– også dette av «Onsdagen den 21. Maji 1799» – og følgende umiddelbart etter innlegg nr. 1 (les dette her) – begge innlegg er altså som en direkte reaksjon på det svært kritiske innlegg i nr. 19 (les det her) mot Hauge og hans venner; også det anonymt, slik begge disse i nr. 21 er anonyme;
Gysende læses igjen udi Intelligenz-Sedlen No. 19. nogle Ondskabs-Løgne, sikkerligen forfatted af en vellystig Fornuft-Prædikant paa Landet for ikkun (utelukkende/red.) at forfølge og undertrykke Hans Nielsen Houge og andre, som omsonst og uden Hensigt af verdslig Vinding giver hvad de har annammet, neml : Jesu Evangeli Forkyndelse.
Ikkun (bare/red.) een af ovenmeldte Løgnens Aand anmeldt Beskyldninger nødes man at giendrive; se : at Drammens velsignede lille Levning af Christi Hiord har sit Udspring fra Studiosus Kleino & Böhle etc., som ved den da værende daarlige Sognepræst Hr. Møller, der tillige opbragte Pøbelen til en gruelig Forfølgelse mod disse arme Mennesker, som med deres
Tilhængere blev bragt i Fortvivlelse etc., det skede udi Aaret 1740 og 41, og derfor af Regieringen forvist og transporteret til Altona, ligesom og Prasten Møller nogle Aar derefter transportered fra Bragnæs (Bragernes/Drammen/red.).
Derimod sendte Gud og Kongen en ret Evangelisk Lærere, navnlig Næxe, in 1743, for at forestaae denne opvagte Schisma i Menigheden, som ved sine holdne Forsamlinger baade i Kirken og particulaire Huuse tilfredsstillede Uordenen og forkyndte Ordet om Jesu Forsoning med saadan Kraft, Liv og Aand, at tilhørerne ofte ej kunne rømmes.
Herfra har den nu værende lille Levning sit Udspring, og taales meget vel af Drammens værdige 2de Præster, ja og Hans Houge (tåles/red.) uden at skuffes og forfølges.
I kiødelige Lærde ! som kan gaae lige fra Prædikestolen og paa Sabaten strax til hedensk Vellysters Tempel og offre eders Lovsange under Maaltidet og dandse, 2 Mos. B. (Mosebok/red.). 32 C. 19 V, spejle eder selv i Bibelen Ese. (profeten Esekiel/red.) 24 C, 2,3, 4 V. Math. (Matteus evang./red.) 23 €. 13,17, 28 V, ja i den Sal. Professor Strøms Postil Pag. 392 fra 10de til 17de Linie, end mere; agt paa Tidernes Tegn, see hen til Guds retfærdige Domme, udbrudt over det franske Folk, som Herren i Naade forskaane os fra, hvilket de overhaandstagende Vellyster fortiener, Jacobi, 4de (kapittel/red.) 1 V. m. m.
Vi takker den høje Øvrighed af ganske Hierte for sit Velmeente, og beder at deres Hjerte maatte være fyldt med Guds Viisdom til at straffe det Onde og belønne det Gode.
Er det ikke tilladt at leve efter Guds Ord og Lovene, uden at straffes af Øvrigheden ? formodes ikke, thi det er mod al kristelig Orden. Om en af de Verdens Viise haver faaet Brev fra de Ypperste at forfølge Christi Efterfølgere, da ønsker vi ham Saulus Lykke; men Kiære ! brug ikke Løgn, thi Gud er en Hevner over alt saadant. Vogt dem naar de bruger det Ord Hellig som et Skieldsord, thi ingen er hellig uden Gud , og dem som han helliger ved sin Aand.
Vi læser om David og flere Guds Helgener, at de har gaaet kroget og saare nedbøjet, hvis Exempel vi ved Guds Naade vil følge.
Vi er ulærde Folk, det er sandt; men hvo vil forbyde Gud at give sin Aand til hvem han vil , som vil antage den ? det naturlige Menneske fatter ikke de Ting som høre Guds Aand til, thi det er ham en Daarlighed, 1 Cor. 2 C. 14 V. Gud hader den Mund som taler forvirrede Ting, Ordspr. 8 C. 13 V.
De (dvs. innsenderen i nr. 19/red.) formaner saa alvorligen Dem som taler Guds Ord, at blive i Stilhed og æde deres eget Brød; dette var vel ikke at imodstaae (imotsi/red.), naar Verdens Børn, de Ugudelige, kunde være i Stilhed og ikke
give onde Exempler og forargelige Ord , med Banden, Gudsbespottelser, Fraadserie og Drukkenskab m. m. at forføre de Skrøbelige øg Eenfoldige.
Naar de blev overbeviist om sin Vildfarelse, maaskee de omvente sig fra sine onde Veje, thi Christus siger : Hvo som ikke er med mig, han er imod mig, og hvo som ikke sanker med mig, han adspreder.
Kiære ! tag nu Guds Ord for eder og prøv det uforfalsket, og see om de fleste elsker Gud og vandrer i hans Fodspor. Da der i Døden skeer saa stoer Forandring, enten evig salig eller evig fortabt, saa er den evige Salighed saa meget værd, at et Menneske, der har en udødelig Siel, bør arbejde paa at faae den frelst.
Da nu disse Mennesker har seet sin Elendighed og ved Guds Naade har faaet Syndernes Forladelse, og i den Grund ønsker gierne af faa overbevist enhver om sin Vildfarelse, og formaner dem til af afstaae fra samme øg ønsker at Gud vil give dem Naade og Tid til Omvendelse for Jesu Skyld. Christus siger hos Luc. 19 C. 14de V. : Jeg siger eder, dersom disse skulde tie, da skal Stene raabe (rope/red.).
Frygter du dig ikke for Gud, som tør for Guds alvindende Øjne igjen at fremføre saa megen Løgn, hader Sandhed og forfølger den (sannheten/red.).
Jeg kan see at ethvert af dine Ord er fulde af Skieldsord 0g Bitterhed, saa jeg kan deraf tydelig see at du ikke er en sand Christen, men lader løgnens Aand hærske hos dig, hvis Fader Dievelen er. Jeg har hørt mange Gange Lærdommen som er Sandhed reent og ret overenstemmende med det Sandheds-Lys som alle sande Christne skulle have.
Hvor kan Ondskab fremføre saadan forvent Løgn ? De (Hauge og hans venner/red.) bruger gode eenfoldige Bøger, som er frie for høie Ord og Hyklerie, for ikke at bedrage sig selv eller nogen, Lutherus, Johan Arndt og Pontoppidan.
Men siden du er saa blind og ikke kjender din udødelige Siels Gode, saa tag dig i agt, dette gielder Guds Ære og ikke Menneskens. Gud den almægtige, som kan knuse os som Leret, kan slaae din Tunge saa at du aldrig kan tale hverken Løgn eller Sandhed meer.
Disse Vankundige du kalder Svadseres Væv, er dog Sandhed, og Bøgerne du kalder noget forvirret Tøj, det maae du forsvare paa den store Regnskabsdag. Jeg kjender hans (Hauges/red.) Hierte, Levnet og Vandel at være god, men jeg kiender af din Skrivelse af du er ikke en sand Christen, siden du ikke bliver i Sandhed; men at Menneskets ørkesløse Troe paa Jesum allene giør salig, er den Troe du styrker i din forargelige Skriverie, see til dig selv.
Vee den som siger om det Onde Godt at være. Hvo som giør Sandhed kommer for Lyset, at hans Gierninger kan blive aabenbarede, efterdi de ere giorde i Gud, Joh. 3 C. 16 V.



















































