– sammenstilt av J.B. Halvorsen, hans Tredje Bind – også for den første periode basert på J. E. Krafts og Chr. Langes “Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1856”;
– her er den fulle artikkelen på sidene 107 – 116 :
Jaabæk, Søren Pedersen, Søn af Gaardbruger Peder Sørensen Holmesland (død 1851), er født paa Gaarden Holmesland i Holme Sogn ved Mandal 1 April 1814; hans Moder hed Sille Johanne Hansdatter fra Gaarden Lone i Søgne.
Som den næstældste af ni Søskende begyndte han sit Arbejdsliv som Gjætergut hjemme paa sin Faders og
sin egen Odelsgaard; han viste tidlig stor Læselyst og havde ved 12 Aars Alderen læst hele Bibelen igjennem; mere Ulyst viste han til Regning og al Slags Udenadslæren. Sin første Vejledning i boglige Kunster fik han af en ung Skoleholder Simon Lie, der bl. a. havde sat sig i
– 108 –
Spidsen for Oprettelsen af et endnu bestaaende Læseselskab i Bygden, mellem hvis subskriberende Medlemmer ogsaa Jaabæks Fader var.
I sit 17de Aar besluttede Jaabæk sig til at blive Skolelærer og gik nu fire Uger i en Forberedelsesskole hos Sognepresten i Holme Hans Ross, hvor han for første Gang gjorde Bekjendtskab med Grammatik og Stiløvelser; senere begyndte han at øve sig i Regning med benævnte Tal og gjennempløjede derefter paa egen Haand Theistes i 1830 udkomne «Udtog af Geometriens første Grunde», som han skaffede sig kjøbt efterat have seet Titelen blandt «Morgenbladets» Bekjendtgjørelser.
I 1831 blev han derefter ansat som Omgangsskoleholder i Holme og vedblev som saadan i syv Aar.
Da han i 1837 havde giftet sig, flyttede han fra Holmesland til Gaarden Jaabæk i Halsaa Sogn, hvorefter han nu tog Navn.
I 1843 blev han ansat som Skolelærer og Kirkesanger i Annexsognet Hartmark, men frasagde sig begge disse Poster i 1845.
Fra 1833 af fulgte han nøje med Storthingets Forhandlinger efter Referaterne i «Morgenbladet», som han havde haft Lejlighed til at læse i Hjemmet helt siden 1826.
Da der efter den nye Formandskabslov for første Gang fandt Kommunevalg Sted i hans Hjembygd, var han for ung til at komme paa Valg, men ved det andet Valg, i 1841, blev han Medlem af og derpaa Ordfører i Formandskabet, hvortil han siden har været gjenvalgt med Undtagelse af Aarene mellem 1852 —60, i hvilket Tidsrum han atter boede paa sin Fædrenegaard Holmesland, som han i 1852 efter Faderens Død overtog som Odelsarving; i 1842 mødte han, sammen med sin Fader, første Gang paa Amtsformandskabet.
Ved Storthingvalget i 1844 blev han valgt til 2den Repræsentant for Lister og Mandals Amt og siden er han uden Afbrydelse bleven gjenvalgt og har givet Møde paa alle ordentlige og overordentlige Storthing til idag; fra 1848 til 1862 var han Amtets første Repræsentant, 1862—69 dets anden, 1871 —76 igjen første, senere dels anden, dels tredie og dels (i Valgperioden 1883 —85) fjerde Repræsentant.
I de to Sessjoner 1862 —66 blev han indvalgt i Lagthinget, ellers har han tilhørt Odelsthinget indtil 1883; siden det Aar har han stadig været Medlem af Lagthinget.
Paa de to første Storthing var han Medlem af Kirkekomiteen No. 2, 1851—57 af Justiskomiteen No. 2, 1859—60 af Konstitutionskomiteen, siden 1862 har han altid haft Sæde i Gage- og Pensjonskomiteen; i sidstnævnte Aar blev han tillige indvalgt i Valgkomiteen, hvor han saa først indvalgtes igjen i 1879, men hvortil han derefter gjenvalgtes til og med 1888.
