– hentet fra boken : “Livserindringer fra Norge og Amerika”. Af Provst August Weenaas. 1835 – 1924. Bergen 1935.
Her beskriver Weenaas på sidene 11 – 12 følgende om “Jomfrubraaten” :
— Mine Pleieforældre blev imidlertid ikke længe boende ved Sagene. Jeg tør antage, at de boede der ca. 4 Aar, og at Andersen kjøbte Gaarden Jomfrubraaten i Ø. Aker omkring 1830. Gaardens daværende Besidder var en svensk Baron Uggla, som fik den i Medgift af Assessor [Jørgen W.] Brochmann, som boede i Pilestrædet ved den nuværende Rosenkrantzgade og Chr. 4des Gade.
Baronen flyttede tilbage til Sverige og solgte Jomfrubraaten til min Fosterfader for ca. 4 000 Speciedaler, ogsaa dengang vistnok et overmaade godt Kjøb.
Vistnok var Gaarden noget tungvindt, fordi den dengang alene gjennem den bratte Ekebergbakke stod i Forbindelse med Byen, men den var herskabelig bebygget og med betydelig Skov, der strakte sig fra den nuværende Bygrændse ved Kongshavn og ud til Bækkelaget, Kommunens nuværende Eiendom paa Ekeberg.
Alene for denne blev der senere af Christiania Kommune betalt Lorentz Meyers Arvinger ca. 82.000 Kroner.
— Det var vistnok stræbsomt for mine Fosterforældre i de første Aar, men han var en flink og foretagsom Jord- bruger, og hun en overmaade husholderisk og dygtig Kvinde. I Sommertiden modtoges Logerende, og en hel Flok af unge, glade Studenter boede i disse Aar paa Jomfrubraaten i fuld Pension, og, at de var tilfredse, fremgaar bedst deraf, at de hver Sommer vendte tilbage, mange af dem.
Saaledes Brødrene Blom (Hans Ørn og Gustav), Bing, Bernhard Herre, o. m. fl. Den bekjendte George Krogh boede ogsaa deroppe, tildels ogsaa om Vinteren, for saavidt muligt at komme bort fra Bylivets Fristelser.
Henr. Wergeland vankede ofte i den glade Kreds. Han fik jo ogsaa senere sin Hytte nede ved Grønlien. Hvad der især gjorde Jomfrubraaten til et saa kjært og behageligt Opholdssted var, foruden den deilige Udsigt udover Christianiafjorden, Beliggenheden midt inde i Naaleskov og i en landlig Ensomhed og Stilhed, hvis Mage var vanskelig at finde saa nær Hovedstaden.
Nu, efterat Jomfrubraatens Skov er bleven kommunal Eiendom, er jo Forholdene bleven ganske forandret, og Stedet har tabt al sin Tiltrækning for dem, som søger Ro og Hvile. Ja, i Sandhed, det var et deiligt Hjem!
En stor, en Etages gulmalet Bygning med Fløi, paa Bagsiden mod Vest og Syd stor Frugthave og paa Forsiden en rummelig Gaardsplads, omgivet af i en Firkant plantede Løvtræer og omhegnet af hvidmalet Stakit. Til Gaarden førte en lang Allé af Naaletræer, og den var saagodtsom omgivet af Skov.
Udhusbygningene var fjærnet et godt Stykke fra Hovedbygningen, og Gaarden fødte 20 Kjøer og 4 a 5 Heste. Fa’er forpagtede stadig ogsaa en større Del af Fideikommisset Ekeberg, saaat han som Landmand havde nok at varetage. Ved omhyggelig Afgrøftning og stadig Tilførsel af Gjødsel fra Byen, Stengjærders Opførelse osv. drev han Gaarden op til et Mønsterbrug.