– hentet fra Sigrid Svendsen : “Tre haugianere og deres samvær med Hans Nielsen Hauge”, Oslo 1936.
Fra s. 68 – 72 :
Fra 1806 av blev der foretatt forhør over haugianerne rundt omkring i landet.
I Vang blev der således avholdt forhør på gården Hubred tirsdag 25. november 1806. Og her møter vi flere av vennene igjen, og får høre hvad de har å si om Hauge *).
Blandt vidnene var Anders Nielsen Vold, gårdbruker på Vold 54 år gammel.
Han hadde hørt Hauge tale «adskillige gange paa adskillige Stæder i Stange Sogn».
På spørsmål om hvad han mente om Hauges lære svarte han at «han troer at han bør følge den Lærdom Hans Nielsen Hauges skrifter indeholder».
Om han har gjort noget innskudd i «den Casse?»
«Nei! han har ei indskudt 2 skilling !»
Om han kjenner nogen her på Hedemarken, som ennu holder sig til Hans Nielsen Hauges lære ?
Svar: «Han kan ei vide om de hænge ved ham med Hiertet eller med Munden allene».
Om nogensteds holdes forsamlinger eller taler ?
Svar: «Nei! ikke anderledes, end at de Søndags Aften kan komme sammen og da synge og læse». —-
Flere vidner uttalte sig overensstemmende med Anders Vold.
Som en undtagelse finner vi 6te vidne, Ole Christiansen Tømte, «som forklarede at i de første Aar, da Hans Nielsen Hauge vandrede her paa Hedemarken blev han en af hans Tilhængere, som en og anden gang i Forsamlingen holdt Taler, men da han ret overlagde og eftertænkte al ting, slog han sig fra dette Partie — ».
7de vidne var Ole Simensen Berg.
Han har hørt Hauge mange ganger, så vel her som i Bergen, hvor han «i sit eget Huus læste ved Maaltidet naar de spiste».
Om han selv har holdt taler? Ja, både hjemme i sit eget hus og andre steder «indtil det blev forbudet, da han siden har avholdt sig derfra».
Hvordan han synes om Hauges lære ?
«Han synes det er Guds Ord, overensstemmende med Skriften, som Hans Nielsen Hauge lærer».
Om Hauge søkte å overtale dem til pengeinnskudd i «hin Casse»,
«Nej ! Han kiendte ikke den Casse».
Om de har forbundet sig med ed til å forbli i samfundet ?
«Nej! Han har ingen saadan Eed aflagt !»
Om dette samfund har nogen avtale eller hemmelige betegnelser mellem sig ?
«Nej ! Han kjender hverken Aftale eller Betegnelser».
Om Hans Nielsen eller tilhengere tror å kunne gjøre mirakler?
«Nej !»
8de vidne var Lars Olsen Jemlie, husmann under Vold. Han har også talt i forsamlinger, men ikke nu efter forbudet.
9de vidne var en gammel kone Marthe Nielsdatter på Røhne i Stange. Hun var sengeliggende og kunde ikke komme.
Men dagen efter, den 26., kom øvrigheten kjørende til Røhne for å forhøre henne.
Marthe var imidlertid stått op, og kunde svare på alle spørsmålene.
Hun hadde hørt Hauge adskillige ganger, dels i Romedal, dels i Vang, dels her i bygden.
Om hun selv holdt taler?
«Nej».
Av Hauges bøker hadde hun lest adskillige, men eier ingen nu, da de i sin tid blev levert til lensmannen. Og så vidt hun kan erindre, inneholder de ikke noget annet enn hvad der står i Bibelen og barnelærdommen.
Hvad hun mener om Hauges lære?
«Hun er bleven bevæget og rørt over de Taler Hans Hauge har holdt, som hun efter sitt begreb har troet har været en overordentlig Person udsendt av Gud for at hæmme de Laster, som daglig gaar i Svang».
Så gikk årene. Og i Christiania rådhusarrest satt Hans Nielsen Hauge.
Ingen ansøkning til regjeringen, ja ikke engang bønner til Gud syntes å hjelpe.
Og haugianerne sørget og led under det uforklarlige og uforståelige, at det skulde gå slik med Hauge.
Fra 1807 av begynte nødsårene for vårt land, med krig, dyrtid og sykdom.
I 1810 og de følgende år blev der holdt nye forhør over haugianerne. Der var innkalt de samme vidner som forrige gang.
Forhørene hadde nu en litt annen karakter, da også Hauges forsvarer, prokurator N. Lumholtz, hadde anledning til å stille spørsmål, f. eks. om Hauge hadde formanet til lydighet mot øvrigheten, om han hadde vært godgjørende og uegennyttig, og formanet andre til samme dyder, om hans taler hadde virket forbedring hos folk ?
Nu kunde de fortelle at de hadde hørt ham «formane Tilhørerne til at holde sig til den almindelige Religions-Lære og være Landets Øvrighed hørige og lydige». At Hauge var uegennyttig og heller gav enn tok. De hadde sett ham bli budt gaver, som han avslo.
Anders Vold hadde «erfaret at Hans Hauges Taler har virket Forbedring hos adskillige. Han kunde endog fremstille sig selv som et Exempel herpaa».
Ole Berg vidnet også at han hadde hørt bedring hos adskillige mennesker efterat de har hørt og lest Hans Hauges taler og skrifter.
Om han hadde erfart at Hauge hadde villet tjene og hjelpe alle mennesker efter evne og formue ?
«Ja, det hadde vidnet altid kjendt ham for».
Marte Nielsdatter uttalte: «Han har været godgjørende baade i det aandelige og det timelige».
Og «hun erfarede virkelig i den Tid Hans Hauge reiste omkring og holdt sine Forklaringer, at adskillige personer viste Forbedring og afstod fra Drukkenskab, Overflod og Ørkesløshed».
Om Hauge hadde villet tjene og hjelpe andre o. s. v.
«Ja, det har altid været hans Villie».
Og bekreftet hun det med sin ed.