– avisartikkel fra 1921.
Etter mange aars forløb, helt fra ungdommen til de ældre aar, var det ei alene rart men vidunderlig deilig at komme tilbake til mit kjære Langesund — „Kystens Paradis” — eller „Skjærgaardens rose“. At gjense de gamle steder hvor jeg har henlevet min barndom og første ungdom fyldte mig med en vemodsblandet glæde.
Langesund var i min ungdom som en Idyl, et fredfyltt paradis paa jorden. Fred og stille ro hvilte over det lille strandsted med de enkle smukke forhold og fine tone saavel i det daglige husliv som ved de større festlige stevner. Man kan si hvad man vil som kritik, vel berettiget kritik, over den gamle tid med al klasseforskjellen, negtes kan det dog ikke at trods alt feilsyn og de mange misgreb saa hvilte der dog en egen charme over forgangne tiders fornemme storhet.
Det indgyder jo altid til respekt at bese de ældgamle herskapshuse og de antikke samlinger med al sin fine duft fra en længst svunden tid.
Det var familien Wright der behersket hele tonen i Langesund i gamle dage — og end efter de mange aar er der en eiendommelig glans over navnet Wright.
Frøken Ovidia Wright var den sidste av sin slægt i Langesund. Hun døde i 1917 i sin fødeby og vil vist av mange mindes som en kjær og meget sympatisk dame.
Hvad angaar slægten Wright saa vil jeg her gjengi en liten historie, der i min barndom blev mig fortalt av en kvinde “av folket” der tjente i mine forældres hus, det var mest som et eventyr eller en saga og lød slik :
“Simon og Just Wrights stamfar paa mødrenes side var Moncieur Jakob Cudrio, efter noen beretninger, indvandret fra Skotland eller Irland, efter andre fra Holland.
Cudrio skulde oprindelig ha været kusk hos en høi adelsmand i sit hjemland. — Han kom til Norge med et skib, der forliste ved Langesundstangen under et voldsomt uvær. Hele besetningen paa skibet blev i bølgerne naar undtages Jakob Cudrio og en tjener, der var i hans brød; disse to blev frelst som ved et vidunder, jeg ikke nærmere kan detajllere.
Hovedsaken var nok den at foruten skipsvraget og noget inventar var det en liten kiste i form som en likkiste der drev ind med bølgerne ved Langesundsstranden. Kisten var fyltt med penge og tilhørte Jacob Cudrio. Dette satte ham istand til at begynde en virksomhed. Han kjøpte al jorden omkring Slottenæss, og bygde det lille træhuset som gamle folk vistnok endnu vil mindes. Han anla det ældste skipsværft under Kongshavnsaasen, der var i familien Wrigths eie saa langt som til aar 1859.
Da Cudrio hadde ordnet sine affærer reiste han over havet til fødelandet og hentet sin ungdoms elskede, med hvem han giftet sig og bosatte sig for livstid paa Slottenæss. Han skulde været en driftig og foretagsom mand, han la Slottenæss gaard ut til ett betydelig jordegods; efter sagnet var det ham der fra først av anla de smaa veie og stier i parken omkring Langesunds Bad, og han bygde de vidunderlige antikke stenbænke der endna findes hist og her mellom trærne. Han hadde to døtre i sit ægteskap, de blev gift med tvende brødre Simon og Just Wright; de første af navnet Wright i Langesund.
Se dette er altsaa utdrag av de ældgamle sagn om længst avgangne slægter som af den lydhøre end vil kunne fornemmes gjennem bølgernes brusen mod Langesundsstranden og det blir hvisket som et dæmpet suk helst i de maaneklare nætter, naar vinden suser mellem skogen omkring Slottenæss.
Langesund har i de senere aar utviklet sig til en trivelig kystby.
I motsætning til fortiden er nu at faa kjøpt alt hvad man behøver av madvarer og inden manufakturbranchen.
Bebyggelsen her er regelmæssig med vel stelte hvitmalte huse og jevne gater. Her finds skjønne haver mellem husene og træplantning til forskjønnelse. Jeg kjendte mig knapt igjen uten i det gamle Vaterland, hvor der er mere uforandret og gammeldags.
Til byens seværdigheter av nyere dato hører vandværket paa torvet, som er skjenket til byen av ingeniør Jens Skougaard, og Clarks Minde, et hjem for gamle der er stiftet og skjænket byen til minde om Alfred Clark, en rik amerikaner og ven av familien Skougaard. Flere somre itræk tilbragte han i Langesund tiltrukken av stedets enkle skjønhet. Vi skal i en senere artikel komme tilbake til familien Skougaard, hvis navn er stærkt knyttet til Langesund og som har bidrat saa meget til stedets opkomst og trivsel.
Blandt nyere anlæg i Langesund der har en uoverskuelig fremtid for sig vil jeg foruten det mekaniske værksted nævne Langesunds bad. Paa grund af sit rene saltholdige vand like fra havet og sin almindelige styrkende luft fortjener Langesunds bad en stor søkning og besøk af saa mange gjæster som det kan rumme.
Det bør utvides til at bli landets bedste kursted. Det bemærkes at det har en aldeles utmærket spiseseddel til hver dag og et godt og hyggelig stel i det hele. Den orden og renlighed som iagtages er prisværdlg. Det er endnu at bemærke at badets omgivelser er storskjønne. Den frie utsigt over havet og det prægtige skoglandskap omkring badehotellet er høist tiltrækkende. Det er faa, kanhænde ingen kursteder i vort land der har saa mange fordele at byde.
Alle de der ønsker sig en herlig og vel tilendebragt sommerferie bør vælge Langesunds bad til ferieophold.
Jeg vil nævne en herlig promenade op til badet, den fører over Aasen forbi den hvitmalte kirke med den lille kirkegaard, hvor sjøluften vifter frisk og ren og hvor fædrene hviler sine ben til den store opstandelsesmorgen da den alt raadende vil samle det spredte og vække alle skjulte kræfter tillive.
Karen Sundt.