vidnesbyrd fra north cap i amerika den 16de september 1862

– i forsvarsskriftet : “Her fremtræder en Skare af troende Sjæle fra Amerika og Norge for at aflægge sit Vidnesbyrd i denne Sag om Elling Eielsens Levnet og Lære..”. Christiania 1863.

– fra s. 28 – 29 :

Nogle Ord af et Brev skrevet til E. Eielsen.

Jeg kan hilse Dig fra Ole Bjørnsen; han skrev til mig forleden Uge, og hilsede mig fra mange Troens Sødskende, dog klagede han over Rasmussens-Skinnet, at det vil forblænde deres Øine, som mangle Erfarenhed paa den bitre Aand, som ligger derunder, men jeg haaber, at denne hemmelige Gift snart vil blive aabenbaret for de Retskafne, eftersom Rasmussen og John Fjeld nu have gaaet ind til de norske Præster, og eftersom det har været deres fornemste Bestræbelser at ydsaa Mistanke og allehaande onde Rygter om Dig og dine Troesbrødre, for om muligt at splitte og sønderrive det altsammen, og derefter at faa drage desto flere med sig hen til Demas, som den Dag i Dag staar ved Sølvgruben og vinker til alle Forbigaaende : kom her.

Nu synes det mig, at disse, midt i sin største Brammen af Verdens Ære, begynde at faa en liden Forsmag paa sine Idrætters Frugter, eftersom J. Fjelds Menighed ved Blumant har skrevet til Augusta-Synoden om at faa deres Kirke-Konstitution og dersom den er efter deres Smag, da vilde den derfra kalde sig en Præst.

Hvad deres Menighed her angaar, da har jeg hørt forskjellige af dem sige, at de ikke paa nogen Maade synes, at de kan have mere med dem, eller i deres Menighed længere, paa Grund af deres Forening med de norske Præster, som nu er offentlig udkommen i Maanedstidenden, hvad de norske Præster angaar, da gjør de det ene Skridt større end det andet paa Vildfarelsens brede Bane, baade imod Guds eget Ord og vore salige Lærefædre.

Det heder ogsaa i et Stykke i deres Maanedstidende, at Søndagen og andre Hviledage taales kun i det Øiemed, at man kan passeligere komme sammen paa disse Dage for at bede sammen med den ganske Forsamling, for at høre Guds Ord og modtage Nadveren. Naar dette er skeet, kan du arbeide uden Synd.

Hvorfor vil man nøde os til at feire en doven Dag med betydelig Skade for Legem, Sjæl og Aand. Dette stadfæstede mig Paulus hos Galater 4, med Taarer maa jeg istemme med den gamle Matthias : “Gudbedre mig, hvorfor er jeg født til dette, at see mit Folks Fordærvelse og den hellige Stads Fordærvelse og at sidde stille da den gives i Fiendens Haand”.

Ak ja, det maa vel bedrøve os, naar vi see hvorledes Folket tumler sig i Synd og Sikkerhed, og nedsynker dybere og dybere paa Lastens Bane, og Loven, som skulde overbevise Menneskene om deres Synder, samt om Guds Vrede over Synden, den forkrænke og tilintetgjøre disse arme, formørkede og forblindede Præster.

 

 

 

 

 

 

Skriv inn søkeord..