– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Christiania 1912 – 1920.
– fra side 735 – 736 :
Adskillig yngre end disse (Ole Detli, Sølfest Lund, Kristoffer Apeland) var Ingebrigt Syversen Stene. Han blev født 1834 paa Lesje i nordre Gudbrandsdalen, kom straks efter sin Konfirmation til Vækkelse ved Haugianere og begyndte tidlig som Lægprædikant paa Hjemstedet og i Omegnen.
I førstningen af Femtiaarene optraadte han i Romsdalen som Guds Ords Forkynder og var der mange Gange senere. En Haugianer fra sidstnævnte Egn skriver om ham : “Især husker jeg Stene; han virkede ikke lidet her ved sit varme og vækkende Vidnesbyrd”.
Allerede 1852 blev han Skolelærer i Lesje og gjennemgik senere en Uddannelsesanstalt for Lærere i Støren, hvorfra han i 1862 blev udeksamineret med meget gode Vidnesbyrd baade for Kundskaber og praktisk Brugbarhed.
Indtil Udgangen af 1862 “virkede han samvittighedsfuldt i Hjembygden som Lærer og vidnede samtidig flittig om sin Tro i Opbyggelserne baade der og i vid Omkreds”.
Fra Nytaar 1863 modtog han Ansættelse i Opdal og “arbeidede siden med Kyndighed og Flid i Skolens Tjeneste og som Lægmand indtil nogle Aar før sin Død baade paa det nye Sted og rundt om i de nærmestliggende Dale”. Enkelte Gange foretog han ogsaa Reiser indover Bygderne til Trondhjem. “Han var en alvorlig, sundt luthersk Kristen, en beskeden, ydmyg Mand med rig kristelig Indsigt og Erfaring og i Besiddelse af en betydelig Dygtighed som Guds Ords Forkynder : klar, alsidig, alvorlig, baade vækkende og veiledende“.
Efter at have været Lærer i ca. 50 Aar tog han Afsked og døde omkring 1910. Han eiede stort Kjendskab til Haugianismens Historie, især inden Trondhjems Stift.