– i bokverket : “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Andet Bind. Haugianismens Tid – Anden Halvdel. 1821 – 1850. Chra. 1912-1920.
(Før Heggtveits tekst refereres, skyldes det å gjøres oppmerksom på at forfatteren H.G. Heggtveit i sin beretning om Ola Larsen Løe etter stor sannsynlighet har kommet i skade for å kalle ham Ole Eriksen, og at dette skal være den kjente “Ola Gudsmand” i Vikedal, Ryfylke. Av direkte etterkommer etter Ola Larsen Løe, Magne Løe, er Borgerskolen i 2016 blitt korrigert når det gjelder Heggtveits beretning. Det riktige navn på “Ola Gudsmand” skal være Ola Larsen Løe og er dermed benyttet nedenfor. Forvekslingen synes tydeliggjort og er redegjort for i etterskrift, nederst på denne siden. Ole Eriksen var for øvrig Ola Larsen Løes svigersønn, gift med dennes datter, Martha).
– fra s. 344 :
Der var paa Nabogaarden Lø (Nabo til Gaardbruger Anders Ihle i Vikedal – gift omkring 1824 med Tjenestejenten Kristi Svantesvold født 1799/red.) en Mand ved Navn Ola Larsen Løe, almindelig kaldt “Ole Gudsmand”, som omtrent samtidig (1830) var kommen til Omvendelse.
Han er omtalt af de Gamle som en barnlig Natur med aandelig Dybde og kristelig Rigdom.
Derhos eiede han stor Frimodighed til at vidne om sin Tro, og der er bevaret Ytringer af ham, som røber en ikke liden Begavelse. Hans Styrke var en fuld og hel Hengivelse til Herren. I vigtige og vanskelige Tilfælde tænkte han kun paa, hvad Gud vilde, og handlede derefter uden Sidehensyn.
Hans Vidnesbyrd baade privat og i Opbyggelser bar ogsaa Præg heraf. Det var Formaningens og den kristelige Opmuntrings Naadegave, han især eiede.
Disse to, Ola og Kristi (Svantesvold/red.) begyndte ikke længe efter sin Omvendelse at tale med sine Husfolk og Naboer om det “ene Nødvendige”.
Især om Søndagene gik de rundt i Husene og vidnede for alle om Gud. Engang holdt de Opbyggelse i Osen, ikke langt fra Kirken, efter endt Gudstjeneste i Vikedal. Hele Kirkealmuen hørte paa; deres alvorlige og gribende Vidnesbyrd om Synd og Naade gjorde stærkt Indtryk, særlig da Presten i flere Henseender vakte Anstød og Forargelse, mest dog ved sit Liv.
Han blev ogsaa tilsidst lang Tid derefter ved høieste Resolution af 2. August 1845 suspenderet fra sit Embede og undergivet Justisens Tiltale. Ved Provsteretsdom af 29. October 1845, stadfæstet ved Christiania Konsistorialrets Dom af 9. Januar 1846, blev han fradømt sit Embede.
Foruden en flittig og utrættelig kristelig Opbyggelsesvirksomhed inden Sognet, foretog de ogsaa Leilighedsvis Reiser til Nabobygderne, især i Høitiderne. Og under de nys antydede fortvilede Menighedsforholde i Vikedal var deres Virksomhed dobbelt nødvendig og betydningsfuld.
– I samme verk av H.G. Heggtveit – på s. 163 – er også gjengitt opplysninger om Ola Larsen Løe. Og her har H.G. Heggtveit etter all sannsynlighet referert den riktige “Ola Gudsmand”, for han skriver følgende :
Den virksommeste af de gamle Haugianere i Vikedal i Ryfylke var Ole (Ola/red.) Lø fra Ilsvaag, almindelig kaldt “Ola Gudsmand” (Oplysninger fra Nils Halvorsen i Ølen og andre samtidige Haugianere. Vikedals Kirkebøger).
