vidnesbyrd om elling eielsens levnet og lære : fra town of deerfiel paa kaskonung

– dato 6te Oktbr.1862  :

“Hjertelskende, kjære Brødre og Søstre i vor Herres Jesu Christi Navn !

Naade og Fred fra Gud vor Fader i den Herre Jesu Christo vorde Eder mangfoldig tilønsket i den Hellig-Aands Samfund, Amen.

Da vi her forenede Troessødskende ere forsamlede til et offentligt Kirkemøde paa Kaskonung, som aarligen afholdes den 1ste Mandag i Oktober Maaned og følgende Dage, hvor vi til vor store Glæde og fælleds Tilfredsstillelse hørte et Brev oplæst fra Broder Elling Eielsen, dateret 19de Juli 1862 i Trondhjem, tilsendt Pastor Lars Johnsen med fl., med de Beretninger, at Herrens Ord og Aand ere ogsaa virkende iblandt vore Troessøskende i Norge med begjærlige Hjerter at samles om Guds Ords Hørelse og Betragtning, som var glædeligt og oplivende for os at høre; men saa glædeligt og oplivende, som dette var for os at høre, saa krænkende og sørgeligt er det ogsaa paa den anden Side at høre, al den Modstand, Forkleinelse og Nedbrydelse af det rene og levende Guds Ords og Aands Virkninger, som i Norge har mødt vor kjære Troesbroder Elling Eielsen, som vi tydeligt og klart overbevises om af et Brev som John Nielsen Fjeld har skrevet til Norge, dateret 10de April 1862 og som blev indtrykt i norsk Kirke-Tidende i Christiania og som nu er tilbagesendt os, og dette blev ogsaa oplæst iblandt os paa vort Møde.

Vi behøver vel ikke her at citere J. N. Fjelds Ord, da enhver af Eder kan have Anledning til at betragte hans Brev.

Efterat disse Breve vare oplæste, valgtes af Synodens Forsamling 8 Mænd af vort Samfunds Medlemmer af de meest erfarne, der bedst kjender til Ellings Virksomhed og hans Forhold i det hele, og denne Kommittee blev det paalagt at afgive sit Vidnesbyrd om Broder E. Eielsen og sendt til Norge, da den her nedsatte Kommittee i flere Aar har havt Bekjendtskab med Broder Elling og en Deel af os har havt personlig Bekjendtskab med ham lige siden 1844 til forleden Aar, da han reiste til Norge.

Vi kjende da altsaa ganske vel baade til hans Levnet og Lærdom, og tillige da vi i flere Aar har benyttet os af ham til at betjene os som Præst og Sjælesørger og vi har da i mange Tilfælde havt Omgang med ham, men hvad vi har bragt i Erfaring om hans Forhold i det Hele, kan vi i Korthed og ligefrem sige, at vi Intet har at udsætte paa ham, som han fortjener at lastes for, da vi har havt Omgang med ham baade i det daglige Liv, samt tillige ofte været i Følge med ham paa Reiser og ved forskjellige Leiligheder; vi kan intet andet sige, end at han har lært Sandhedens Ord puurt og reent med Liv og Kraft, til Vækkelse for Sikre, og til Trøst, Veiledning og Bestyrkelse for de Vagte, saa vi kan sige, at han har været et Redskab og Middel i Guds Haand, som sagt, Sikre til Vækkelse og Vagte til Trøst og Veiledning, saa at vi i ham har fundet en hjertelig Troesbroder med levende Kjærligheds Omsorg for sin Næste, og med hvem vi har fundet Aandens Forening og nydt mange særdeles gode og uforglemmelige Stunder.

Og han har ogsaa staaet fast paa den rene Sandheds Grund, igjennem mange Storme og Bølger, som har stødt an paa ham baade fra den ene og anden Side, da han har været efterstræbt og forfulgt paa mange Maader, baade af den sikre Verden og dens Præster, samt de forfinede Christne og deres dannede Profeter, der vel have Skin og Navnet, men fattes Salvelsens Aand og Naade.

Saa at det er sandt, at han ikke har drevet paa at reise saa meget for at pleie Kjødet, men tvertimod har han paa sine mange Reiser lidt meget Ondt, udkastet mange Penge og været i Farlighed baade tillands og tilvands, i Farlighed iblandt Røvere, i Farlighed iblandt falske Brødre, saa at han vist er blevet lønnet omtrent paa samme Maade som Verden og de falske Christne pleie at lønne Guds Børn og Christi Tjenere; men uagtet alt dette, er han dog ikke bleven forsagt, men er vist bleven ved baade i Tide og Utide med at overbevise, straffe og formane med al Langmodighed og Lærdom.

Dette Vidnesbyrd er, hvad vi i Korthed kan meddele Eder, vore kjære Venner, for denne Gang, da vi sendte 6 Breve forleden Vaar til Norge, 2 fra Minnesota, 3 fra Wiskonsin og 1 fra Boone County i Illinois.

— Derfor hilser vi Eders forenede Venner paa det kjærligste og inderligste, og beder Niels Ulnæs i Christiania om han godhedsfuld vilde undersøge om ovennævnte Breve kunde være at erholde, thi i Samme vare tilstrækkelige Vidnesbyrd angaaende E. Eielsen.

Angaaende Eders Begjæring om at Eielsen kunde blive Vinteren over i Norge, da vil vi overlade det til Herren, ham og Eder, thi vi tror, at Herren ved ham kan udrette noget Godt til Guds Ære, og vil derfor ikke forhindre det; men dog vilde vi gjerne ønske, at vi saae ham igjen med det Første, som Leiligheden kunde tillade.

Vi slutte med hjertelig Bøn til Herren, at han vil hjælpe og staa Eder og os Alle bi i Striden, og opretholde os Alle igjennem alle Prøver, saa at hans hellige Ord og sande Evangelium tilsidst maatte seire over alle hans Kirkes Fiender.

Dette ske ved Jesum Christum, Amen.

 

 

 

Skriv inn søkeord..