– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Anden Afdeling. Christiania 1912 – 1920. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850.
– fra s. 679 :
I Annekset Tyldalen (anneks til Tønset/Tynset/red.) fandtes tidlig adskillige Haugianere.
Den første, som begyndte Virksomheden her, var Ole Øvreby. Han tog engang Skræppen paa Ryggen og besøgte Hauge paa Bredtvedt og modtog af ham rig aandelig Veiledning og en kraftig Tilskyndelse til at fortsætte Arbeidet for den gode Sag.
Øvreby talte ikke meget, med ledede Opbyggelserne, var især Forelæser og deltog med korte Vidnesbyrd og Bøn. Han var det aandelige Midtpunkt her; alle de andre samlede sig om ham for at søge Raad og Veiledning. Han døde paa Søgaard i en høi Alder.
En af de mere fremtrædende Haugianere i Tyldalen var Ole A. Hogstad, født 1795, død 1865. Ogsaa han deltog ikke saa lidet i Opbyggelserne ved Tale og Bøn baade i Hjembygden og Nabobygderne, ofte sammen med sin lidt ældre Ven Lars H. Eggen; og de blev Middel til adskillig Vækkelse. Sidstnævnte havde let for at tale Guds Ord, «eiede en særdeles, velsignet Sanggave» og virkede foruden i Hjembygden, især paa Tønset, Tolgen og i Bygderne langs Veien til Trondhjem, naar han gjorde Ture til denne By.
Disse to Venner kom i Næverdalen under en Bytur ind paa et Hvilested, hvor der sad et særlig raat og vildt Kortspillag. Ole Hogstad sagde da til Lars Eggen : «Du faar begynde en Sang !» Med sin vakre, gribende Røst istemte denne straks Salmen : «Nu bør ei Synden mere«. I Begyndelsen blev Folkene mere vilde; men for hvert Vers lagde Larmen sig, og da Salmen var tilende, blev Kortene lagt bort, og de tilreisende Lægmænd holdt en kort, vækkende Tale; Guds Aand virkede gjennem Vidnesbyrdet, saa det blev til Velsignelse.
Lars Eggen var en Tid legemlig svag og «døde i Troen paa sin Frelser omkring 1842, maaske noget før».
Der var i den gamle Tid adskillig kristelig Bevægelse i denne Bygd nedigjennem Aarene. Mange reiste og holdt Opbyggelser; det vakte nyt Liv og styrkede de Ældre i Troen.
Blandt disse nævnes Ole Berg fra Stange, Daniel Arnesen fra Romsdalen, Brødrene Elling, Styrker og Ole Eielsen fra Voss, Ingebrigt Grendahl fra Nordmøre, Syvert Gravaune og Ole Detli fra Opdal, Lars Olsen fra Lom, Torger Bleken fra Faaberg og Tollef Bjøntegaard fra Rendalen.
Jens Johnsgaard og Lars Olsen blev i Firtiaarene Middel til en stor Vækkelse i Tyldalen; det saa engang senere ogsaa ud til, at hele Bygden var stærkt paavirket; men det blev dessværre ikke saa mange bestandige, som det fra først af tegnede til; en Del Nyvakte lagdes dog ogsaa dengang til de Troendes Forsamling. «Der har været et enfoldigt, troskyldigt og hjerteligt Kristenliv i denne Bygd baade før og nu».
Ogsaa i Lilleelvedalen og Foldalen har der fra Hauges Dage og senere været levende Kristne hist og her. De har trofast ved Ord og Eksempel virket paa sine Omgivelser. I ældre Tid udvandrede mange fra disse Bygder til Maalselven, Bardo og andre Dele af Tromsø Stift.