I 1857 blev han af Regjeringen valgt til Medlem af den den 6 Febr. s. A. nedsatte kgl. Kommissjon til Afgivelse af Forslag til nye Lovbestemmelser om Markfred og Gjærdehold; og i 1885 blev han valgt til Medlem af den kgl. Arbejderkommissjon af 10 August s. A.
Siden 1884 er han af Storthinget valgt til Medlem af Bankadministrationen i Kristianssand. —
Da Jaabæk allerede praktisk var kommen ind i det offentlige Liv,
– 109 –
merkede han, at han trængte til større aandelig Udvikling og flere Kundskaber, navnlig i Sprog. Han lagde sig derfor paa egen Haand etter tysk Sprog og Literatur og begyndte senere paa Studiet af Engelsk, under hvilke Øvelser han paabegyndte Affattelsen af sin «Englands Historie».
Iøvrigt læste han ved Siden af disse fremmede Sprog ogsaa andre Fag, altid som Autodidakt (selvlært/red.).
Undertiden læste han hele Vintre igjennem aldrig Aviser, for ikke at tage Tiden bort fra sine «Studier».
En Vinter gjennempløjede han derimod alle de Fremstillinger, han kunde komme over af Logiken : af Kant, N. Treschow og W. Sverdrup; en anden Vinter ofrede han helt til Selvstudium af Kemi.
Poesien i Form af Sange og Viser «nærede han fra tidlig i sin Ungdom stor Yndest for». «Det var», skriver han i Fortalen til «Sang og Hvile»,«især historiske, fædrelandske og moralske Sange, som anslog mit Sind. Men efterhaanden som jeg vokste til, kom jeg ogsaa til at finde Behag i de øvrige Arter af Sange, dog kun saadanne, som jeg troede var godt affattede, ihvadsomhelst Indholdet monne være. Frisindede, i min fremskredne Alder republikanske, Sange gjorde altid det stærkeste Indtryk paa min Sjæl. Fik jeg ikke lært Melodierne, saa nynnede jeg saadanne ud selv, og paa den Maade kunde jeg synge omtrent Alt, som gik rytmisk. Tidlig skrev jeg «paa Rim», men jeg har deraf intet tilbage. I senere Aaringer har jeg indladt mig paa at skrive Vers», hvad han kalder «Hvile for sin Sjæl i trætte Stunder»: «Om Versene med Prosa end er blandet, er Aandsbevægelsen mig dog til Held».
Længe før han offentlig optraadte som Forfatter i Skjønliteraturen, havde han imidlertid syslet med literær Virksomhed i den politiske Presse.
I over 20 Aar havde han skrevet om offentlige Anliggender i Hovedstadens og i Provinsens Blade, da han fra Juli 1865 begyndte Udgivelsen af sin «Folketidende», som han fortsatte til Udgangen af Aaret 1879 og som han gjorde til Organ for det paa et Møde den 20 Febr. 1865 stiftede Selskab «Bondevennerne» (Statuterne er trykt i Folketidende 1865, No. 2), hvilket Selskab nogle Aar senere samlede sine Meningsfeller i Landets lokale Foreninger under «Bondevennernes Overbestyrelse» med Sæde i Mandal og med Jaabæk til Formand.
Fra dette Selskab udsendtes i Aarene 1869 til 1872 til Bondevenforeninger og Heredsstyrelser i «Rundskrivelse No. 1 – 42» (trykt i Mandal i 4. & 8.) motiverede Udkast til Beslutninger om økonomiske og politiske Spørgsmaal, af hvilke navnlig «Sag No. 33» : «Om Mistillids Udtalelse mod Regjeringen eller det Stangske Ministerium» (dat. 3 Oktbr. 1871. 4. 2 S.) fremkaldte en vidtløftig Fejde i alle Landets Blade. (Jfr. navnlig Opraadet «Til de norske Bondevenner !» i Fædrel. 1871, No. 49).
