– og inntatt i “Jarlsberg og Laurviks Amtstidende” for “Torsdagen den 25. April 1872”; her meldes Matthias Andreas Boyes bortgang i Larvik torsdagen forut – 18. april. I notisen kommer det fram interessante trekk ved hans sterke samfunnsengasjement i yngre år :
Aftenbladet anmelder Toldkasserer Boyes Dødsfald paa følgende Maade : Efter nogen Tids Sygeleie er Toldkasserer i Laurvik Mathias Andreas Boye i Thorsdags (18/4. red.) afgaaet ved Døden i den høie Alder af noget over 76 Aar.
Toldkasserer Boye, en Søn af den bekjendte dygtige Skolemand, Kongsbergs og Trondhjems Rektor, Magister Engelbredt Boye og en yngre Broder til den navnlig som Salmedigter bekjendte C. J. Boye, var ligesom sin Fader og Farfader i en lang Aarrække Skolemand, idet han allerede som Student i Aaret 1817 blev udnævnt til Adjunkt og 25de Novbr. 1819 til Overlærer ved Drammens lærde Skole, hvorfra han i 1825 forflyttedes til Kristianssand, hvor han blev konstitueret som Kathedralskolens Rektor med Forpligtelse til at tage Embedsexamen, hvad han dog, saavidt vides, aldrig kom til at gjøre.
Som en fint dannet, grundig Filolog og dygtig Pædagog vandt han i sin Skolevirksomhed megen Anerkjendelse, og han er visselig med varm og taknemmelig Hengivenhed erindret af en talrig Skare Disciple, ligesom ældre Skolemænd vistnok ogsaa ville erindre hans rosværdige Virksomhed i vor tidligste filologiske og pædagogiske Literatur, navnlig hans en Gang meget brugte og brugbare «Haandbog i den gamle Geografi» samt hans forskjellige paa Norsk og Latin affattede Skoleprogrammer.
Hans Hustru var en Datter af den af Trykkefriheden i de tvende Tvillingriger i sin saa høit fortjente M. G. Birckner, og det tør nok hænde, at den nære Forbindelse, hvori Boye i sin Ungdom kom til denne frisindede Mand, eggede og gav Impulser til den unge Students egen frisindede Optræden ved forskjellige Leiligheder.
Han tog saaledes i hele det første Ti aar efter Freden i 1814 megen Del i den offentlige Diskussion i Bladene om Fædrelandets Stilling og Dagens brændende Spørgsmaal, og fra Pavels’s Dagbøger vil man bl. a. huske, i hvor høi en Grad «den fripostige Dreng», «den unge Spyttegjøg», »Paskvillant» osv. indignerede «den yndede Pavels», da Boye f. Ex. i Intelligentssedlerne i 1815 drog skarpt tilfelts mod Kirkeinspektionen i Anledning af en Sottise, denne Autoritet havde begaaet ved først at tage Kristian den sjettes (konge 1730 – 1746/red.) Navnetræk bort over Kirkedøren og erstatte det med Carl den trettendes, men derpaa en kort Tid efter atter lod det sidste udslette og Kristian den sjette gjenindsætte i sin forrige Værdighed.
Den bitre Polemik, som udspandt sig herom, fortsattes i over et halvt Aar, og Pavels kom først til Ro, da Boye i 1816 reiste til Danmark, hvor fra han imidlertid allerede det næste Aar vendte tilbage, efterat han i Kjøbenhavn havde udgivet et «Gjenmæle og Kommentar» til N. Wergelands Skrift om Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge.
I 1849 opgav Boye sin Skole virksomhed, da han blev Udnævnt til Toldkasserer i Kristianssund, hvorfra han i 1858 forflyttedes til Toldkasserer embedet i Laurvik.
Han har to Gange med lange Mellemrum været Medlem af Storthinget; i 1833 mødte han nemlig som Suppleant for Kristianssand, og i 1857 var han Kristianssunds Repræsentant paa Thinget.