– hentet fra H.G. Heggtveit : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede». Kristiania 1912-1920.
Fra s. 280 – 282 :
I Rennebu fandtes en Del kristelige Venner, men i Meldalen (Meldal) en stor Skare. Vækkelsen paa sidstnævnte Sted var en af de mest omfattende og dybe nordenfjelds, fremkaldt ved en sjelden dygtig og intens Virksomhed der af Iver Olsen Gabestad (død 1820), Nils Iversen Riis (død ca. Aar 1800), Lars Hemstad (død 1847) og især H.N. Hauge.
Den Modstand, som mødte de Vakte fra Øvrighedens Side, og de tildels dramatiske Optrin, hvilke fandt Sted i denne stille Fjelddal, er tidligere behandlet.
Vækkelsens Ledere var Michel Nilsen Grendahl (død 1849) og især Størker Rigstad, hvorfor denne sidste fortjener en nærmere Omtale end den, som i forbigaaende allerede er bleven ham tildel.
Han blev født Aar 1764. Faderen, John Grøsdal, var Husmand hos Major Hans Hagerup Krag paa Rigstad og sad i fattige Kaar; han havde 8 Børn. Men de var arbeidssomme og stræbte stedse efter at være selvhjulpne, skjønt Pladsen var liden, og John om Vinteren tærskede hos Majoren for en Dagløn af kun 2 Skilling.
Tiderne var trange. Det berettes om Johns Kone Marith (?), at hun skar af en Skive kold Havregrød , som hun lagde paa et Stykke Flatbrød og gav Børnene, naar de klagede over, at de var sultne.
Sønnen Størker, der var Tvilling, lærte sig først Skrædderhaandværket; men at han ogsaa forstod mer end dette, kan sees deraf, at han for Presten paaviste en Beregningsfeil, som en Landmaaler havde begaaet, og som maatte rettes efter det Beregningsstykke, Størker havde opsat paa sin Tavle.
Da Major Krag døde 1787, kjøbte den fattige Gut fra Grøsdalen Gaarden efter ham, som han ogsaa udbetalte, uagtet en bedrog ham for et Beløp, der udgjorde Gaardens halve Kjøbesum.
Han var meget anseet for sin store Forstand, og Folk søgte til Rigstad fra de omliggende Nabobygder for at spørge han til Raads. Han brugte ofte meget at læse Aviser, som han laante af Presten.
Saasnart de kristelige Vækkelse var begyndt der i 1799 ved Iver Olsen Gabestad, blev Størker ogsaa greben og viste sig altid siden som Haugianernes kraftigste Støtte og deres varme, kloge og modige Forsvarer.
Da Gabestad skulde have Opbyggelse paa Rigstad, sendte Provst I. v.d. Lippe Parelius (død 1827) Lensmand Strøm opover for at arrestere ham; men det lykkedes ikke paa Grund af Størkers kloge Optræden.
Bagefter fik Presten høre dette, og da han siden traf denne, sagde han :»Du skulde have gjort saaledes med mig, som du gjorde med Lensmanden, da skulde jeg have lært dig !»
«Ja», svarede den modige og mægtige Bonde, «du kunde have forsøgt derpaa, saa skulde jeg snart have faaet din Prestekappe hængt paa Væggen !»
Da Meldalingerne og Rennebygderne 200 Mand stærke fremmødte i Retten for at forsvare Nils Iversen Riis, var Størker deres Anfører. Under Forhøret traadte han hen og hviskede Fogden (Sorenskriveren ?) i Øret : «Det naturlige Menneske fatter ikke de Ting, som hører Guds Aand til; de er ham en Daarlighed, og han kan ikke kjende dem; thi de bedømmes aandelig», hvorved denne Embedsmand blegnede.
Og da Riis skulde domfældes, traadte Størker Rigstad og Kari Ressel frem og istemte begge to for Retten Salmeverset : «Rettens Spir det er alt brækket, Kjærlighed er bleven kold, Al Retfærdiged er svækket, Uskyld lider Overvold etc.»
Senere kom H.N. Hauge selv og besøgte Størker. Denne nægtede ogsaa siden at udlevere Lægmandens Skrifter, og Øvrigheden turde ikke krangle derom med den lovkyndige Bonde.
I 1802 blev Størker meget syg; han bad da Gud om endnu at faa leve 10 Aar, og denne Bøn blev hørt. Saa blev han i 1812 angreben af en grasserende smitsom Feber. Han sagde da : «Nu maa jeg dø; thi jeg har levet de 10 Aar, som jeg har bedt om».
Og han døde straks efter i en fast og levende Tro. Han var maaske Meldalens mest agtede og anseede Bonde dengang.
I sit Ægteskab med Sara Haldorsdatter Ramlo, havde han flere Børn; hans Sønnesøn Ole Johannes Rigstad, født 1828 og død 1867 som Kirkesanger i Ringebu, var en særdeles dygtig Skolemand, en forsigtig Kristen og en begavet og virksom Lægprædikant.