– fra boken “Oplevelser og Erindringer”.
Fra s. 103 – 104 :
Om Sabaten.
Forskjellen mellem Sabaten og Søndagen er Erindringen om den Dag, Gud lod af at skabe. Det var den syvende Dag, og Gud velsignede og helligede den Dag, fordi han hvilede paa den efter al sin Gjerning (første Mosb. 2,3.), og denne Dag skulde strengeligen holdes.
Dagen var bestemt til Hviledag for Menneskene, og strengt skulde den syvende Dag holdes hellig. Det var Jødernes Sabat som vedligeholdtes i det gamle Testamente. Det var Herrens Lovbud som skulde med Magt haandhæves af de overordnede Øvrigheds Personer , og dersom nogen bandede, da skulde den samme uden Barmhjertighed føres udenfor Staden og stenes, og alt Arbeide ophæves paa Sabaten. Det maatte ikke ryge paa en Skorsten, intet Asen løses fra Krybben paa Sabaten. Denne strenge Lov hvilede over det jødiske Folk.
Al denne Strenghed varede i det hele gamle Testamentes Tid, indtil Tidens Fylde kom, da alle Ting skulde blive nye.
Det er ret beundringsfuldt, at Adventisterne, som lever i det 19. Aarhundrede i det Nytestamentes Tider, er komne saa langt bag Lyset, at de vil forkaste det Nytestamentes Regler, og føre Folket tilbage under Treldommens Aag, da alt det gamle kun var en Afbildning og Forudsigelse om de nytestamentlige Tiders Forandringer, modsat det gamle.
Det er underlig nok, at ikke Luther har anført i Katekismusen Forskjellen imellem Sabaten og Søndagen. Søndagen er Jesu Kristi Opstandelses Dag fra de Døde, det er Dagen, som Herren gjorde til Verdens Frelses Dag. Paa Søndag var det han udgydte sin Aand, den gode Helligaand til
-104-
alle Jordens Slegter og Tungemaal. Efter hans bestemte Befaling, som hans Disciple holdt sig til (Apostl. Gjern. 1,4.), var nu Tiden kommen, at alle Ting skulde blive nye, Søndagen istedenfor Sabaten (Apostl. Gjern. Cap.2.). Daaben istedenfor Omskjærelsen. Natveren istedenfor Paaskelammet.
Nu bliver de gamle Seremonier afskaffede, det nye Testamentes Grundvold er lagt, til Efterfølgelse for dem, som var til, og alle deres Efterkommere, og Kristi Opstandelses Dag er Søndagen, som bliver høitideligholdt af alle troende Kristi Efterfølgere. Paa Hviledagen afholdt man sig fra alt unødigt Arbeide den hele Dag, men benyttede den til Guds Ords Hørelse og Betragtning, og til at besøge sin Slegt og Venner til felles Opbyggelse.
Søndagen er altsaa stadfæstet. Over 19 hundrede Aar er den vedligeholdt af Jesu Kristi troende Disciple, ja baade Guds Lov og Landets Lov værner om Søndagen, som bør holdes hellig trods dens store Misbrug. Ingen har Lov til at stevne til Kommision, ikke pante, ikke holde Auktion, ikke kræve ind Penge, alt dette er Statens Lovbud, for ikke at forstyrre nogens Sind paa den Dag, som skal holdes hellig i uforstyrret Ro. Det skal være en Freds Dag, da Gud skal æres, og Menneskeslegten opbygges, skal samle nye Kræfter baade til Sjel og Legeme, fornyede Kræfter til sit Kalds Gjerning de 6 Dage, da der skal arbeides til Ophold og Ivaretagelse af sit Kalds Gjerning i hvilkensomhelst Forretning, med Sind, Tanker og Legems Lemmer; men paa den første Dag, som er Søndagen, skal du hvile fra al din Gjerning.
Dette er Herrens Befaling. Man ser og hører om de Lande og Folk, som har forkastet Søndagens Helligholdelse : O ! Hvilken Forstyrrelse og Ufred der hviler over dem.