– presentert av H.G. Heggtveit i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 78 :
Som tidligere berørt, var der i Drammen vakt ikke saa lidet aandeligt Liv ved Hauges Virksomhed her.
Den ældste af dennes Venner sammesteds var Kjøbmand Mads Møller paa Bragernes, som efter et Brev, han har skrevet 8. November 1799, var en begavet, alvorlig og kristelig oplyst Mand. I hans Hus holdt Hauge sin første Opbyggelse; her blev et Samlingssted og Midtpunkt for Haugianerne indtil hans Død 1821.
Da T.O. Bache 1803 flyttede til Drammen, blev ogsaa hans Hjem gjennem mange Aar et Tilholdssted for kristelige Venner.
En anden bekjendt Haugianer sammesteds var Jens Reiersen. Under Hauges langvarige Arrest kjølnedes imidlertid denne i sin Iver og gik næsten helt tilbage til Verden, men omkring 1814 blev han igjen aandelig oplivet og var siden en varm Kristen til sin Død 11. Januar 1818. Hauges Beretning om Reiersens Sygeleie og Død er særdeles opbyggelig.
Men de mest bekjendte Haugianere i Drammen gjennem lange Tider blev dog Farver Ole og Gro Mjelva; deres Hus var altid et sjeldent Vennehjem, hvor man fik Vederkvægelse baade for Legem og Sjæl.
Ja, deres Børn og Børnebørn har indtil nu vedligeholdt de gode Traditioner. De gamle Haugianere omtalte altid dette Ægtepar og deres to Sønner, “Mjølve-Gutane“, som de paa sin fortrolige Vis kaldte dem, med en rørende Kjærlighed og Taknemmelighed.
— les mer om Farver Ole Andersen Mjelva her :