– i bokverket : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede. Et Bidrag til dens Historie». Første Bind. Haugianismens Tid – Første Halvdel. 1796 – 1820. Christiania 1905 – 1911.
– her står å lese på sidene 197 – 198 – under avsnittet om Johan Nicolai Loose :
Da Hauge senere nedsatte sig som Kjøbmand i Bergen, blev Forbindelsen mellem de to Venner endnu intimere; Loose blev ved denne Tid gift med Hauges Søster Karen, født 1778, og betroet den øverste Ledelse af Svogerens store Handelsforretninger, naar denne somoftest selv var fraværende paa Reiser for at fremme sine aandelige og timelige Formaal.
Efter Hauges Fængsling Høsten 1804 drev Loose selv betydelig Kjøbmandsforretning og forskjellig anden Virksomhed, samtidig som han var Kommisionær for sine Venner og derved dannede et i flere Henseender betydningsfuldt Bindeled mellem Vestlandet og Østlandet. Saaledes fortsatte han med stor Energi og Held, indtil Døden pludselig rykkede ham bort ved et Slagtilfælde 13. februar 1810; han blev begravet paa Korskirkegaarden den 20. i samme Maaned, bare 41 Aar gammel (Meddelelser af samtidige Lægmænd i Bergen, Sogn og Romsdalen. Skrivelse fra Sogneprest Blichfeldt af 30. Juli 1804. Forhør optaget af Politimesteren i Bergen 1806).
Da Hauge modtog Dødsbudskabet, gjorde det et dybt Indtryk paa ham. Han skriver i et Trøstebrev til sin Søster, dateret 27. Februar 1810, bl.A. følgende : «Uventet, straks jeg var opstaaet om Morgenen, faar jeg høre det Ord : «Loose er død !» hvilket i Førstningen ikke ganske betog mig, men efterhaanden, som jeg betænkte, hvad var mistet : en Ven i Nød, en Broder, der vilde dele til det Yderste, en Fader til manges Vel, af Omsorg og Virkelyst en, som er sjelden at finde i den Grad; mange levede med ham af hans Arbeide, og flere kunde haabes vilde komme til Brød ved hans hjælpsomme Hjerte og forhaabentlig tiltagende Formue. Alt dette og over alt vort sidste Sammenvær, de oprigtige Deltagelser og lyksalige Følelser ved vor Samtale om at gavne, om at udbrede det Gode i Tiden til et saligt Formaal paa hin Side Graven.. har rørt mit Hjerte, saa jeg undertiden af Graad ikke kan tale..; naar vi tager i Betænkning Alt, endskjønt Hjertet røres ved at tænke herpaa, skylder vi kun at efterligne vor afdøde Broders Dyder og at undgaa hans Feil; tror, Gud saa, det nu var den saligste Tid for ham; og vi, som endnu er i Verden, maa bruge Alt saa godt, som muligt til Livs Ophold, Formerelse og Beredelse til hint Liv, hvor vor Tro er fast, at vi findes igjen med Glæde. Fremforalt minder vor Broder Looses Død os om, vi skal og dø, vel os, at vi stedse er beredte og dertil gjøre godt, medens vi har Tid.» (Utrykt brev fra Hauge av 27.februar 1810)
Et Par Aar efter Mandens Død blev Enken gift igjen med Hans Eriksen. Han var født paa Gaarden Eriksrud i Lier, blev i Krigsaarene, medens han for tilsjøs, opsnappet af Kapere og ført til England, hvor han tilbragte mange Aar; her blev han paavirket og vakt ved Kvækerne. Omkring 1812, straks efter sit Giftermaal med Karen Loose, solgte han de Eiendomme i Bergen, han fik med hende, og flyttede til Christiania, hvor han drev som Kjøbmand og erhvervede sig en ikke liden Formue. Han var noget af en Original og tilhørte alle Dage Kvækerne, men omgikkes ogsaa Haugianerne; det berettes at han døde omkring 1840 paa Schultzehaugen, der ligger ikke langt fra Gamle Akers Kirke.
Hans enke levede endnu i adskillige Aar; baade som gift og senere gjæstede hun Kjøbenhavn og stiftede Bekjendtskab med Grundtvig, der interesserede sig meget for den begavede Kvinde.
I aandelig Henseende var hun vistnok ikke paa langt nær saa ydmyg, dyb og varm som Broderen Hans Hauge; med Hensyn til religiøs Opfatning omtales hun som noget ustø og paavirkedes snart af den ene, snart af den anden Retning. Hun døde i Vor Frelsers Menighed i Christiania 16. februar 1850 (Meddelelser fra forskjellige Samtidige. Olaf Røst, Nogle Bemærkninger om H.N. Hauge og hans Retning. Trondhjem 1883. 175-176. Ministerialbogen for Vor Frelsers Menighed i Christiania)