Hans Virksomhed har været forskjellig bedømt. Medens «Bondevenforeningernes Overbestyrelse» 30 Marts 1869 udstedte en Indbydelse til Indsamling til en Erkjendtlighedsgave til ham og medens der ved en Æresfest for ham i Hotel Royal i Kristiania i Maj 1876
– 110 –
overraktes ham en Hædersgave af Sølvsager fra Bønder i Akershus og Smaalenene, — har Dommen om hans Person og Virken fra andre Hold været mindre anerkjendende.
Af særlig Betydning for Samtidens Opfatning af ham og hans Virke har været de to Begivenheder : hans
Afvisning som Fadder ved to Daabshandlinger i 1872, den ene i Lyngdals Kirke ved Sogneprest A. J. Lasson, den anden i Mandals Kirke ved Sogneprest Wilh. Hansteen; dernæst hans Proces med Presten Julius Riddervold; om begge disse Episoder i hans Liv er nærmere Oplysninger med Henvisninger til Kilderne givet ndfr.
Gift 1837 med Elen Gurine Jaabæk (f. 1808 paa Gaarden øvre Nøting i Holme), hans Søskendbarn og Enke efter Eidsvoldsmanden Erik Jaabæks Søn, Gaardbruger Haakon (Haagen/red.) Eriksen J.
Søren Jaabæk. En Livsskildring af N. J. Sørensen. Særtryk af «Østlandske Tidende-. Frstad 1880. 8. 96 S. [Fremstillingen i dette Skrift er i alt væsentligt bygget paa selvbiografiske Meddelelser af Jaabæk]. — Portræt med Biografi, i Norsk Folkeblad 1867, No. 13 [af Aug. Holth] ; jfr. Dagbl. 1884, No. 107 og Verdens Gang s. A. No. 39 [begge Steder politiske Karakteristiker i Anl. af hans 70 Aars Fødselsdag].
— Af selvbiografiske Stykker merkes hans i Folketidende 1868, No. 23 trykte Svar til et Stykke i Morgbl. s. A. No. 65 ang. hans Forhold til Svigerforældrene (jfr. Folketid. No. 24, 25); hans Brev i Nakskov Tidende April 1869, jfr. Dagbl. s. A. No. 84; Folketidende 1872, No. 47 [dels ang. hans Presseforetagender, dels ang. hans Mellemværende med Sogneprest Hansteen] og s. Bl. 1875, No. 1 [Selvforsvar mod offentlige Angreb paa ham], jfr. Brev til ham fra en Prest i Folketid. 1876, No. 11 ; Dagbl. 1875, No. 77 [ang. hans Forhold til Bevilgning af Digtergager].
— Om Faddersagen i Lyngdal, hvor han 23 Juni 1872 stod Fadder til sin Stedsøn Erik Jaabæks Barn, men ikke blev indført som saadan i Ministerialbogen, da Sogneprest A. J. Lasson i et efter Kirkehandlingen til Barnets Fader afsendt Brev erklærede, at J. formentlig ikke opfyldte Fordringerne i N. L. 2—5—5 om Fadderes Uberygtethed, se Aktstykkerne (Jaabæks Anmeldelse og Klage til Stiftsdirektionen og Lassons
Erklæring) i Morgbl. 1872, No. 212 A, hvortil videre kom Lassons Redegjørelser i s. Bl. No. 229, 244 A og 263, jfr. No. 240, 247 A, 260 A, 272 B, 282, 289; Folketidende 1872, No. 44 og 47; Fædrelandet 1872, No. 32—45; Berg. Tid. 1872, 27 August, foruden en hel Del Bemærkninger i forskjellige samtidige Blade.
— Om Faddersagen i Mandal, hvor Sogneprest W. Hansteen den 28 Septbr. 1872 negtede at antage Jaabæk som Fadder for hans Dattersøn, se Erklæring fra Barnets Moder Thora Ihme i Lister og Mandals Amtstid. 1 Oktbr. 1872, jfr. Erklæring fra Ole Eriksen Jaabæk i s. Bl. 5 Oktbr. og et indsendt Stykke i s. Bl. 12 Oktbr.
