“…at Hans Nielsen Hauge, i Dag, er bleven indbragt i Tronhjems Tugt- og Værks-Huus, for der, i følge Hiemtingsdom, afsagt ved Strindens Ting den 25de f. Md. (januar 1800), at arbeide Een Maaned, det bliver herved af mig, Tugthuusets Over-Indspektour attesteret.
Tronhjem, den 4de Februar 1800. Klingenberg”.
Selve dommen – denne fikk han sammen med Lars Hemstad – :
Utskrift av dommen over Hauge og Hemstad.
«———- at de have sammenkaldet nogen Almue, til at høre deres holdte Taler, det nægter de, da Almuen derimod ukaldet, har kommen til dem, og anmodet dem om at holde Taler for dem i deres Huuse, hvilket deres Udsigende i alle Deele stemmer overeens med de afhørte Vidners Eedelige Forklaring, og lægger disse til at Paagieldende i ald den Tiid 3 a 4 Uger de have opholdt sig paa Schiefstad, og blandt Almuen i Leenstranden, har opført sig Ordentlige, Reedelige og i alle Deele ustraffelig, og at de aldrig for deres holdte Taler har modtaget, mindre fordret Betaling, og overalt at der i Samlingerne er gaaen Ordentlig til, uden nogen Drik, eller anden slags øvet Last, da den til- stædekommende Almue, naar Talen har været Endt, hver er gaaet til sit Hiem.
Med alt dette og med alt det gode, samt Ungdommens Forbædring, som Vidnerne og Almuen i deres Eenfoldighed, og indskrænkede Indsigter, geleidet af Tillid til de Indstevntes udviiste Moralske Forhold blandt dem paa Leenstranden, forklarer de skal have udvirket, er dog dette deres Svermerie, ved at foretage [1]) sig en Handling af at holde Forelæsning og forklare Guds Ord, hvortil de hverken er kaldet eller har Friehed, imod god Orden, og som ved Allernaadigste Forordning af 13. Ianuari 1741 er forbuden, ikke at tale om at dette af disse Personer sig selv tiltagne Lære Embede, aldrig har været deres Opdragelses Vej, da de som Bønder har været lært at dyrke Jorden, og at forrætte Haandarbeide, følgelig saa meget farligere naar Guds Ords Forklaring blandt en Eenfoldig Bunde Almue, handles af saadanne uprøvede Personer, hvis rætte Forstand, dertil meget kan og bør sættes i Tvivl, og derfore hverken kan eller bør taales udøvet udi et Land og under en Regiæring, der saa højpriselig saavel for gamle som Unges Oplysning, har sørget, og sørger for Rætskafne Læreres Anskaffelse;
da nu Hans Nielsen Hauge og Lars Olsen Hemstad ved dette sit Foretagende, har udtræd fra det Kald de ere fødde og opdragne til, saa er det klart at disse ved saaleedes at omflakke, og ved deres holdende Taler og Bøgers Uddeelelse, at indbilde eenfoldige Bunde Almuer deres Drivt til at tale Ordet, har større Lyst til dette af dem begyndte Svermerie, omendskiønt de selv tilstaaer, at de derfore paa meere end et Stæd har været tiltalte og advarede, end at arbejde med Hænderne, og enten selv at boesætte sig, eller ved at antage stadig Tieneste, paa en dem anstændig Maade tilbringe sig daglig Brød, og saaledes som Løsgiængere at strippe Land og Strand omkring.
Det kiendes altsaa for Ret: At Hans Nielsen Hauge og Lars Olsen Østre Hemstad, som Løsgiængere paa Grund af Lovens 3.21.16. og Forordningen af 9de Augusti 1754 bør indsættes den første i Trondhjems Tugthuus udi en Maaned, og den sidste der, efter det af ham under Sagens optagne Forhør anviste Pass datteret 12. Iuni 1797 som demitteret Dragoun fra det Oplandske Dragoun Regiment, skal være ansat som Landeværns Corporal, i Tronhjems Fæstning, ligesaa udi en Maaned —»