– fra boken “Oplevelser og Erindringer” – s. 75 – 82.
-75-
En Skydsgut.
Denne Skydsgut var en meget fripostig Ungdom.
“Hvor gammel er du ?” spurgte jeg ham.
“Tyve Aar”, svarede han.
“Man kan gjøre meget paa en Time, og nu er du allerede tyve Aar gammel; hvad har du gjort i denne lange Tid ?” sagde jeg.
“Aa, Gud være lovet, jeg har intet ondt gjort”, svarede han.
“Det kan jeg tænke; et saadant Menneske har jeg aldrig truffet paa, uagtet jeg har reist meget i min Tid. Det var rigtigt morsomt at træffe sammen med dig; lad mig faa se
– 76 –
dig i Øinene, det er rent et Mirakel at se et syndefrit Menneske paa Jorden; thi kun Guds Søn var fri for Synd og alt ondt”, sagde jeg.
“Jo, jeg har nok syndet engang imellem”, sagde han.
“Syndet lidt, siger du, du har ikke gjort andet end Synd; thi det, som ikke sker i Tro, er alt Synd; af Fødselen er vi onde, og naar dertil kommer alle vore daglige Synder, saa mener jeg, at dine Synder ikke er smaa, men desværre altfor store. Dette bør du med Smerte erkjende og stræbe at fatte et andet Sind; bed om Naade for Jesu Kristi Skyld, som alene kan frelse fra al Synd. Tyve Aar er spildte i Syndens Tjeneste, men tak din Herre og Gud, at du endnu er i Naadetiden, hvor al Synd kan afbedes”.
Vi skiltes ad som udmerket gode Venner; Gud velsigne Ordets Sæd paa hans Hjerte.
En Bondemand.
Denne Bondemand tog mig igjen paa Veien mellem Laurvig og Tønsberg; han saa ud til at være kommen noget tilaars. Vor Samtale begyndte med rent ydre Ting, som jeg troede, han bedst kunde forstaa. Efter at vi havde talt sammen en god Stund, forstod jeg, at Manden fattede Tillid til mig og begyndte at blive fortroligere med mig; blandt andet sagde han :
“Jeg forstaar, at du er en Mand fuld af Visdom, der er noget, som plager mig saa svært, faar jeg Lov til at fortælle dig det ?”
“Ja med inderlig Glæde”, svarede jeg.
– 77 –
Han begyndte med at fortelle det, som havde plaget ham de tre sidste Aar : “Jeg har en Uven, som jeg har fornærmet, og jeg har nu været hos ham tre Gange og bedet ham om Tilgivelse; men han vil ikke tilgive mig; jeg har ikke nydt Nadveren paa de tre sidste Aar, thi der staar skrevet : Forlig dig først med din Modstander og kom saa igjen og ofre din Gave, og nu kan jeg ikke komme igjen, saalænge jeg ikke kan faa min Modstanders fulde Tilgivelse; skal jeg virkelig blive fortabt ?”
Manden saa meget nedtrykt ud, og jeg forstod straks, at det var en Hjertesag for ham, at faa dette opklaret, og jeg sagde til ham :
“Er det virkelig sandt, at du har bedet ham tre Gange om Tilgivelse og ikke faaet den, saa er du fri; søg nu fremdeles Forladelse hos Gud og bed ham, at han vil lade sig forsone ved Jesu Kristi Blod, som har ofret sig selv for vore Synder til Frelse og Salighed, saa skal du ikke gaa utrøstet bort; han er rund til at forlade alle Syndere, som kommer til ham med Bøn og Begjæring om Naade. Gaa nu med Tro og Tillid til Nadveren til Troens Bestyrkelse og Syndernes Forladelse, saa bekommer du (får) Fred i dit Hjerte, men forglem heller ikke at bede for din Modstander, saa skal du faa se, hvor lettet og lindret du bliver, thi det staar skrevet : “Du skal løse de fangne og føre dem i Frihed”.
Denne Mand blev som Fuglen, der slipper ud af Buret i Frihed ! Lovet være Herren vor Gud, som kommer Syndere i Møde paa Veie og ved Gjerde. Det er sandt og vist, at han er allestedsnærværende; Gud benyttede sig af mig usle Menneske som Talerør for denne Mand.