— Processen med Presten Jul. Riddervold foranledigedes ved nogle under Overskriften «Hvorledes stiller Jaabæk sig til Kristendom og Kirke ?» i Adressebladet 1872, No. 17, 19, 22 uden Navn trykte Artikler, for hvilke Jaabæk anlagde Injuriesøgsmaal mod Bladets Udgiver Chr. Johnsen. Da Søgsmaalet var rejst, navngav dav. Personelkapellan Julius Riddervold sig som Forfatter af Artiklerne, der imidlertid ogsaa var udgivet i Særtryk i flere Oplag med Titelen : «Jaabæks Angreb paa Kristendommen» (Kra. 1873. 8. 16 S.).
Jaabæks Søgsmaal blev nu rettet mod Riddervold og ved Kristiania Byretsdom af 13 Februar 1875 blev R. for at have forbrudt sig mod
– 111 –
Krl. Kap. 17 § 8 ilagt en Bod til Statskassen af 20 Spd. og tilpliktet at erstatte Jaabæk Sagens Omkostninger med 40 Spd. (Jfr. Jaabæks Henvendelser til Læserne i Folketid. 1875, No. 11 og 12 fg.).
Med Hjemmel af erhvervet Dispensationsret fra Lovgivningens Bestemmelse om summa appellabilis blev Sagen af Riddervold paaanket til Højesteret, hvortil ogsaa Jaabæk udtog Kontrastævning. Ved Højesteret blev Sagen derefter procederet for Riddervold af Advokat Johs. Bergh og for Jaabæk af overretssagfører G. Th. Mejdell som Prøvesag.
Ved Højesterets Dom af 26 Januar 1876 blev saa Riddervold enstemmig frikjendt for Jaabæks Tiltale og Jaabæk ilagt Procesomkostningerne for Byretten og Højesteret med 200 Spd. (Jfr. Norsk Retstidende 1876, S. 257—68 og de særskilt udgivne Skrifter 1) Jul. Riddervold : Mit Forsvar i den mod mig af Storthingsmand Jaabæk anlagte Sag (fremlagt for Norges Høiesteret) tilligemed Høiesterets Votering og Dom. Kra. 1876. 8. 2 Bl., 112 S. — 2) Sagen Jaabæk—Riddervold i Høiesteret. Advokaternes Foredrag samt Høiesterets Votering og Dom af 26 Januar 1876. Chra. 1876. 8. 2 BL, 159 S. cfr. Anmeldelsen af sidstnævnte Skrift i «Det nittende Aarhundrede» IV. 232 – 36 af G. Brandes; 3) [A. Garborg:] Jaabæk og Præsterne. Tvedestrand 1874. 8. 48 S.).
Da Dommen var faldt, satte «Verdens Gang» (se 1876, No. 12) med dets daværende Redaktør P. Olsen sig i Spidsen for en Indsamling blandt Landets Bønder, Arbejdere og Husmænd for at betale Jaabæks Bod og Sagsomkostninger, hvorefter der indkom ca. 6,600 Kr. (se Jaabæks seneste Kvittering og Taksigelse i Folketid. 1877, No. 1).
— Bidrag til Samtidens Dom og Karakteristik af ham findes i en utallig Mængde af, oftest polemisk tilskaarne, Bladartikler og Brochurer i Samtidens Presse ; her kan alene henvises til de vigtigste. Jfr. saaledes
1) M. Birkeland: I Anl. af Hr. Chr. Bruns Agitationer (Chra. 1870);
2) Chr. Bruun : Folkelige Grundtanker (Hamar 1876);
3) [N. Dahl og O. N. Løberg :] Ellevte ord. Storthing (Chra. 1845), S. 65—67;
4) [P. Hjelm Hansen:] Norges Storthing 1845 (Chra. 1846);
5) Harald Holm: Den norske Forfatningskamp (Kbh. 1885), S. 6, 9, 16;
6) Jaabæk, Storthinget, Pressen og den norske Regjering. Af H. H. (Chra. 1872);
7) Rolf Olsen : Tolvte ord. Storthing (Chra. 1850);
8) Skildringer af 13de ord. Storthing (Chra. 1851), S. 40 fg. ;
9) Storthinget 1862—63 (Chra. 1865), 3. 36 fg.;
10) L. Westrem : Politisk Sendebrev til Storthingsmand S. Jaabæk (Moss 1873).
