– i boken : «Den norske Kirke i det nittende Aarhundrede – Et Bidrag til dens Historie». Andet Bind. Anden Afdeling. 1912-1920.
Fra s. 782 :
Af en særlig Betydning og Rækkevidde er haugianernes Arbeide for Hedningemissionen i vort Land. Det var først og fremst Missionsbefalingen i Matthæus 28, 18-20 og Tanken paa Hedningernes Nød, som drev dem til at begynde denne banebrydende Virksomhed blandt os.
Som paa mange Omraader var H.N. Hauge ogsaa her den, der tog Initiativet. Sagen laa ham tidlig paa Hjerte, og i sin Kirkehistorie af 1822 fortæller han forholdsvis udførlig om Missionen. Og i et mærkeligt, utrykt Brev av 7. februar 1822 skriver han atter herom og siger, at han har stor Lyst til at reise ud som Missionær, selv om hans Helbred er svag;
Gud kunde opholde det skrøbelige Kar, og om det under Forsøget faldt i Stykker, saa skulde det alligevel engang ske. Til andre Tider forekom det ham, at han ikke maatte friste Herren ved at tænke herpaa.
«Jeg hører af Broder E. Vullum», skriver han, «at I alt har gjort et Sammenskud (sammenslutning) blandt Eder. Jeg er redebon (klar) til ogsaa at understøtte dette hellige Værk; om flere iblandt os haaber jeg det samme; Gud skjænke Aand og Kraft, at nogen frivillig maatte reise enten her fra Norge eller andre Land».
Haugianerne i Smaalenene begyndte efter Hauges Anvisning og Eksempel at arbeide for Missionen i Tyveaarene. I 1827 sendte Hans Rasmussen Førisdal, der oprindelig hørte til Hauges Venner, men siden var moderat Seebergianer, 20 Spd. til Stifteren af det danske Missionsselskab Pastor Bone Falck Rønne i Lyngby, hvis Smaaskrifter om Missionen læstes med Glæde baade af Hauge og af hans Venner.
Og 1840 stiftedes ved Trond Greftegreff og nogle andre Jevnakers Forening for Hedningemissionen. Men Haugianerne i Christiansand begyndte dog langt tidligere at arbeide for den samme gode Sag, da den bekjendte Kjøbmand O.P. Moe allerede fra 1817 indsamlede Gaver til Missionen.
I Stavanger skeede det samme nogle Aar senere; ligesaa i Bergen, hvor man alt dengang havde Bøsser med en passende Indskrift til Indsamling af Missionsbidrag. Af et Brev sees, at man i Trondhjem blandt Hauges Venner ligeledes interesserede sig for Hedningernes Omvendelse og støttede Arbeidet herfor med Penge. Ja endog blandt Haugianerne i Bardo (Bardø), straks søndenfor Tromsø, arbeidede man for den samme Sag; men først i 1844 blev Stedets første Missionsforening stiftet.
Brødremenigheden kom snart efter. Biskop P.O. (Peder Olivarius) Bugge, der stod denne nær, udgav anonymt i Trondhjem 1821 til 1822 to Bind : «Efterretninger om Evangeliets fremgang i alle Verdensdele»; men saa maatte Tidsskriftet ophøre af Mangel paa Tilslutning. Bedre gik det med «Norsk Missionsblad», som Brødremenighedens Forstander N.J. (Niels Johannes) Holm i Christiania begyndte at udgive i 1827; men det gik fra 1852 over til at blive et Organ for Israelsmissionen.
Høsten 1826 fik Stavanger Besøg af Carl Gustav v. Bülow, «en Mand, der var baade sværmerisk og separatistisk og endog fornægtede vigtige kristelige Sandheder». Han optraadte dog nu meget forsigtig og fik samlet ca. 20 kristeligsindede Mænd baade blandt Haugianerne og af dem, som stod Brødemenigheden nærmere. De sluttede sig sammen og oprettede sidstnævnte Aar (1826) «Stavanger Missionsforening». De første Bestyrelsesmedlemmer var : «Foged (fogd) S. D. (Søren Daniel) Schiøtz, Postfuldmægtig C. K. (Caspar Kirsebom) Kielland, Kjøbmand S.E. Svendsen og Sognepræst til Finnø G.K. (Gabriel Kirsebom) Kielland, der alle var Brødrevenner.
I Januar 1836 bestod Bestyrelsen af : C.K.Kielland, S.E.Svendsen, S.D.Schiøtz, Michael Svendsen og Engel Hansen; de to sidstnævnte var Haugianere. Den virkede stille og til Velsignelse for Stavanger og Omegn, men heller ikke videre; den var og blev en Lokalforening.
Da fik den gamle, omkring syvtiaarige John Haugvaldstad en langt stærkere Interesse for denne store Sag og med sin seige Energi og Evne til at organisere og drive en Gjerning frem slap han den ikke; han fik den snart til at blive en Landssag.
I sit Arbeide herfor blev han støttet baade af Haugianere, Brødrevenner og Prester; men han var igrunden selv i en Række af Aar den ledende Aand og den drivende Kraft. Med en yngre Ven P. E. Ramsland som Tolk foretog han Sommeren 1841 en Reise til Tyskland for at gjøre sig nærmere bekjendt med det nordtyske Missionsselskab (NB : Rheinsische Missionsgesellschaft), og den 6. August 1842 blev, som bekjendt, «det norske Missionsselskab» stiftet i Stavanger.
Til Medlemmer af den første Bestyrelse blev valgt Farvermester John Haugvaldstad, Pastor M. A.Gjør, Foged S.D. Schiøtz, Postfuldmægtig C.K.Kielland, Kjøbmand P.E. Ramsland, Kand.theol. A. Hansen og Kjøbmændene Iver Siqveland og S.E. Svendsen. Af disse tilhørte Schiøtz, Kielland og Svendsen Brødrevennerne.