– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Anden Afdeling. Haugianismens Tidsalder. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 742 – 743 :
Det er uvist, om Hauge nogen Gang holdt Opbyggelser i Christianssund (Oplysninger af I. Grendahl, I. Kvam og andre samtidige Haugianere), men flere af hans Venner virkede der, og den ældste og mest fremragende af dem, Michel Nielsen Grendahl, boede i Byen fra 1807 til 1821.
Han drev her betydelig Lastehandel, Skibsfart, Skibsbyggeri og Rederi og havde især Forbindelse med England.
Samtidig virkede han ved private Samtaler, Opbyggelser og en forsigtig, kristelig Livsvandel. Han er tidligere udførlig skildret.
I 1836 fandtes der flere indflyttede Haugianere, som maaske allerede havde boet i Byen i nogle Aar. Blandt disse mærkes Elling Eielsens Broder, Garver Lars Sundve. Han omtales som “en Ruskefut af første Skuffe, drivende i sit Arbeide, hastig tilsinds, men snart blid igjen”. Han var gift med Marie Loose, født 25. December 1805, Datter af H.N. Hauges Søster Karen Nielsdatter og hendes første Mand, Bødkermester Johan Nicolai Loose i Bergen, født 1771, død 1810. Hun var meget begavet; “Ordene flød let og var Udtryk for gode Tanker”; samtidig “havde hun en skarp Tunge og skrubbede oftere omreisende unge Lægprædikanter”. Mange Aar senere flyttede de til Lillehammer, saa til Faaberg og derfra til Hamar. Hustruen arvede ved denne Tid 15000 Spd.; da begyndte de en Handel, som ikke gik, men ruinerede dem. Saa udvandrede først han og siden hele Familien til Amerika, hvor de Gamle forlængst er døde.
— Samtidig med Sundve boede Hans Larsen Dahl i Christianssund. Det berettes, at han var fra Biri, hørte til Hauges Venner, virkede først som Lærer og optraadte senere som Lægprædikant baade Østenfjelds og i Trøndelagen. Under et Besøg paa Nordmøre blev han kjendt med Guldsmed Steens Enke i Christianssund. Hun testamenterede Dahl alt sit. Han begyndte nu som Kjøbmand; men det gik ikke videre rart; saa kjøbte han en større Eiendom ved Byen og drev den; men heller ikke denne svarede sig. Under sit Ophold i og ved Christianssund holdt han flittig Opbyggelser, var meget gjæstfri, og Venner tog ofte ind til ham. Han solgte tilslut sin Landeiendom, flyttede tilbage til Østlandet og virkede der som Privatlærer til sin Død.
— Paa samme Tid som de to sidstnævnte boede ogsaa John Garberg og Hustru Ingeborg i Christianssund; de var begge Haugianere fra Meldalen og anseede Folk med et kjært Vennehjem; Konen var den mest fremtrædende.
Nogle Aar senere kom John Glerum, født omkring 1810, og hans Hustru Asbjørg fra Surendalen did; de var alvorlige Folk, der “virkede gjennem Samtaler og et kristeligt, eksemplarisk Liv“. Hun opgives født 1816; de var begge frimodige til at vidne om sin Tro og eiede rig Erfaring; “det var lærerigt og opbyggeligt at tale med dem”, har en gammel Guds Ords Bekjender sagt. Manden døde 1881 eller 1882, og samme Aar fik ogsaa Hustruen Hjemlov.
Sammen med Glerum virkede Ole Fladvad fra Sunddalen, født 21. Juli 1827 og Ingebrigt Grendahl. Bistaaet af mange baade i og udenfor Byen fik disse reist Bedehuset i Christianssund. Senere boede og virkede Emissær Fredrik Aandahl meget her. Han var født i Grytten 21. Juni 1832 og døde her, saavidt vides, Høsten 1916.
— Den norskfødte Digter og Oplysningsmand Christen Henriksen Pram (1756 – 1821) gjorde 1804 – 1806 flere Reiser i Norge. Han har i 1804 gjennemreist Trondhjems Stift og nedskrevet sine Iagttagelser, der endnu er bevarede.
Han viser sig at være en fanatisk Modstander af den kristelige Livsbevægelse og skriver herom bl.a. følgende :
“I samtlige Søbygder, men især i Hevne havde Sværmeren Hans Hauge og hans Apostlers Prædikener skaffet Sekten saa mange Procelyter, at næsten hele Hevnes Befolkning hørte dertil.
Det blev ikke nok, at denne Ufornuft tilintetgjorde de arme Bedragnes Virksomhed og Interesse for alt det juridiske Væsen, som udgjør en god Husholdning, hvilket de havde hørt at være Skam og Skade, at de opfyldte deres Tid med uophørlig Beden og Syngen, at denne nonsensikalske Religiøsitet gjorde de med samme opfyldte Mennesker i et og alt nonsensikalske eller paa dansk afsindige, ar de derved berøvedes al Fryd af dette Livs Gode, al blid Nydelse af det, som velgjørende Flid skulde erhverve, da alt, hvad kunde kaldes Munterhed eller Glæde, af Secten erkjendes for Synd og Djævelens Væsen, men en Mængde af alle (!) Kjøn og Aldre forlade deres Hjem og huslige Forbindelser og (som) den omvandrende Apostels Disciple fulgte med ham for at nyde hans bestandige Prædiken med Haab om selv at ophøies med Tiden til vandrende Apostle”.
— Vækkelsen i næsten alle Prestegjæld, som ligger ved Havkanten (en Mængde Oplysninger fra samtidige Haugianere. Mange samtidige Breve), lige fra Grændsen mod Søndmøre og til øverst i Namdalen, var baade i Hauges Dage og langt nedover i Tiden ikke lidet udbredt.
I Hevne var den almindelig og blev gjentagne Gange fornyet.
Tidligere er skildret nogle af de mest bekjendte Haugianere her, som Elias Heimsjø (1788 – 1862), Sønnen Hans Heimsjø (1828 – 1883) og Erik Olsen Holden (1799 – 1861) m.fl. Samtlige disse og forskjellige andre Lægmænd virkede her dygtig og utrættelig til henimod vore Dage. Det kristelige Liv i denne Bygd er fremdeles forhaabningsfuldt.
— Ogsaa i Ørkedalen var der i den ældste Tid ikke faa Kristne. De ældste og betydeligste Haugianere her var Lærer John Larsen Hægle (1775 – ca. 1845) og hans Søn Thomas Johnsen, født 1816, død omkring 1904. Begge er før omtalte. Den store Vækkelse her ved Begyndelsen af Femtiaarene var især fremkaldt ved Bonden Peder Skamser fra Lom og Hans Lingjerde fra Lyster. Ogsaa senere, omkring 1860, har her været betydelig kristelig Bevægelse.