, Grundvolden allikevel skulde være for svag. Vist er jeg ei fuldkommen i Gierning og Ord ———- men hemmelig Falskhed eller eget Søgende er jeg fri for, derfor staar Grundvolden.
Der kan mange ting ligge i hiertet, hvorfra en giør godt for Menneskene, er lysende udvortes og mørke indvortes, eller søger sig selv, sin egen Ære, og dog mener at en søger Guds Ære. Dersom du vil troe og ta imod Raad, saa bøi dig under de Enfoldige og Oprigtige, intet skjul og foretag dig paa egen Haand. Søg ei Verdens Venskab, saa de med Hyklerie faar bedrage din Siel. Forlad dig ei paa din Forstand, og forkast ikke det Gud vilde betro dig. Slut ikke med at arbeide, fordi om du ei kommer frem efter eget Sind og Villie.
Du Ingeborg maae vaage, især for at blive bevaret i Ydmyghed og Ringhed. Jeg erindrer andre derom, gid jeg aldrig maa forglemme det selv.
Du Paul, jeg glæder mig i din Troskabs Tilvæxt. Jeg synes vel det har været ilde, at du har været saa sendrægtig til at overgive dig helt. Derved har du forspildt Tiden for dig til at vinde Saligheds Løn de gode gjerninger som skal følge os. Men det er en stor Naade at en endda lever i Tiden. Lad os nu bruge den flittig.
Ligesaa du Kari, lad os forene os alle i Jesu Sind og deri lydig blive.
Jeg erindrer mange af eder alle, kiere Søskende! og de tager Deel i det foreskrevne Guds Ord. Jeg kan ei nævne eder med Legems Navn, men lad os alle bære det hellige Christi Navn, med Beviis af vore Gierninger at vi er sande christne, det bedes og hilses af eders Broder, Ven og Tiener i Christo.
Christiania, den 11 Septbr. 1802. Hans Nielsen».
(hentet fra : Hauge : «Lærdoms-Grunde» III, s. 109 – 113, hvorfra brevet er gjengitt med Hauges rettskrivning, og mest mulig hans egne uttrykk).