I Samtidens periodiske Presse er de polemiske Bidrag til hans Karakteristik utallige; nogle Hovedkilder, foruden de paa andre Steder i denne Artikel anførte, er :
Aftenbladet 1866, No. 25; 1868, No. 15 og 41 ; 1876, No. 124;
Morgbl. 1868, No. 26 og 315, og 1872, No. 83, 87 og 95;
Dagbl. 1870, No, 196, 200, 202;
Berg. Adr. 1875, No. 62 og 63, jfr. No. 105, 136 og 143 [i Anl. af de første Artikler blev der i et Møde af en
Flerhed af Storthingsrepræsentanter den 14 April 1875 vakt Motion om at opfordre Jaabæk til at fralægge sig den i disse Artikler fremsatte Beskyldning, men uden Resultat] ;
Møringen 1872, No. 12—21 af H. Velle; Aalesunds Blad 1873, No. 31 fg. [Referat af Forhandlingerne paa et Fogderi-Bondevenmøde i Borgund til Diskussjon om Spørgsmaalet: «Fortjener Jaabæk at staa som Bondebevægelsens Leder?»];
Tidsskrifterne «Fram» og «Tiraljøren» samt Bladet «Fædrelandet» ; Verdens Gang 1881, No. 13 (Jaabæk og Ejdsvoldsmonumentet) ; «For Ide og Virkelighed» 1869, S. 507—15 og 1870, II. 187—200 af Jonas Lie.
Om det norske, danske og svenske Skydsvæsen. Med Grundtrak for en vordende hensigtsmæssigere Ordning af det norske Skydsvæsen. Til Norges Gaardbrugere. Chra, 1860. 8. 48 S.
– 112 –
Englands Historie for det norske Folk. 1-6. Bog. Mandal 1870-79. 8.
1ste Bog. 55 f. K. — 1066 e. K. Briterne, Romerne, Saxerne, Danerne. 1870. S. 1-204 — 2 den Bog. 1066—1216, Normannerne, 1871. S. 205—364. — 3die Bog. 1216—1399. Plantageneterne. 1872. S. 365-517.
4de Bog. Roserne. 1399—1485. 1877. S. 519-631. — 5te Bog. Tudorerne. 1485—1603. 1878. S. 633-851. — 6te Bog. Stuarterne. 1603-1625. 1879. S. 853—948.
Bogen blev, efterat Prøver af samme havde været meddelt i Forf.s «Folketidende» 1866, No. 5 fg. og No. 9, efterhaanden sendt med som Tillæg til dette Blad i Aarene 1870-72, indledet med følgende Forord: «Der kan være dem, som vil spørge, hvorledes jeg som «læg Mand» tør vove at udgive et Lands Historie ? Dertil vil jeg svare, at enten det er «Læg» eller «Lærd», som skriver Historie, saa har han at benytte det givne Stof. Det kommer da an paa, hvem der kan benytte dette bedst for den Læsekreds, man nærmest har for Øie. Min Læsekreds menes helst at være Gaardbrugere, Arbeidere og Huusmænd. Kunde jeg hertil lægge Bestllingsmænd, vilde det være mig særdeles kjært. Om jeg «vover» noget ved at udgive Englandshistorien, saa svarer jeg videre dertil, at saameget har jeg vovet før.
Det brændte i Aarrækker i min Barm, førend jeg fik udgive min lille Folketidende, hvilket Foretagende er gaaet over Forventning heldigt. Jeg har hørt skrækkelige Forhaanelser, det er sandt, men derom haaber jeg man i sin Tid vil sige, som der er sagt om en Mand høit oppe i Oldtiden før vor Tidsregning : Spot, Uretfærdighed, Modstand, Forfølgelse : Alt taalte han for at fremme den Sag, han arbeidede for og som han troede at være god.
