– hentet fra H.G. Heggtveit : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Haugianismens Tid. 1821 – 1850. Anden halvdel. Andet Bind. Kristiania 1912-1920.
– les også om Haugianerne i Valdres nevnt i H.G. Heggtveits første bind her :
– fra s. 578 :
Rundt i de forskjellige Bygder i Valders var der i vort Tidsrum adskilling kristeligt Liv og Bevægelse baade af sund og usund Art (Meddelelser og Breve fra samtidige Haugianere; Opysninger fra Provst J.S. Ulsaker og Ole Robøles Familie).
Det henvises til, hvad der tidligere er skrevet herom i denne Bog paa forskjellige Steder. I Vang, det øverste Prestegjæld lige mod Filefjeld, fandtes vistnok mindst kristeligt Liv, men dog nogle spredte Familier og Individer, der virkede som aandelige Lyspunkter.
— I Østre Slidre “var Lærer og Kirkesanger Ole Robøle den betydeligste Leder”; men heller ikke her mærkedes nogen stærkere aandelig Rørelse; dog var “Søgningen til Opbyggelserne, især naar der kom tilreisende Lægmænd, meget god”.
Ole Johannesen Robøle blev født 22. Juni 1822, Søn af Johannes Olsen og Hustru Ingeborg Nilsdatter Dahle. De kjøbte lidt senere Robøle og flyttede did. Sønnen voksede op som en kvik og lærelysten Gut, der imidlertid fik liden Skolegang og daarlig Undervisning. Efter Konfirmationen maatte han ud i Tjeneste blandt Fremmede og benyttede nu hver ledig liden Stund til selv at erhverve nyttige og nødvendige Kundskaber.
En velvillig, skrivekyndig Mand skar ind paa en Træfjæl Tallene samt Bogstaverne. Disse øvede han sig sent og tidlig for at lære ved at skrive paa en Skifersten, som han havde jævnet til en brugbar Tavle. Saaledes lærte han at skrive og regne. Sine Religionslærebøger læste han paany grundig og laante Bøger, hvor han kunde faa fat paa dem, især af Stedets Sogneprest, den bekjendte Storthingspræsident G.P. Harbitz (1802 – 1889), som var meget snil og hjælpsom.
Om Kvelderne sad han ved Skorstensilden flittig og læste, og hver Søn og Helligdag fordybede han sig i de Skrifter, han syntes særlig lærerige.
Herved tilegnede den unge Mand sig saa mange Kundskaber, at han i 1840 fik Ansættelse som Omgangsskolelærer i Vestre Slidre. Her virkede Robøle utrættelig til 1848, da han blev Lærer og Kirkesanger i Østre Slidre. Omkring 1850 overtog han tillige sin Faders Gaard Robøle, byggede nye Huse og drev den dygtig op. I 1853 giftede han sig med Guri Mikkelsdatter Rogne, født 29. September 1833.
Allerede tidlig siges det, at han blev kristelig paavirket af tilreisende Lægmænd samt Haugianere fra Nordre og Søndre Aurdal. Hele sit Liv var han paa mange Maader energisk og virksom. Ved enhver Leilighed søgte han at kjøbe Bøger, saa han tilslut eiede en forholdsvis righoldig Bogsamling, som han flittig benyttede; sin Skole passede han interesseret og dygtig og varetog de timelige Ting med Indsigt og Iver.
Foruden sit Gaardsbrug drev han ogsaa som Smed, Metalstøber, Signetgraver, Maler, Træskjærer og Bogbinder; han forstod at benytte Tiden vel. Efter omkring 40 Aars nidkjær Virksomhed i Skolens Tjeneste tog han i 1879 Afsked med Pensjon og levede til 5. Juni 1885. Hans Bøger blev nu paa Auktion spredt for alle Vinde. Hustruen døde 29. October 1905.
— Også i samme bind av H.G. Heggtveit, på sidene 83 – 85, står skrevet følgende :
I Valders brændte den aandelige Ild, der var tændt af Hauge, noget svagere fra 1804 til 1814 (Oplysninger og Meddelelser fra Provst Thomas Barth og Kirkesanger Ole Thorsrud i søndre Aurdal, indsamlede hos samtidige Haugianere); efter sidstnævnte Aar og udover blussede den noget op igjen, særlig ved tilreisende Lægmænd som John Bjørge, Hans Ekeren, Lars Knudsen Tjødlingen og Daniel Arnesen m. fl.
Ved Samtaler, Eksempel og Opbyggelser virkede en Del af Egnens ældre Haugianere.
Dette gjælder de allerede tidligere nævnte, Anders Aaslid og hans Hustru Tore fra Hedalen; omkring 1804 solgte de sin Gaard og vilde reise til Bergen for at bosætte sig i Nærheden af denne By. Paa Reisen nord igjennem Valders besøgte de, som berørt, Vennesamfundet paa Lundmoen i Brufladt. Under Opholdet her kom der imidlertid Brev om Hauges Fængsling Høsten sidstnævnte Aar. De indstillede da sin Reise og kjøbte den nærliggende lille Gaard Hestekindøen i Brufladt, hvor deres Efterkommere siden har boet. Baade Anders og Tore (Hustru/red.) var anseet for trofaste, ærlige Kristne. Sidstnævnte havde som gammel Enke et Syn. Hun syntes, at en kom og sagde, at hun nu havde igjen bare 13 Uger af sin Livstid. Denne Forudsigelse beskrev Tore i en Sang, som endnu er kjendt i Familien. Dødsfaldet indtraf akkurat paa den nævnte Dag.
