– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidag til dens Historie». Andet Bind. Anden Afdeling. Christiania 1912-1920.
– fra s. 618 – 620 :
Et andet Vennehjem og aandeligt Lyspunkt der i Egnen var ikke mindst Brochmannshaugen ved Sagene. Her boede en Række af Aar Gabriel Johnsen Udnæs (Oplysninger af Sønnen, Fabrikeier Hans Udnæs, og flere samtidige Haugianere), født i Lensvikens Anneks til Stadsbygden i Trondhjems Stift 12. April 1791, Søn af Gaardbruker John Olsen Udnæs og Hustru Marit Paulsdatter Tangvik.
De frygtede begge Gud og levede eksemplarisk; Hustruen især var en udpræget Kristen og tilhørte Hauges Venner.
De opdrog sine Børn alvorlig og kristelig samt vænnede dem tildig til Arbeidsomhed og Nøisomhed.
Deres Søn Gabriel reiste i sit 22 Aar sydover til Christiania, hvor han først tjente en Række af Aar hos Kjøbmand Ring i Grændsen, indtil han hos denne fik en mere betroet og selvstændig Stilling.
Saa giftede han sig med en Kvinde ved Navn Marie Hansdatter og boede paa Ruseløkbakken; de fik tre Børn, hvoraf to gik bort ganske unge; det tredie, Marie Udnæs, født 16. Juni 1822, blev 25. Juni 1847 gift med Sogneprest Arne Tannæs (1814 – 1879). Hun døde 7. October 1885.
Medens Gabriel Udnæs og Hustru boede paa sidstnævnte Sted, kom de ofte kjørende til Bakkemøllen, hvor Hauge og andre af hans Venner holdt Opbyggelse. Her blev Manden vakt ved nysnævnte. Hans Hustru døde ikke længe derefter.
Omkring 1827 blev han atter gift med Helene Hansen, født 24. Marts 1793 i Biri, Søster af nysnævnte Brugseier Jens Hansen. De kjøbte Brochmannshaugen i 1831 og flyttede straks did; men Manden fortsatte sin Gjerning hos Ring indtil 1836, da han sluttede for udelukkende at drive den nysnævnte Eiendom. Han var særdeles driftig, dygtig og indsigtsfuld i al sin Gjerning, «trælled frygtelig og blev derved tidlig udslidt».
Ved enhver Anledning modarbeidede han tillige Drukkenskaben og strævede meget for at faa Drankere til at gaa ind i Afholdsforeningen.
Han optraadte ogsaa flittig som Guds Ords Forkynder i sit Hjem og dets Omegn, ja virkede endog leilighedsvis paa længere borteliggende Steder. I Sammenkomsterne læstes almindelig Teksten i «Samlingspostillen», udgivet af H.N. Hauge, eller en anden god Prædikensamling, hvorefter en af tilstedevæende Venner eller han selv sluttede med nogle hjertelige Formaningsord og Bøn.
Han laa længe syg, men trøstede sig ved Guds Ord, særlig disse : «Jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som tror paa mig, om han end dør, skal han dog leve, og hvo som lever og tror paa mig skal aldrig dø».
Han hensov i «Troens fulde Forvisning» 5. September 1846 og ligger begravet ved gamle Akers Kirke.
— Gabriel Udnæs var høi af Vekst og almindelig førbygget; han havde graat Haar, men blev tidlig skaldet og brugte derfor senere Paryk; han bar Kindskjæg, men barberede sig forøvrigt, havde blaa Øine og en mildt, venligt, tænksomt Udtryk i det vakre Ansigt. Af Karakter var han fast og bestemt, tænksom i Tale, rolig og jævn i sit Kristenliv.
Naar tilreisende Venner kom til hans Hjem, blev der samtalt ivrig, først og fremst om aandelige Sager og Hjertets Erfaringer, men ogsaa angaaende forskjellige Spørgsmaal og praktiske Ting i det timelige Liv.
Han var som de andre Haugianere i Christiania og Omegn ofte paa Storthingsgalleriet, fulgte interesseret Forhandlingerne der og talte siden hjemme om, hvad de saa og hørte.
Intet i Sandhed menneskeligt var dem fremmed.
Han havde et meget roligt Sind, var almindelig livlig og snaksom og ikke i nogen udpræget Grad kritisk; han vilde helst tro vel om Folk.
