trængte han f¨sig frem til Lægmanden og stoppede sit Lommetørklæde i Munden paa ham, henvendte sig saa til Folket og sagde : «Her staar der brave Koner og brave Mænd og hører paa denne Sludderprædiken ! «En Bondekone, Guri Grudt, tog da saaledes tilorde : «Vi synes, denne Mand taler meget vakrere end du, der staar og præker saa meget om Poteterne !»
En kort Tid Høsten 1799 virkede baade Lars Hemstad og Hauge sammen med Riis i Rennebu; Hauge skriver : «Der var megen Begjærlighed; Presten vilde, vi skulde tages, men Menigheden forhindrede det» (Skriftlige Meddelelser, indsamlede af Rasmus Dombu i Meldalen og Brev fra Hauge af 21. Januar 1800. Hauge, Lærdoms-Grunde. III. S. 133).
Under Riis’s fortsatte Arbeide for Guds Rige i dette Prestegjæld, blev han engang ført til Forhør paa Sorenskrivergaarden Syrstad i Meldalen. Der fremmødte samtidig en stor Del af Almuen, og da Sorenskriveren saa Mængden paa Gaardspladsen, gik han ud og spurgte, hvad de vilde her. En Bondekone, Kari Ressel, svarede : «Vi vil vide, hvad I vil finde paa med denne Mand, som taler Guds Ord til os; han taler ikke andet end det, vor Børnelærdom lærer, og det skal Sorenskriveren ogsaa vide !»
Denne forbød imidlertid Folket at komme ind, men Kari svarede : «Det er jo en offentlig Thingstue, og da mener jeg, vi har Ret til at gaa ind !» Og ind gik de trods Forbudet.
Derefter blev Størker Rigstad og Brynjolf Grudt fremkaldte som Vidner, da Riis havde holdt Opbyggelse hos disse. Sorenskriveren spurgte, om de bad Manden hjem til sig, eller om han kom uanmodet. Da Mændene studsede lidt, inden de svarede, traadte Kari Ressel frem og sagde : «Jau, dok ba ‘en hem aat dok, aa e ba ‘en hem aat me !»
De fremkaldte Vidner bifaldt da dette Svar. Dommeren spurgte atter, om Riis kjøbte sig Mad hos dem, eller om de beværtede ham.
Kari svarede : «Kor bruka dok sjøl, naar dok be dok Frammund ?»
Enten under Forhørsakten eller umiddelbart efter gjorde Almuen Paastand om, at Fangen skulde frigives, hvortil Sorenskriveren bemærkede, at det vilde blive altfor kostbart for dem at løskjøbe ham. Da sagde Endre Grindal fra Rennebu : «Det maatte vel blive bare som en Almisse for to Bygder det !»
Men trods Alt gik Sagen sin Gang, og Riis blev paany dømt til at lide Tugthusstraf en Tid for sin uegennyttige og opofrende Virksomhed. Da han havde udstaaet denne, vendte han atter tilbage til Meldalen; men her blev han straks arresteret af Lensmand Strøms Dreng, medens han holdt Opbyggelse.
Øvrighedens Fremfærd harmede imidlertid Almuen saaledes, at den anseede Bonde Størker Rigstad paa dens Vegne tog Lægmanden fra Lensmandens Gut og satte ham i Frihed ! Den næste Dag gik Rigstad sammen med nogle af Bygdens bedste Mænd til Sognepresten og forlangte, at han istedetfor at forfølge Riis skulde lade denne uhindret gaa om i Sognet og opbygge dem med Samtaler og Foredrag. Men Parelius vilde ikke høre paa det Øre; den myndige og hensynsløse Mand tilkaldte nu res. Kap. S. M. Schive og Kirkesangeren i Bygden og i Overvær af disse optegnede han Bøndernes Navne og truede med, at de vilde blive dragne til Ansvar for sin Optræden. De maatte da gaa med uforrettet Sag; Presten tabte dog mest paa, at han stillede sig saaledes til Vækkelsen; fra den Stund af mistede han sin Popularitet, medens han ikke formaaede at standse den kristelige Livsbevægelse.
– 176 –