– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Første Bind. Haugianismens Tid – Første Halvdel. 1796 – 1820.
– fra s. 223 – 224 :
Ved Ole Olsen Bache, Iver Olsen Gabestad og senere H.N. Hauge blev der paa flere Steder i Nordland fremkaldt Vækkelse.
Lederen for det kristelige Liv i Bindalen var Lensmand Halsten Ingebrigtsen Gaupen (især Oplysninger fra Sønnesønnen, Gaardbruger H.H. Gjestsen paa Heistad i Bindalen), født paa Fædrenegaarden Gaupen i Nord-Bindalen 1761.
Han tilhørte en begavet Slægt, der gjennem lange Tider havde virket betydningsfuldt inden sin Kreds.
Hans Fader, Ingebrigt Taraldsen og Bedstefader, Tarald Olsen Gaupen, var begge Lensmænd i Bygden og oplyste Bønder efter de Tiders Forholde. Sidstnævnte omtales desuden som en dygtig Bøssesmed og en blandt Almuen anseet religiøs Digter, der lod trykke i Trondhjem 1742 en ikke liden Samling af sine Sange under Titel : “Eenfoldig Lægmands Søndags Tidsfordriv” (J. Worm, Lexikon over lærde Mænd I).
Disse Salmer, der vidner om hjertelig Fromhed, et ikke ringe Herredømme over Formen og poetiske Anlæg, var meget udbredte dengang og benævntes almindelig “Tarald-Digte”.
I sine “Salmevers og Hjertesuk” har vor lærde Salmekjender, afdøde Biskop J.N. Skaar, meddelt Prøver (J.N. Skaar, Salmevers og Hjertesuk).
Sønnesønnen, Halsten Ingebrigtsen, lagde tidlig for Dagen, at han var en begavet Gut og fik af de brave Forældre en omhyggelig Opdragelse; han blev konfirmeret i Vatsaas Kirke 1777. Den Agtelse for Guds Ord, som fandtes i Hjemmet fra gammel Tid, besjælede ogsaa ham, og da de haugianske Lægprædikanter besøgte Bygden, følte han sig tiltalt af dem og blev snart vunden.
Det samme gjaldt hans ligesaa begavede og kristelig oplyste Hustru, Ragnel Gjæstsdatter, født paa Gaarden Øien i Nord-Bindalen 1763 og konfirmeret i Vatsaas Kirke 1775.
Deres Hjem blev et Arnested for kristeligt Liv i Bygden, og de vidnede for andre om sin Tro, ikke alene ved Samtaler og et Mønsterværdigt Liv, men ogsaa gjennem Opbyggelser, først og fremst i sin nærmeste Kreds, dernæst ogsaa i Omegnen.
Hustruen bistod sin Mand under Sammenkomsterne baade ved Bøn og Formaningstale, og de blev et Lys og Salt for sine Omgivelser. De skal begge have været i Besiddelse af en betydelig Gave baade til at vække og veilede.
Naar Hauge besøgte Nordland, gjæstede han selvfølgelig disse sine Venner og Medarbeidere og opholdt sig flere Dage i deres Hus, der dannede Udgangspunkt for hans Opbyggelsesvirksomhed i Egnen.
Dette sjeldne Ægtepar virkede hele sit Liv i skjøn Enighed for sine Børns kristelige Opdragelse og Undervisning og for det kristelige Livs Udbredelse og Vekst i Sognet, og de havde den Glæde at se velsignet Frugt af sit Arbeide.
De nød stor Agtelse og Anseelse i vide Kredse baade paa Grund af sit Liv, sin Virksomhed og store Godgjørenhed mod Fattige; efter Bygdens Forhold var de Velstandsfolk.
Naar Halsten Ingebrigtsen blev Lensmand efter sin Fader vides ikke; han indehavde denne Bestilling til sin Død i 1836 og fik det Eftermæle, at han var en stille og bramfri, from og gudfrygtig Mand”; samme Aar døde ogsaa hans Hustru; begge hensov i Troen paa sin Frelser, elsket og savnet af mange (forskjellige Meddelelser, især fra førnævnte Sønnesøn).