Nu ulmede det atter i min Barm og jeg maatte lade min lille Englandshistorie begynde at komme ud. Jeg veed ikke, hvorledes Folket vilde optage den, men det veed jeg baade med Hensyn til Bladet og Historien, at jeg bør sige og har sagt som Sokrates 400 Aar før Christus : at man maa adlyde Gud mere end Menneskene.
Min politiske Virken og historiske Bestræbelse opfatter jeg som et Kald for mig. Paa den Dag i Aaret, da jeg netop fylder mit 56de Aar, tror jeg ikke at kunne gjøre noget bedre end at lade min Englandshistorie see Dagens Lys, efterat jeg nar arbeidet paa den i sex Aar».
— Foreløbig stansede Udgivelsen i 1872, til den efter en i Bladets No. 18 for 1877 trykt Opfordring gjenoptages som fraklipningsføljeton i selve Bladet fra 6 Juni af, da Offentliggjørelsen al 4de Bog begyndte i denne Skikkelse, idet Forf. tilføjede : «Saasnart Bladet kan taale det, er det Meningen at give nævnte Historie som Tillæg af 8 Sider hver fjortende Dag eller ved andetnvert No., og skal jeg S. Jaabæk fra den Tid for mit personlige Vedkommende for mindst 1 Aar give Slip paa Honorar for min Befatning med Bladet og Historien, hvilke jeg dog som hidtil vil arbeide lige fuldt med, saasandt jeg dertil har Helse og Evne. Jeg skylder dette for al den Godhed, som saa mange Tusender af det norske Folk har vist mig».
Ved Folketidendes Stansning var Trykningen af Englands-Historiens 6te Bog ikke færdig ; det manglende deraf ca. 5 Ark, bebudedes udgivet særskilt, saafremt 200 Abonnenter tegnede sig.
Varme Piller til Brug imod de kolde Rivninger, som Novemberforeningen fremavler. Samlede af Ssren Jaabæk. Bonde. Udgiven af en Niendejuniforening. Kra. 1880. 8. 46 S. (Anm. i Aftenbl. 1880, N0.290). – Andet Oplag. Kra. 1881. 8. 48 S. (Anm. i Fædrel. 1881. No. 23).
For Friheden, “En Troendes Ord”. Af R. de Lamennais. Paa Norsk ved S. Jaabæk. Kra. 1881. 8, 84 S. (Anm. i Dagbl. 1881, No, 122).
– 113 –
Kongers og Kejseres Levevis, A. Oldtiden. Med et Tillæg : Valgprogram m. m. for 1882. Kra. 1882. 8. 136 S — B. Kra. 1886. 8. 2 Bl., 200 S. (Anm. i Verdens Gang 1886, No. 44, jfr. No. 61 af Emil Lie, hvortil Svar fra Jaabæk i No. 64).
Om den verdslige Øvrighed af Martin Luther. Fra Tysk af S. Jaabæk. Med et Tillæg, væsentlig Stykker ak Luthers Hyrdebrev. Kra. 1882. 8. 62 S.
Den højeste Magt i Staten. Mandal 1883, 8, 94 S.
Sang og Hvile. (Digtsamling). Ved S. Jaabæk, Bonde. Mandal 1883. 8. 151 S.
I Nyt Tidsskrift II. (1883), S. 319—36 : Anmeldelse af J. Tandbergs Prædiken paa 23. Søndag efter Trinitatis 1881 : «Giver kejseren, hvad kejserens er».
Han udgav og redigerede Folketidende. Aarg. 1—15. Mandal 1865—1879. 4. & Fol.
Bladet, der begyndte 5 Juli 1865 og sluttede 31 Decbr. 1879, udkom til 1 Juli 1868 hver anden, senere hver Onsdag, indtil det fra Nytaar 1879 igjen blot udgaves hver anden Onsdag, hvilken Indskrænkning Udgiveren motiverede saaledes :
«Jeg maa gjøre dette for ikke at overanstrænge mig i min tiltagende Alder; thi Storthingshvervet maa
ikke tilsidesættes for Folketidende, det er klart».
