– Afskrift af “Maanedstidende for den indre Mission“. Christiania. Det Steenske Bogtrykkeri 1874.
– gå tilbake til oversikten og beretningens innledning her :
Redaksjonens bemerkning : Boye Joachim Flood gikk bort 24. desember 1873 – hvilken det året falt på en onsdag.
V. Min Faders Begravelse.
Paa Aarets næst sidste Dag skulde hans afsjelede Legeme stedes til Gravens stille Hvile.
De 2 Virkedage, der vare tilovers mellem Juleaftenen og Begravelsesdagen, var flittig bleven benyttet af kjærlige Hænder i Menigheden, som havde reist 2 smukke Æresporte og plantet en tæt Allee af Granbuske fra Præstegaarden til Kirken.
Kirken var festlig prydet, idet hele Alteret og Predikestolen var indklædt med Sort, hvorpaa hvide Sølvstjerner vare indsyede. Rige Festons af Krandse omgav Kordøren, samtlige Støtter under Koret og langsmed hele dette. I Kordøren vare to mægtige Graner plantede, mellem hvilke Fa’rs Navnetræk i Grønt var anbragt. Dagen før Begravelsen indfandt en Mængde Unge og Gamle, Mænd og Kvinder af Menigheden sig for at tage Afsked med sin Lærer, der laa i en stor Stue, iført sin Præstedragt.
En uoverskuelig Mængde havde samlet sig paa Begravelsesdagen.
Efter Afsyngelse at en Salme sagde min Faders Ven og Nabopræst her og i Thelemarken, Provst Landstad, ham et kjærligt Farvel, mindede Menigheden om Afskedens og Gjensynets Betydning og bragte os Slægtninge et kjærligt Trøsteord. Den med utallige Blomster oversaaede Kiste blev derpaa af Hedrums Skolelærere baaret ud af Lighuset til den første Æresport, hvor Kommunalbestyrelsen tog den og bar den til Kirken.
Her talte Provst Klem, selv dybt greben og gribende over de Ord : «Hjælp Herre, en From er borte», og fremholdt et klart Billede af, hvad det vil sige at være en From.
Han skildrede dybt bevæget de vigtigste ydre Omstændigheder ved Fa’rs Liv og hans Virksomhed for Missionen og bad Menigheden lægge sin nu bortfaldte Hyrdes alvorlige Formaninger paa Hjerte. Under dæmpet Orgelmusik bar Laurvigs Provsties tilstedeværende Prester Ligkisten ud af Kirken, hvor den ved Udgangen modtoges af Skolelærerne og bares hen til Graven. Saavidt jeg formaaede, bragte jeg her min Fader en kort Afskedshilsen, knyttet til 2. Kong. : «Kjære, lad en dobbelt Andel af din Aand komme over mig» og indviede hans Støv til Gravens Hvile.
Salige ere de Døde, som dø i Herren !