– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Chra.1912-1920.
– fra s. 730 – 731 :
Hauge reiste vistnok flere Gange gjennem Sunddalen (Sunndalen), og mange Lægmænd virkede der baade før 1804 og efter 1814 lige ned til vore Dage.
Den ældste og mest anseede af Lederne var Jens Musgjerd, der ved kristelige Samtaler, enfoldige Bønner og hjertelige Formaninger virkede meget til at vække,
– 731 –
nære og bevare det kristelige Liv i Prestegjældet, indtil sin Død omkring 1850. Han blev herunder bistaaet af ikke faa kristelige Venner.
Den ældste Haugianer i denne Bygd er nu (1912-1920) vistnok Endre Gundersen Nisja, øverst i Dalen, født der 20. April 1834. “Han har ved Guds Naade virket meget gjennem et langt Liv for den gode Sag”.
— Som allerede tidligere berørt, blev der i Hauges Dage i Naboprestegjældet Opdal en ikke liden Vækkelse og et enfoldigt, oprigtigt Kristenliv. Efter 1814 lige til 1850 og senere har den aandelige Ild brændt baade stærkt og klart der.
Veteranerne Haldo Eliassen Sæther (1765 – 1848), Ingebrigt Knudsen Sneve (1774 – 1859) og Elling Jensen Sæther (død 1872) er allerede omtalte. Foruden disse er tidligere nævnt nogle af de andre Ledere.
Men Dalen eiede ogsaa flere yngre trofaste Vidner, der fortjener nogle Mindeord. Den ældste af disse var Ole Halvorsen Detli, født 10. Januar 1812. (les også om hans nabo Sivert Gravaune). Man antager, at han blev vakt i Slutningen af Tretiaarene og begyndte lidt senere at deltage sammen med de Ældre i Opbyggelserne ved hjertelige Bønner og Formaninger. Han var en sjelden kvik og snaksom Mand, enfoldig og hjertelig, med en særegen Evne til at røre baade gjennem Sang og Tale. Detli eiede en stærk Kristenkjærlighed og var rørende glad som et Barn ved at samles med andre om Guds Ord.
Han pleiede ofte at sige : “Ja det er godt at komme sammen; det er mest som en Julekveld !”
Lige til sin høie Alderdom reiste han ofte i Følge med Sølfest Lund omkring i Bygderne baade nordenfjelds og paa Østlandet for at vidne om sin Tro og “blev utvilsomt mange til evig Velsignelse”.
“Vaaren 1900 fik han flytte hjem for at sidde sammen med Abraham, Isak og Jacob og alle Frelste ved det store Bryllupsbord i Guds Rige, hvor Lammet selv ved Livsens Elv er baade Vært og Gjæst”.