Fornøiede skildtes vi ad, og dette kan ogsaa tjene dem, som læser dette, da muligens en af dem staar paa samme Stade som denne Mand, der blev løst af med sin Syndebyrde.
– 78 –
En voksen Skydsgut.
Denne Skydsgut var meget frek og bespottelig.
“Hvor søger du din Gudsdyrkelse ?” spurgte jeg ham.
“I Kirken”, svarede han.
“I Kirken, siger du, om denne Hest havde været ligesaa mange Gange i Kirken som du, saa var den dog Hest alligevel i dag, og saaledes er det ogsaa Tilfældet med dig, du er en saadan ugudelig Krop, at du aldrig kunde være værre, om du aldrig havde været i Kirken, saa dette er ingen Gudsdyrkelse, det er blot et tomt Paaskud; læser du nogensinde i Bibelen ?” sagde jeg.
“Nei aldrig”.
“Du har altsaa ingen Bibel ?” spurgte jeg.
“Nei, jeg er kun en fattig Tjener og har intet at kjøbe den for”, svarede han trodsig.
“Du har dog to Frakker paa dig, kan du ikke sælge den ene, saa faar du en Bibel og enda lidt tilovers ?” vedblev jeg.
“Nei, det er Vinteren nu, og jeg trænger begge to”, svarede han.
“Nu vel, saa kan du sælge Klokken din, den varmer dig vel ikke, saa den kan du godt undvære”, sagde jeg.
“Nei, den maa jeg have for at se, hvad det lider ad Dagen”, svarede Gutten.
“Der er Klokker nok, hvor du kommer, saa den er ganske overflødig for dig; du vil altsaa ikke ofre noget for at faa kjøbt Bibelen; men hvorledes vil du finde Veien til Guds Rige, naar du ikke vi faa den, uden den kan du ikke finde Veien did, men da Gudsfrygt er nyttig til alle Ting og har Forjættelse baade
– 79 –
for dette og det tilkommende Liv, bør det være en Hovedopgave for dig at ære din Skaber, din Gjenløser Jesus Kristus og den Helligaand, som kalder paa dig til Omvendelse og Tro, og i Bibelen er Guds Vilje aabenbaret.
Skulde det nu ikke være nødvendigt for dig at overveie dette til dit eget Vel. Annam (motta) mit Raad i Jesu Navn. Favel !”
Vi skiltes ad som meget gode Venner.
Tre Kvinder.
Disse tre Kvinder tog jeg igjen paa Veien; jeg spurgte dem, om der var nogen saakaldte Læsere i dette Sogn.
Nei, sagde den ene af dem, men den anden sagde, hun havde hørt, at Provsten skulde være af de Hellige. “Men naar deres Provst er hellih”, vedblev jeg, “saa er vel I og alle andre hellige heromkring”. Den tredie Kvinden, som hidindtil havde været taus, svarede : “Gud bevare mig fra at blive hellig”, og hun troede, at heller ingen andre vilde blive det.
Jeg svarede : “Uden Hellighed skal ingen se Herren, det ved du vel, du forstod nok ikke selv, hvad du frabad dig; men er I da virkelig saa fremmede og uvidende om Guds Ords Indhold ? I vil vel indrømme, ay I er store Syndere, som trænger Syndernes Forladelse, og det kan ske ved Anger og Ruelse, at I faar Naade formedelst Jesu Kristi Død og Opstandelse. I ved vel, at dette er skeet, hvorved ene og alene vort Haab kan være grundet til Sailghed, uden dette gaa vi evig fortabt”.
Vort Samvær blev kort, de skulde tage en anden Vei; vi se heraf, hvor fornødent det er at give sig i Samtale med hvem-
– 80 –
somhelst for at erfare deres Tanker om Tid og Evighed; dette var visselig Husmødre af dem, som følge Strømmen i udvortes Kirkegang og derved hviler saa trygt i Vantroens mørke Nat, og dette foregaar i et kristent Land, hvilket giver noksom tilkjende, hvor dødt og aandsløst Guds Ord behandles i Skoler og Kirker, enten gjør de alle til Kristne eller Ukristne, ingen Deling forstaar de at gjøre.