Sønnen Mikkel Andersen, der var 4 Aar ved Bosættelsen paa Hestekindøen, omtales som en stille, trofast Mand, der levede i de haugeske Traditioner; det samme gjælder hans Børn, hvoraf enkelte er reiste til Amerika; Datteren Guri, der blev gift med Ole Eriksen, bor nu paa Gaarden; Manden er Medhjælper i Brufladt; “de hører til Menighedens kristeligste og solideste Folk“.
I deres Hus findes endnu adskillige af Hauges Skrifter fra Bedsteforældrenes Dage.
Foruden Anders og Tore Aaslid hørte den ogsaa tidligere nævnte Svein Pedersen Nedre-Haug til Hauges varmeste Venner i Brufladt. Denne var, sammen med Familien paa Hestekindøen, en god Støtte for det kristelige Liv i Bygden til sin Død. Han virkede tillige meget som Guds Ords Forkynder. En Ætling af ham, Svein Berg, Grundlæggeren af Tonsaasens Sanatorium, har ogsaa tildels optraadt som Lægprædikant.
Om Hauges Besøg i Brufladt haves den Erindring, at en rig Mand paa den daværende store Gaard Lunde hørte ham og sagde : “Saa du er den, som skal tænde Liv i Gløderne her i Bygden !” hvorpaa han tog sig af Lægmanden og bad denne med sig hjem til Lunde. En Søn af Bonden paa Lunde var formodentlig Anders Kringle, som i anden Generation efter Hauge stod som den ledende blandt det kristelige Folk i Brufladt. Han skal egentlig være bleven paavirket ved Folkene paa Hestekindøen og Svein Nedre-Haug.
Det var en elskelig og vel oplyst Mand og tillige en erfaren og trofast Kristen, der vel ikke talte Ordet i Forsamlinger, men hvem alle besøgte, og som havde Gave til at prøve Bekjenderne. Ved Siden af ham bør endnu nævnes Husmandskonen Anne Smaaland som en af de mærkeligste. “Hun omfattedes med overordentlig Tillid og Kjærlighed og var kjærnesund, erfaren, prøvet og tillige ydmyg og vennesæl i sjelden Grad”. Da hun havde overordentlig let for at tale med andre i privat Omgang ud af sit rige kristelige Erfaringsliv, blev hun mange til Velsignelse og var som en Moder i aandelig Forstand for den begavede og bekjendte John Nilsen Fjeld, død som Prest i Amerika, af hvis Liv og Virksomhed der senere vil blive meddelt et Omrids.
I Bagn Hovedsogn, søndre Aurdal, skal Hauge ved sit Besøg have vundet et Par Bønder, der siden blev en Støtte for det kristelige Liv i Sognet.
Den ene af disse var Elling Syversen Nord-Vold, som døde 14. December 1823, 40 Aar gammel. Hans Enke, Sigrid Holden fra Reinlid, blev senere gift med Erik Jacobsen Wold fra Biridalen. Han kom til Bygden i Følge med Hans Ekeren; de reiste sammen en Tid og talte Guds Ord. Denne Erik Wold besøgte H.N. Hauge paa Bredtvedt og vekslede Breve med ham. Efter sin første Hustrus Død giftede han sig med Anne Kirkeberg, en Datter af Knud Larsen Kirkeberg, den anden af de Mænd, som Hauge vandt for Guds Rige ved sin Prædiken. Paa Kirkeberg var der siden et stadigt Tilhold for kristelige Bekjendere. En af hans Sønner, den bekjendte Lars Knudsen, vil senere blive omtalt.
— Erik Vold (Wold/red.) og Anne Kirkeberg var begge høitbegavede, oplyste og lutherske Kristne, der nød stor Anseelse og Tillid. Deres Hus stod aabent for reisende Guds Ords Bekjendere og for Opbyggelsessammenkomster. Han virkede ved Eksempel, Samtaler og Opbyggelser baade i Bagn og Omegn indtil sin Alderdom. I 1886 sov han stille hen i sit nittiende Aar. Hustruen, der var født 1817, døde 1892. En af deres Sønner er Storthingsmand Elling Wold.
— I Annekset Reinlid blev Pigen Kirsti Syversdatter Bøen vundet ved Hauges Taler. Hun kom senere som gift til Gaarden Bratrud i Bagn og skal alle Dage have holdt fast ved sin Kjærlighed til Guds Ord og sin aandelige Fader. Denne Kvinde omtales som en ydmyg og eksemplarisk Kristen til sin Død 23. April 1851. Hun var da 98 Aar gammel.