– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Første Bind. Haugianismens Tid – Første Halvdel. 1796 – 1820. Christiania 1905 – 1911.
– fra s. 260 – 263:
Hvad Hedemarkens Amt angaar, fandtes der i Solør og Odalen en Del Haugianere. I Elverum omtales nogle; paa Gaarden Søberg blev flere af Børnene vakte ved Hauge og Stedet et Midtpunkt for kristeligt Liv i Bygden.
I Aamodt var enkelte, i Lilleelvdalen og Tønset flere, i Tolgen en Del, men i Annekset Vindgelen en stor Flok; her var Sara Ousten (død 1821) og hendes Mand Midtpunktet for Bevægelsen.
I Kvikne nævnes enkelte Vakte; den mest bekjendte af disse var utvilsomt Mette Fossen, hvis Minde har bevaret sig forunderlig friskt og levende indtil denne Dag baade paa Grund af hendes eksemplariske Liv og triumferende Død. Hun var en Datter af Simen Nilsen Veen paa Kvikne og blev tidlig vakt enten ved Hauge eller ved en af “Lærerne fra Smaalenene”. Les mer om Mette Fossen her :
Fremdeles nævnes en hel Del i Romedal, mange i Stange, hvoriblandt Lægprædikanterne Lars Olsen Hemstad (død 1847) og Ole Simonsen Berg (død 1851), nogle i Vang, hvor der hos Bonden Ole Vold (død 1848 paa Aaserud, Vestre Toten), var “et hemmeligt Sæde” for Haugianerne.
I Næs, Hedemarken, fandtes ogsaa nogle, især paa Helgøen i Mjøsen; Gaarden Bakkerud var Samlingsstedet i denne Tid for de Troende der.
Endelig omtales paa Ringsaker enkelte af Hauges Venner. De mærkeligste og mest indflydelsesrige af disse var Ole Christiansen Røhrsveen og hans Hustru Marthe Knudsdatter. Les mer om Ole Christiansen Røhrsveen og hans Hustru Marthe her :
Om Vækkelsen i Akershus og Hedemarkens Amter er intet særligt at bemærke; det berettes dog, at der paa “Hedemarken fandtes nogle, som mente, at Aandens Gjennembrud fandt Sted under Skjælven, Krampetrækninger og andre saadanne legemlige Bevægelser, som Kvækerne og tildels ogsaa Methodisterne anser fast som Aandens nødvendige Følgesvende (Stenersen, H.N. Hauges Liv, Virksomhed og Lære. Kjøbenhavn 1827. Side 31 (Anmærkningen).
Det vides ikke, i hvilket Prestegjæld disse var; saavidt bekjendt, stod de hverken i direkte eller indirekte Forbindelse med Haugianerne.