Samtale med en Skuespiller.
Denne Skuespiller var Landets første Mand i sit Slags; han kom ind til mig for at bestille tolv Par Benklæder (bukser), som skulde være til Theaterdragter.
Jeg gjorde mig ganske uvidende om saadant og spurgte ham, hvad Theater var for noget. Han forsøgte at forklare mig det, da han fornam (merket), at jeg var saa uvidende om dette; derpaa spurgte han mig, hvor jeg søgte min Fornøielse, og om jeg nogensteds kunde faa saa billig Fornøielse som paa et Theater.
Min Bibel laa opslaaet paa Bordet, jeg slog med Haanden paa den og sagde : “Der søger jeg min Fornøielse, og saa gaar jeg i Kirken”.
“Gaa i Kirke og høre Prest, som prediker det, han selv ikke tror, det duer ikke”, sagde han, og vedblev : “Men kom til os; vi spiller saa de græder, og vi spiller, saa Folk ler, ja hos os er det meget at se og høre”.
“Ja”, svarede jeg, “det er den brede Vei til Helvede, som baade du og de andre gaa, det skal du faa se ved Enden”.
“Det er dog saamange dygtige Mænd, som har skrevet saameget for Theaterne”, sagde han.
– 81 –
“Ja”, svarede jeg, “de er lige saa sorte, som du selv er; men sig mig nu oprigtig, er der ingen, som er kommen til Omvendelse paa Theateret ?”
“Jo”, sagde han, “jeg ved en !”
“Men blev han da i samme Tjeneste fremdeles ?” spurgte jeg.
“Nei”, sagde han.
“Se, der er Dommen falden over eders Bedrift”, udbrød jeg, “tør du længer vove din Sjæl paa denne glatte Is ? At være der, hvor kristne ikke kan være, er at drive Spot med din dyrekjøbte Sjæl, og din egen Samvittighed anklager dig. Er ikke dette sandt ?”
Jo, dette erkjendte han og sagde : “Vi skal gjøre mod andre, hvad vi selv vil hendes og have”.
“Jo, rigtig nok, du vil med fuld Forstand gaa til Helvede, og din Hustru, dine Børn samt ale de andre, som du er Formand for, skal følge med, dette er din Godgjørenhed mod din Næste; overvei dette lidt bedre, medens du endnu har Tid, det kan snart være forbi med din Løbebane”, sagde jeg.
Han tilstod, at baade han og alle andre af hans Selskab var Jordens største Spektakler, men naar de først er kommen ind i det, har de intet andet at leve af. Dette er desværre saa ofte Ulykken.
Jeg talede videre til ham og sagde : “Tag nu din Tilflugt til Guds Ords Betragtning, som du hidindtil har forkastet, saa vil du finde Veien til Livet; Guds Søns Blod renser fra al Synd, han har af Kjærlighed ofret sig selv for dig og mig; han og hans Apostle var ikke Komediespillere, og ingen, som tror paa Jesum Kristum, kan være med at udføre saadant eller være med som Tilhørere”.
Det er sørgeligt at høre, hvor megen Tid og hvor mange
– 82 –
Penge Folk giver ud til Theaterne; de gaa i Kirken om Formiddagen og i Theaterne om Eftermiddagen; dette er i Sandhed at drive Spot med Kristi Opstandelses Dag.
Drammen skal være en religiøs By, og Herren har ofte tugtet Drammen og tillige givet denne By aandelige Prester, men efter den store Brand byggede man først Theater og siden Kirke. Øienslyst og Kjødslyst maa gaa foran; Theatergang er en Hovedsag, Kristendom en Bisag, men naar man skal dø, vil man have Prestens Forladelse; men han kan ikke give Guds Forladelse.
O, at du vilde komme til Bevidsthed, førend det bliver for silde. Jeg har talt med mange Skuespillere, og de har alle erkjendt, at de er Jordens største Spektakler, men de har intet andet at leve af.