Til 1 Oktbr. 1869 var Bladets Format liden 4t0., senere liden Fol. I Bladets sidste Numer tog Udgiveren Afsked med sin Læseverden i følgende halvt selvbiografiske Henvendelse :
«Dette Nummer slutter Bladet. Jeg vil slutte. Jeg er over 65 Aar. Om ingen anden Aarsag var tilstede, saa er denne Grund god nok. Under mit Ophold i Kristiania har det undertiden faldt mig trettende at redigere Bladet og tillige udføre Storthingshvervet; jeg tør ikke stole paa, at jeg længere kunde gjøre dette, saaat jeg selv vilde være tilfreds dermed, og Thingmands-hvervet vil jeg efter Evne udføre. Min Bladvirksomhed behøves ikke nu — om den nogensinde behøvedes lader jeg staa derhen. Det ene Blad efter det andet staar frem og virker væsentlig i samme Retning, og jeg tillader mig at nævne nogle af de mindre Blade : «Verdens Gang», «Norge» og «Østlandske Tidende». Jeg glæder mig i disse og flere frisindede Blade, og ønsker dem et langt Liv — længere end mit egets, men deres Styrere begynder ogsaa i en meget yngre Alder end jeg. Jeg tror, at den republikanske Tanke har vundet Indgang hos Mange. Selve Kristian Johnsen (Almuevennen) er en Republikaner og Ynder af almindelig Stemmeret; disse hans Egenskaber er i høj Mon anerkjendelsesværdige, og han har Mod til aabent at sige dette. Jeg tror, at Theologiens Uholdbarhed erkjendes af mange; at Skolerne bør befries eller væsentlig blive fri for Gejstlighedens Herskemagt, indsees vistnok af mange ; at Statsudgifterne bør formindskes — føles af Mange, — hvilket alt gaar i mine Tankers Retning, og jeg vil fremdeles saavidt muligt søge dem virkeliggjorte. Da jeg den 5te
Juli 1865 begyndte min Bladvirksomhed, var det eneste, jeg særskilt udhævede at ville virke for :
«a. Sparsommelighed i Statshusholdningen og Forsigtighed hjemme i Herrederne; b. Frihandel, frit Arbejde, fri Virksomhed, fri Hjælpsomhed».
Jeg tror at have holdt dette Program. Da Forbindelsesjernvejen mellem Kristiania og Trondhjem bestemtes, som jeg af Hensyn til Statsudgifterne stemte imod, indsaa jeg grant, at fra den Dag var al Modstand omtrent ørkesløs; og de 2 Smaalenslinjer var den første visse Følge.
— Jeg har været for Sparsomhed — tror jeg — i flere Poster end nogen Anden, og har derfor høstet Forhaanelse ; men jeg tør nu tro, at mangen En ønskede saadan «Nej»-sigen af mange flere.
– 114 –
Hovedgrunden til Flotheden i Thingene har været de mangfoldige Embedsmænd; de især har styret Bymændene og nogle flere. Store Udgifter er Embedsmændenes Interesse, og forholdsvis Faa har villet
følge Sparsomheds-Mændene fra Amterne. Maatte det bare i Fremtiden blive bedre !»
Polemisk rettet mod «Folketidende» var det af Emil Lie udgivne «Politisk Folkeblad for alle Stænder» (Mandal 1870—71), hvoraf dog blot udkom 14 No. (Jfr. Jaabæks «Sang og Hvile», S. 106 fg.)
Han udgav og redigerede Allemansblad. Aarg, 1 (Eneste) Mandal 1873. 4. 312 Sp, 26 No.
