Anders Nilsen Haaves Ven Anders Redal skrev et Mindedigt, hvoraf følgende Vers hidsættes :
¤
Vor Ven er ikke død, men sødt han sover,
er borte fra al Strid og Herren lover :
Med Cherubim og Zerafimer mange
udi den Salighed, som Lammet har beredt, faar han nu prange.
¤
I dine Ungdoms Aar dig Herren kaldte,
i Naadens blide Vaar til sin udvalgte;
du Kaldet lydig var og tro til Døden.
Ved Flodens Bæk du stodog raabte : “Jesu Blod frelser af Nøden”.
¤
Den Tid, du med os var i Stridens Bolig,
du Ordets Lygte bar paa Veien trolig.
I Vennesamfundet vi dig ei glemme;
i Ord og Gjerninger var du en Christen her borte og hjemme.
¤
Farvel vi sige da til dig med Glæde.
Alt vel, du seiret har og taget Sæde
blandt alle dem, som er af Trængsel komne
udi den store By, Jerusalem det ny med alle Fromme.
¤
Saa vil vi takke Gud, om end vi græde,
for al den Tid, som du var her tilstede.
Vi ønske dig nu her ei mer tilbage,
men glædes til den Dag, vi og vort Sæde glad i Himlen tage.