– hentet fra Mads Iver Wefring : «Minder fra mit Reiseliv». Kristiania 1897;
– gjengitt s. 21 – 22 :
….. Fra Vaage fortsatte vi Reisen til Lom, hvor vi holdt Forsamlinger i Hovedsognet, Skiager (Skjåk) og Bæverdalen. I dette Prestegjæld traf vi flere ældre og prøvede Kristne, der allerede i en lang Aarrække havde kjendt D. Arnesen og som ved Hauges eller hans Venners Paavirkning var bleven vundne for Kristendommen. Ole Onstad, Gulbrand Haave og Sivert Høvre hørte til Arnesens fortrolige Venner.
Det var opbyggeligt og gribende at se den inderlige, barnlige Glæde, hvormed disse gamle mødte hverandre. Især blev Samtalen livlig, naar den dreiede sig om deres Vækkelsestid og om Guds Tro-
– 22 –
fasthed og hans kjærlige Førelser, hans naadige Bevarelse uagtet al Skrøbelighed og Troløshed fra deres Side. Ligesom Mødet efter flere Aars Mellemrum bar Festlighedens Præg, saaledes var ogsaa Skilsmissen hjertelig og ofte blandet med Taarer. De syntes altid, at Samværet var for kort…
…Den anden ovenfor nævnte Sivert Høvre var Fader til den bekjendte Digter og Journalist, Student Silvester Sivertsen. Han var en bramfri og elskværdig Kristen. Han talte ikke Guds Ord i Forsamlingerne; men hans Vandel og Omgjængelse talte kraftigere end Ord. Hans Hustru var en meget forstandig og derfor aandelig interesseret Kvinde. Hendes Husstel mindede om det ovenfor omtalte paa Blessum.
Sønnen Sølfest (Silvester), der nu var bleven Student, havde fra sit Hjem modtaget kristelige Indtryk og tidlig røbet udmerkede Aandsevner; da han engang som Smaagut var tilstede i Prestegaarden, hvor der tilfældigvis blev danset, spurgte han Presten, om de havde Bibler i Prestegaarden.
Som Student udgav han et Blad, hvori han overfor den døde Rettroenhed kraftig tog Pietismen i Forsvar. Hans senere Livs Skrøbeligheder kuldkastede desværre de Forhaabninger, han saa tidlig fremkaldte. Da han bukkede under for Tilbøielighed til sterke Drikke, gik maaske en af de mest begavede Personligheder, som vort Land har fostret, tilgrunde.