– hentet fra H,G, Heggtveit : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Første Bind. Haugianismens Tid – Første Halvdel. 1796 – 1820. Christiania 1905 – 1911.
– fra s. 259 :
Herfra (fra Gaarden Hauge/red.) udbredte Vækkelsen sig til samtlige Prestegjæld i Smaalenene, saa der overalt fandtes flere eller færre Haugianere.
Paa Fredrikshald (Halden/red.) var ikke faa af Hauges Venner; det samme gjælder det nærliggende Bergs Prestegjæld, hvor Sørbrøden baade nu og gjennem lang Tid var Vækkelsens Brændpunkt, idet hele Familien var alvorlig Kristne og Sønnen, John Hansen (død 1857), en begavet Lægprædikant, som forstod at samle de Nyvakte om sig.
I Fredrikstad omfattede Vækkelsen en ikke liden Flok; to Mænd med Anseelse der, Bygmester Nils Bærsø (død 1836) og Bordtomtformand Nils Stillaugsen, sluttede sig til Hauge og hans Venner og blev til Støtte for Bevægelsen; de havde før været paavirkede af Sebergianerne.
I det nærliggende Glemminge var der adskillige Haugianere, ligesaa i Skjeberg. I Rakkestad fandtes ikke faa af Hauges Venner; det samme gjælder Raade og Rygge; i sidstnævnte Prestegjæld var Søren Nielsen Røer (død 1853) Lederen.
Paa Moss omtales ogsaa nogle Haugianere; ligesaa i Vaaler og Vestby, hvor “visse Familier blev opvakte”.
Desuden fandtes en Del i Skibtvedt, Eidsberg og Trygstad; fra Gaarden Gabestad i sidstnævnte Bygd gik tre begavede Søskende ud som Guds Ords Forkyndere, nemlig Brødrene Torkel Olsen (død paa Eker 1847), Iver Olsen (død i Drammen 1820) og Søsteren Marthe Olsdatter (død paa Kongsberg 1841).
Vækkelsen var i Smaalenene dyb og gjennemgaaende sund og de Grebne virksomme og dygtige baade timelig og aandelig. Foruden de før nævnte fostrede denne Egn en Række tildels meget dygtige Lægprædikanter, der virkede baade her og i videre Kredse.
Paa nogle Steder, som i Tune, Fredrikstad, Rakkestad og de indre Bygder langs den svenske Grændse, var der ogsaa enkelte Seebergianere; men diss og Haugianerne øvede ingen nævneværdig Indflydelse paa hinanden.