EN GAMMEL GAARD VED BYGRÆNDSEN. (forfattet av August Weenaas)
Aftenposten 31. Juli 1910, Nr. 443.
Naar man spadserer op den nye Kongsvei fra Alunverket og bøier af ved «Kilden» opad Bakken til venstre, kommer man til det gamle Herresæde Jomfrubraaten.
Den engang saa naturskjønne og vakkert vedligeholdte gamle Gaard ligger skjult af Naaletræskogen med en henrivende Udsigt over Christianiafjorden og Øerne og har i «gamle Dage», det vil sige omkring Midten af forrige Aarhundrede, været et søgt og yndet Sommeropholdssted for Familier fra Hovedstaden, ligesom tidligere, da Eieren modtog Studenter som Sommergtjester i fuldt Pensionat, stadig hver Sommer en Flok unge Studenter havde Logi deroppe i de deilige, sunde Omgivelser.
Wergeland, som havde sin Hytte strax op for Grønlien, var en hyppig Gjest deroppe, Brødrene Blom, Hans Ørn og Gustav, boede der mangen Sommer, ligesaa den bekjendte Krogh, som ogsaa tildels havde Tilhold der om Vinteren, for om muligt at undgaa Byens Fristelser, m. m. fl.
Særlig tiltalende, naar man fra den lange Gran-alle kom frem til Gaarden, var den rummelige Gaardsplads med sit hvidmalede Stakit, de gamle ærværdige Lindetræer, den gulmalede Herskabsbygning i gammel, værdig Stil, den rige Frugthave, hvis Terasse var beplantet med Roser og Kjødmoreltræer, hvis forbudne Frugt var noksaa fristende for Husets Beboere.
Til Gaarden førte i den Tid kun en smal Gangsti op ved Løkken Sullengstein gjennem Skogen forbi Svenskesletten, medens den gamle Kjørevei gik over den bratte Ekebergbakke i lang Omvei fra Hovedveien, som fører til Fredrikshald og Sverige, ned til Gaarden. Men allerede i Femtiaarene anlagde Jomfrubraatens daværende Eier ny Kjørevei fra Kongshavn og op Kongshavndalen, hvor endnu Levninger af den gamle Vei krydser Kongsveien, og under Svenskesletten frem til Gaarden.
Den store Skog, som strækker sig fra Grønlien—Karlsborg og helt frem til Bækkelaget, og som nu er udlagt til Park for Christianias østre Bydele, har altid tilhørt Gaarden Jomfrubraaten, indtil denne ved den gamle Eiers uheldige Dispositioner og ubarmhjertige Medmenneskers hensynsløse Behandling — han var dengang 73 Aar og havde siddet paa Gaarden, som han i enhver Henseende havde gjort til et Mønsterbrug, i mere end en Menneskealder — ved første Gangs Tvangsauktion blev ham frasolgt.
Den daværende Eier, som i 1865 på denne Maade maatte forlade Gaarden i den yderste Fattigdom, havde omkring Trediveaarene kjøbt den af en svensk Baron Uggla, som nok var den bekjendte Rigmand Assessor Brochmanns Svigersønn, og som skal have faaet Gaarden i Brudegave af sin Svigerfader.
Baronen flyttede til Sverige og saaledes blev Gaarden solgt til den Mand, som i Forening med sin stræbsomme Hustru gjorde Jomfrubraaten til det prægtige Sted, det dengang var.
Ved Tvangsauktionen blev Gaarden med tilliggende Eiendomme Karlsborg og Øvre Kongshavn tilslaaet Konsul Lorentz Meyer, som dengang boede paa Alunverket, hvor Smaalensbanen nu skjærer over, for en forholdsvis ringe Sum, og dermed kom Gaardens Nedgang og Forfald.
Han lod Gaarden med Jordeiendom sælge og beholdt Skogen, som senere af Dødsboet blev solgt med betydelig Vinding til Christiania Kommune for at udlægges til Bypark. Dermed var Gaarden ruineret, uden Skog og uden Havnegang, som den nu var bleven. Den vakre Gaard gik da fra Haand til Haand, indtil den nu er sunket ned i den dybeste Fornedrelse, idet den med sine Kafeer og Restaurationer er bleven et Tilholdssted for de østlige Bydeles Søndags-publikum.
Men — og dette har nærmest bevæget Indsenderen til at nedskrive disse Linjer — den dybeste Fornedrelse har dog Offentligheden og da især Christiania Kommune tilføiet Jomfrubraaten derved, at Stedets Navn er som foragteligt kastet bort og Ekebergs Navn sat istedet, medens Gaarden dog aldrig har havt noget med Ekeberg at gjøre, men altid været et selvstændigt Gaardsbrug ved Siden af dette.
Det er derfor ogsaa ganske i Stilen, naar den nye Sporvei, som neppe berører Ekeberg paa noget Punkt, dog skal benævnes «Ekebergsporveien» eller «Sporveien over Ekeberg».
W (Weenaas).