– i bokverket “Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie”. Kristiania 1912-1920. Første Bind.
– fra s. 150 :
Efter det, hvad man ved, maa Elling Hansen Høidal ogsaa have været en begavet Lægmand.
Han blev født i Tune 1776 og var et Søskendebarn af Hauge, ved hvem han ogsaa blev vakt. Han var virksom for Guds Riges Fremvækst og øvede en betydelig Indflydelse i hin aandelige Vaartid; som Kristen var han elskelig og forsigtig.
I et Brev, dateret Bergen 19. Februar 1800, skriver han følgende : “Vor Hovedhensigt er af Hjertet at elske Gud og vor Næste, og naar vi arbeider derpaa af alle Kræfter, saa bliver det heller ikke forgjæves; i Forfølgelse og Trængsel bliver Naaden overflødigere, og Guds Kraft bedst aabenbaret, saa du maa nok sige, at det er Naade at lide. Det er og saa, at vi har saavel under Modstand som i Medgang Fred i vor Aand og en Fryd, som ikke kan udsiges” (Forskjellige Meddelelser fra Samtidige. Hauge, “Lærdoms-Grunde” I s. 55).
Efter at have reiste nogle Aar som Lægprædikant i Smaalenene og en stor Del af det søndenfjeldske Norge nedsatte Høidal sig i Bergen, hvor han gjennem mange Aar drev en Kjøbmandsforretning. Paa sine ældre Dage flyttede han til Romsdalen, hvor han kjøbte Gaarden Vaage i Veø Prestegjæld.
Men der haves ingen Oplysning om, at han hverken her eller i Bergen udfoldede nogen kristelig Virksomhed, tværtimod lader det til, at det gik noget tilbage ogsaa med hans Kristenliv, der engang var saa varmt.
Han døde paa sin Gaard i Romsdalen 18. April 1833 (forskjellige samtidige Breve og Samtidiges Meddelelser. Veø Ministerialbog).