Han modsagde engang den rationalistiske Sogneprest under en Overhøring i Kirken. Da Presten kom ud igjen efter endt Gudstjeneste, sagde han til Ole (Ola/red.) : “Nu kunne jeg gjøre dig evig ulykkelig”.
“Nei, ikke evig”, berigtigede denne ham.
Han var den første, som holdt Opbyggelse i Prestegjældet efter Hauge, og omtales som “en meget begavet, tænksom og ildfuld Guds Ords Forkynder”.
Han talte engang i Osen udenfor Kirken efter endt Gudstjeneste sammen med Kristi Svantesvold, som dengang boede i Vikedal. “De havde begge stor Evne til at paavirke Folket baade gjennem sine Taler og Samtaler”.
Han vedblev at virke utrættelig til sin Død; det siges, at han gik bort omkring 1860, dog kanske adskillige Aar før.
—
Etterskrift :
Etterkommer etter “Ola Gudsmand”, Magne Løe, skriver til Borgerskolen i 2016 følgende 2 punkter :
Pnkt. 1 : “Dere skriver noe om Ole Eriksen (Ola Gudsmand). Mulig feil i kilden her : Ola Gudsmand het neppe Ole Eriksen. Ole Eriksen var født i 1810. Han flyttet ikke til Løe før han giftet seg med datteren på gården, Martha. Det var i 1844. “Ola Gudsmand” må ha vært Marthas far, Ola Larsen. Født 1775, død 1844. Det var denne Ola som reiste seg midt under preken…se vedlegg. Kilden her synes å være Erik Olsen Løe. Min oldefar. “Ola Gudsmand” var da hans morfar.
Her er vedlegget Magne Løe refererer til, og hentet fra Rogaland Historielags årshefte 1932 :
“Løberg var uppvaksen i den tid då rationalismen heldt på å kjøvast av den haugianske vekking, men det såg ut som han vart lite smitta av Haugianerane, jamvel han heller ikkje kan kallast heilt rationalist. Men han var ein mykje frihuga og frilynd mann.
Det vert fortalt at han ein sunndag i preiki si um Peter sin fiskedrott sa at det var Gud si meining, når han sende fisken til lands, å taka han anten det var vyrk eller helg.
Gamle “Ola Gudsmand” ein Haugianar or Vikadal, morfar åt Erik Lø, reiste seg då og sa : “Det står kje i Gudslov det”. Ola sette seg ned att og presten heldt fram med preiki.
Da messa var slutt og lyden var komen ut på gravbakken, kjem presten burt til Ola og tiltala han soleis : “I dag kan jeg gjøre dig evig ulykkelig, Ola !”
Då svara “Ola Gudsmand” : “Det står kje i presten si magt å gjera meg evig ulokkeleg”. Mykje treffande sagt, presten hadde visst ikkje venta eit sovore svar av Ola.
Pnkt. 2 : Magne Løe skriver videre samme år/2016 vedrørende teksten sitert nedenfor : “..fått fra Nils Olav Østrem, historiker, og han mener dette gir støtte for at Ola Gudsmann var Ola Larsson (1775 – 1844). Ole Eriksen var neppe “Ola Gudsmann. Derimot hans svigerfar Ola Larson”.
– sitat : “19. august 1847 skreiv presten Deinboll berre det som er sitert nedenfor om Ola Ericksen og kona Marthe Olsdotter (Ola Larsson var død tre år før) :
Ole Erichsen og kone Martha Olsdatter – 1 barn – har en Tjenestepige fra Aalund.
20. august 1847 besøkte Deinboll :
Plads under Løe. 20de Aug.
Ole Olsen (en Søn af den forrige Opsidder paa Løe, der var bekjendt for sin strenge Religiøsitet) og Kone Anna Andersdatter fra Aalund – 3 Børn”. Sitat slutt.
Konklusjon fra Borgerskolen : Det som Magne Løe korrigerer av H.G. Heggtveits tekst, synes å ha dekning i kildene det vises til.