– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Afdeling. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra s. 771 – 772 :
En anden ærværdig Veteran blandt Haugianerne i Bardo var Kirkesanger John Strømsmo (Meddelelser fra ham selv og hans Svigersøn; flere Breve fra ham), født der 3. Novbr. 1822.
Faderen Peder Johnsen døde den 19. Juli 1856 omkring 62 Aar; Moderen, Marit Ingebrigtsdatter, hensov 16. October 1883 i en Alder af 80 Aar og 10 Maaneder; begge hørte til Hauges Venner og var indflyttede til Bardo fra Østerdalen.
De opdrog sin Søn og øvrige Børn alvorlig og strængt til Gudsfrygt, Arbeidsomhed og Nøisomhed, brugte Guds Ord flittig hjemme, foregik dem med et godt Eksempel og vaagede nøie over, at de kunde sin Børnelærdom, da Skolen der oppe dengang stod paa et lavt Trin.
Sønnen var lærelysten, flittig og brav, blev tidlig grebet af Kristendommen baade gjennem Paavirkning i Hjemmet og ved Omegnens Haugianere.
Under A.N. Haaves Besøg i Nordnorge fra Høsten 1839 til Høsten 1840 kom John Strømsmo til fuld Klarhed og Fred med Gud gjennem Troen paa Kristi Blod. Fra den Tid af var han en varmhjertet, stø og utrættelig virksom Kristen. Hans bedste aandelige Veileder fra første Stund af var dog næst efter Bibelen Biskop Erik Pontoppidans “Troens Speil” og samme Forfatters store Forklaring : “Sandhed til Gudfrygtighed“.
Han havde idethele alle Dage en Forkjærlighed for de gamle lutherske Fædres kjærnefulde Opbyggelsesskrifter.
I 1843 blev han Lærer og nu rig Anledning til at tale med de Smaa om Guds uendelige Kjærlighed til os og fortalte dem meget om Jesus, den store Børneven.
Fra nu af virkede han ogsaa stadig som Guds Ords Forkynder, mest i Hjembygden. I 1844 foretog han en længere Reise for at bekjende sin Tro og holdt da talrige kristelige Sammenkomster i Tønset, Lilleelvdalen, Tyldalen, øvre Rendalen, Tolgen, Vindgelen, Dalsbygden og Røros.
Senere virkede han oftere leilighedsvis i Maalselven, Salangen, Lavangen, Sørreisen, Tranø og lidt i Tromsø, alt paa gammelt haugiansk Vis.
Hans Kristendomsforkyndelse var alvorlig, vækkende, veiledende og alsidig, “rigt gjennemtrængt af kristelig Erfaring. Det var Livets og Dødens Vei han vidnede om, saaledes som han selv i Aandens Skole havde lært den at kjende“.
Fra første Stund han kom til Liv i Gud, interesserede han sig meget for Hedningemissionen og arbeidede flittig for denne, mest dog fra 1844, da Bardo Missionsforening dannedes; den blev ikke stiftet af nogen enkelt; alle, som havde Hjerte for denne store Sag, sluttede sig sammen til fælles Arbeide for Kristendommens Udbredelse blandt Hedningerne i Overensstemmelse med Jesu Befaling i Matth. 28, 18-10.
I Maalselven begyndte Missionsvirkwsomheden adskillig senere. Fra sidstnævnte Aar holdt Strømsmo flittig Hedningemissionsmøder og Opbyggelser lige til sine allersidste Leveaar.
Som Lærer, uden anden Uddannelse end den, han selv havde erhvervet sig, virkede han gjennem et langt Liv med Dygtighed og samvittighedsfuld Troskab; særlig stod hans Kristendomsundervisning høit; han eiede ogsaa en betydelig Evne til at paavirke og opdrage sine Elever til dygtige og kristelig interesserede Mennesker; mange af dem blev alvorlige Kristne.
I 1848 indgik Strømsmo Ægteskab med en troende Kvinde, Ingeborg Hansdatter, født 6. Juni 1827. Hun var ham en trofast og flink Hustru gjennem et langt Liv.
Hennes Forældre tilhørte Haugianerne. Faderen, Hans Jakobsen, var af dansk Æt, men født paa Bakkejord i Sørreisen 1791; han blev gift i 1817 og døde den 27. April 1878 paa sin Gaard Elvevold i Bardo i en Alder af 87 Aar og 10 Maaneder. Han var i lang Tid Formand i Bardo Kommunestyre samt Prestens Medhjælper.
Moderen, Sigrid Johnsdatter, blev født paa Elvevold 21. November 1796, en Datter af den første Kolonist i Bardo, John Simonsen Kalbækken fra Tønset.
Hendes Moder, Marit Olsdatter, var en Datter af Ole Olsen Brandvold fra Lilleelvedalen; han var den anden Kolonist i Bardo.
Sigrid Johnsdatter døde paa Elvevold 2 Mai 1882, lidt over 86 Aar. Det bemærkes, at nysnævnte Gaard var den første Eiendom i Bardo, der blev ryddet og opdyrket.
Strømsmo overtog den første efter sine Svigerforældre, drev den godt op og brugte Gaarden i en lang Række af Aar. Han ble tidlig Kirkesanger i Bardo og fortsatte sin flersidige, betydningsfulde Virksomhed som Lærer, Kirkesanger, Missionsven og Guds Ords Forkynder med Kraft og Udholdende Kjærlighed i omkring 60 Aar.
Desuden var han flittig benyttet inden sin Kommune, hædret med flere Tillidshverv. Han blev valgt ind i den forberedende Komite til Revision af Matrikulen og var Medlem af Skolekommissionen etc.
“Gamle Strømsmo har været Lederen for ikke at sige Bæreren af det kristelige Liv i Bardo”, skrev en af hans Sambygdinger allerede i 1901.
Siden fortsatte han i samme Spor, mærkelig usvækket og rask næsten lige til sin Hjemgang i 1917.