Følelsen var ikke stærkt fremtrædende, men derimod Tanke- og Viljelivet. Han havde et usædvanlig aabent og gjæstfrit Hus. Det var efter Hauges Død et af de kjæreste og mest søgte Tilholdssteder for kristelige Venner i Nærheden af Hovedstaden.
Efter hans Bortgang levede Hustruen i over tyve Aar som Enke og drev Gaarden ved sin ældste Søn Johannes’s Hjælp meget dygtig. Hun beskrives som «liden af Vekst, førbygget og rund, munter og kvik, langt mere snaksom og meddelsom end Manden, forstandig i sin Tale og rig paa kristelig Erfaring; mange gik til hende for at faa aandelig Veiledning».
De Gamle berømmer hende som en særdeles driftig og dygtig Husmoder, flink i al kvindelig Gjerning. Baade hun og Manden lagde for Dagen stor Godgjørenhed mod Fattige; der kom stadig mange Trængende til Brochmannshaugen, og ingen gik bort uhjulpen; men de gav altid Mad og Klæder – ikke Penge.
Hun var ikke meget kritisk; det milde, venlige, kjærlighedsrige traadte som hos Manden stærkest frem; de lignede hinanden adskillig.
Ogsaa hendes Kristenliv skal have været jævnt og roligt; begge var ædruelige, sunde lutherske Kristne som ved Ord og Gjerning gav andre godt Eksempel.
Helene Udnæs døde af Lungebetændelse 20. Februar 1870 efter 8 Dages Sygdom. Hun havde svære Smerter og ytrede til sin Søn Hans Udnæs, sidste Gang han talte med hende : «Det er godt at have sin Sag opgjort med Gud, for ellers vilde det have været vanskelig at finde ham nu i Dødens Strid».
Ogsaa hun gik bort «i Troens fulde Forvisning», og ligger begravet ved sin Mands Side. De var begge vel begavede Folk, der med Troskab og Iver baade aandelig og timelig brugte det Pund, Gud havde betroet dem.
Et Jernkors med Inskription viser det Sted, hvor de hviler. De havde følgende Børn : 1. Andrea Udnæs, født 26. Februar 1832, død 27. Februar 1892, gift med Bogholder i Enkekassen Carl Henrik Berg, født i Oslo 27. November 1822, død paa Lille-Borgen i Aker 23. December 1887.
2. Johannes Udnæs, født 12. Februar 1828, død 20. Januar 1901 som Gaardbruger paa Brochmannshaugen.
3. Hans Udnæs, født 2. Juni 1830. Han fik en omhyggelig kristelig Opdragelse og en god Uddannelse. Da det tidlig var hans Agt at blive Handelsmand, kom han Høsten 1847 til Kjøbmand og Trelasthandler Isak Jensen i Drammen, Stiftsprovst Gustav Jensens Fader, og var der til Høsten 1850. Saa tog han Plads et halvt Aars Tid hos en anden Handelsmand der, vendte derfra tilbage til Christiania og fik en bra Stilling hos Kjøbmand Ferdinand Budde & Co.; her fortsatte han i otte Aar og havde i denne Tid fem Principaler; de drev Kolonial-, Vin- og Skibshandel nede ved Bryggerne. Den 12. April 1859 giftede han sig med Andrine Marie Berg, født 22. Mai 1830, og flyttede samme Vaar opover til Hedemarken, hvor han skulde bestyre Gaasekværn Brug i Furnæs for Kjøbmænderne Th. Amlie og Chr. Hermansen. Det var Kværnbrug, Brisselmølle og Bomuldsvarefabrik. Her tilbragte de ti lykkelige, men anstrængende Aar. Den 7. Februar 1867 mistede han sin kjære Hustru og flyttede straks efter til Christiania igjen, hvor han før hendes Død (Høsten 1866) havde kjøbt Ferdingen 51, nu Christian Kroghsgade 51. Her boede han siden og drev Colonialhandel indtil 1893, da han overdrog Forretningen og Gaarden til sin Søn, Einar Udnæs. Fra den Tid boede han paa Skovro ved Bækkelaget paa Egebergs sydvestlige Skraaning, men reiste hver Dag til Christiania for at varetage sin Fabrikvirksomhed der. Gjennem et langt Liv var Hans Udnæs en alvorlig kristelig, sundt luthersk Mand, varmt interesseret for de vigtigste Virksomheder til Guds Riges Fremme og hædret med mange Tillidshverv.
Han døde «i Troen paa sin Frelser» Vaaren 1902 og blev under meget stor Deltagelse begravet paa «Vor Frelsers Gravlund».