– i forsvarsskriftet : “Her fremtræder en Skare af troende Sjæle fra Amerika og Norge for at aflægge sit Vidnesbyrd i denne Sag om Elling Eielsens Levnet og Lære..”. Christiania 1863.
– fra s. 23 – 27 :
Elskelige Sødskende i Christo Jesu, i Norge !
Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesu Christo. Da vi forenede Sødskende i Christi Tro ere nu ved Guds store Naade mange af os fra forskjellige Dele af Landet forsamlede her paa Kaskonung i Wisconsin til et offentligt Kirkemøde som nu afholdes her. Saa have vi her med hverandre læst og hørt Breve fra Broder Elling Eielsen, som nu vandrer iblandt Eder derhjemme.
Ligeledes har vi læst et Brev, skrevet af John Nielsen Fjeld til Norge og optaget i Kirketidenden hos Eder.
Bemeldte Brev, som I nok selv kjender til haver givet os Anledning til her i Forening med hverandre at skrive nogle Ord til Eder og derved afgive vore Vidnesbyrd vedkommende vor elskede og dyrebare Broder Elling; thi da vi hørte de Beskyldninger af Fjeld, Gud give han at see og fortryde hvad han haver gjort og forlade ham Synden, saa sandt vi os paa Samvittighed opfordret til at afgive vore Vidnesbyrd for Guds Ords Sags Skyld at ikke vor Forsømmelse skulde være Aarsag i at Sandheden lider af Løgnen.
Derfor valgtes idag en Kommittee bestaaende af otte Mænd af de Ældste iblandt os for at tilstille Eder saadant Vidnesbyrd.
— Derfor, mine kjære, ere disse Linier ikke dette vedkommende, men som jeg personlig bivaanede de norske Præsters Synode-Møde, der i Sommer afholdtes i Godhue County i Minnesota den 12te Juni og følgende Dage. Saa vi jeg ifølge Vennernes Opfordring berette Eder, hvad de der forhandlede af Lære-Spørgsmaal og erklærede eenstemmig som den sunde Lærdom. Paa det I heraf selv maa kunne dømme med hvilken Grund vi staar adskilt fra de norske Præster i Amerika.
Et Lærepunkt, som de behandlede, var da det Aandelige Præstedømme og Prædike-Embedet, eller hvad man almindelig kalder det, Lægfolks Ret til i offentlig Forsamlinger at forkynde Guds Ord.
Enden paa dette blev da den, at skjønt saadant var imod Guds Orden i hans Ord, at en Lægmand skulde tale Guds Ord offentlig eller bede for, saa kunde dog Saadant uden Synd skee i yderste Nødsfald, naar Sjælene af Mangel paa Guds Ords Hørelse vilde forsmægte.
Men Diskutionerne gik derpaa ud, at alt muligt maatte gjøres for at ikke Nøden paa den Maade maatte afhjælpes, men først søge alt muligt for at faa sig en Præst.
Kunde ikke dette faaes, da kunde dette skee, men Maaden, hvorpaa det skulde skee, var da helst Læse-Gudstjeneste uden Bøn med egne Ord, eiheller at at tale noget i Guds Navn ifølge Guds Ord og christelige Erfaring; der blev ogsaa sagt, at det kunde skee, at en Lægmand ogsaa der, hvor der var Præst, kunde paa Grund af Nød optræde, naar Præsten enten lærte falskt eller at han saa sparsomt betjente sin Menighed, at de dermed ikke kunde være forsynte med Ordets Føde; men under alle Omstændigheder naar saadant skeede, at en Lægmand maatte optræde og nødes til at tale Guds Ord, maatte dog saadant ansees og betragtes som en Guds Vrede over det Folk, hvoriblandt saadant skede.
Saadan var de Flestes Paastand.
Det andet var deres Forklaring af det 3die Bud og Søndagen, om hvilket der har været skrevet meget i deres Kirkelige Maanedstidende, saavelsom om Lægfolks Bøn og Tale i offentlige Forsamlinger. De paastaa, at det ligger ikke tilbage i det Moralske i det 3die Bud om nogen ydre Hvile paa nogen bestemt Dag, men kun at Menneskets hele Liv skal være en aandelig Hviledag; i det Moralske vedkommende, en hvis Dag som Sabat i det 3die Bud, ophørte ved det nye Testamentes Kirkes Stiftelse paa Jorden og at de Christne da ikke alene havde Frihed til at vælge hvilken Dag de vilde, men endog Frihed til at lade være at vælge nogen Dag; thi der var ingen Dag nødvendig for de Christne som Sabat ifølge det 3die Bud eller nogen Befaling i Guds Ord, derfor var den Befaling om en ydre Hvile om Søndagen intet Guds Bud, men kun en menneskelig Ordning; man kunde ligesaavel valgt Onsdagen, Torsdagen eller Fredagen, ja de kunde valgt hver 4de, 10de eller hver 14de dag om de saa havde villet, men som Kirken nu fandt, at den Trang udfordrede at de Christne maatte have en Dag, hvorpaa de skulle komme tilsammen for at høre Guds Ord, saa valgte de Søndagen, og saasom den var valgt, skulde de dog holde den; men det benægtedes paa det Bestemteste, at det 3die Bud nu gjaldt den Dag, langt mindre om nogen yre Hvile paa den Dag, og som Bevis herfor oplæste de en Mængde Vidnesbyrd fra Christne, som de sagde fra den første Kirkes Tid, som havde gaaet og hørt Guds Ord paa Formiddagen om Søndagen og arbeidet paa sine verdslige Forretninger om Eftermiddagen samme Dag.
Spener og andre Kirkelærere af Fædrene, som stod i Strid med disse herom, med deres Vidnesbyrd erklæredes offentlig som falske Lærere. Dertil erklærede de at menneskeligt Trældoms Slaveri er ingen syndig Institution, det er, at Ingen synder dermed om han holder et Menneske, som intet Ondt haver gjort, naar han enten haver kjøbt eller betalt ham med Penge, eller faaet ham i Arv i tvungen Trældom og Slaveri.
Dette Alt lærtes og erklæredes der som deres Tro og Bekjendelse, naar jeg undtager C.L. Clausen, som modsagde deres Lære om Slaveriet og havde Betænkeligheder over Søndagslæren, som før er omtalt, da vare de Alle enige og ikke ytrede et Ord derimod, indbefattet P. A. Rasmussen og John Nielsen Fjeld, som begge vare nærværende for at slutte Forening med de norske Præster hvilket ogsaa lykkedes paa et Præstemøde, som holdtes Dagen efter Synoden blev afgjort.
Efter offentlig Beretning, at de ifølge Begjæring skal optages i Synoden næste Sommer ved Rockriver, Wisconsin.
Dette, kjære, elskelige Sødskende, er Tilstanden som den er herover; men var dette alt, saa var det endda ikke saa ilde, som det i Grunden er.
Naar hertil kommer den Maade, hvorpaa de fleste af dem prædiker Guds Ord; dog vil jeg herom intet videre sige, da det var kun simpelt min personlige Erfaring paa deres Møde, jeg her vilde efter Vennernes Opfordring lade Eder vide, paa det I maatte ogsaa heraf nogenlunde gjøre Eder en Slutning hos Eder selv, hvem I mene at være nærmest Sandheden.
Alle Gudsbørns inderlige forbundne, dog svage og skrøbelige Broder.
Asten Hansen.