I Storthingets Forhandlinger findes en stor Mængde Forslag og dissenterende Vota af ham trykt, blandt hvilke følgende er de vigtigste : 1845, VIII. 61—69 : Forslag om større Tilskud til Almuskolevæsenet. — 1851, VII. No. 56, S. 285 : Forslag om Bevilgning til Amtsskoler og højere Almuskoler (Præmisserne til Forslaget gaves i det som Bilag medsendte Expl, af Forfs. Artikler i “Lister og Mandals Amtstid”. —1850, No. 98-104 og 1851, No 2-4, se ndfr.): No. 67, S. 358 : Forslag om Bidrag af Oplysningsvæsenets Fond til Oprettelse af Almuebibliotheker. (Præmisserne blev ikke trykt); VIII, Indstill. Litr. I. 6, S. 533-42 : Votum med Forslag til Love om Lagrettesmænd som Skjønsmænd og om Lagrettesmænd som Retsvidner. — 1854, VIII. 174-96 : Votum og Forslag (i Forening med O. G. Ueland og N. N Enge) i Sagen angaaende Retsmænd eller Juryer. — 1857, VII, Dok. No. 33, S. 230-52 : Motiveret Forslag til Lov om Postbefordringen; Dok. No. 40, S. 303—29 : Kriminalfortegneller m. m. Bilag til Indstillingen ang. Forslag til en Rettergangslov i Strafsager”; Dok. No. 51, S. 1—11: Om Valg i Amterne til 16de ord, Storthing (udarbeidet af S. J. og A. O Bergsager og anbefalet til Storthingets Opmerksomhed ved en ssteds trykt Erklæring af O. Valstad, A. B. Stabell. O. G. Ueland, m. fl. Forslaget blev ogsaa trykt i Morgbl. 1857, No 256 Till.); Dok. No. 63, S. 51—80 : Forslag til Grundlovsbestemmelse om Forholdet imellem Kjøbstædernes og Landdistriktenes Representanter. (I Forening med O. G. Ueland og Jac. Dieseth). — 1859-60. VI. Dok No. 6 : Forslag med Motiver til Lov om Fredning af Lax og Søsrret; Dok. No, 25 : Moliveret Forslag til Lov om Forandringer i Lov om Vejvæsenet; Dok. No. 60 : Forslag til forskjellige Grundlovs-forandringer (Statsraadernes Valgbarhed, om Storthing hvert andet Aar). — 1862-63, VIII. Dok. No. 3 B., S. 3 fg. : Forslag til Lov om Myntenheden (dvs. om Indførelse af Titalssystemet). — 1865- 66, VII , Dok. No. 6 : Motiveret Forslag til Lov om Ansvar for Skade paa Bofæ ved Hund; Dok. No. 24, S. 7 fg.: Forslag til Lov om Forandring i Haandverkslovgivningen (dvs. om Ophævelse af Laugene); Dok. No. 29, S. 1 fg, : Forslag til Lov om Handel fra Skibe. (— 1868- 69, X : En Række af Lovforslag, hvis Præmisser ikke blev trykte og hvorom Komiteerne ikke afgav Indstilling paa dette Thing). //(fra 1871 begynner årlige storting/red.) — 1871, V. — foruden Andel i forskjellige Lovforslag, fremsatte af Bondevennernes” Overbestyrelse — Dok. No. 29 : Forslag om Gjenoptagelse as Præliminærexamen. — 1872, V. Dok. No. 15 : Forslag til Lov om Forandring i Handels- og Haandværkslovgivningen; Dok. No. 37 : Forslag til Lov om Forbehold ved Embedsbesættelser. — 1873, V. Dok. No. 29 : Forslag til Lov indeh.
Tillæg til Handelslovgivningen. — 1874, V. Dok. No. 27 og No. 28 : Forslag til Lov om Rentefoden; Dok. No. 83 : Forslag ang. en Omordning af Statsrevisjonen. – 1876, V. Dok. No. 7 og 1877, V. Dok. No. 25 : Forslag om fri Rettighet, til Udførsel af norske Varer til Udlandet. (I Foren. med S. Holmesland m. fl,, jfr.
– 115 –
1877, Dok, No. 71). — 1879, V. Dok. No. 60 : Forslag om Affattelsen af Oplysningsvæsenets Fonds Budget. 4. 7 S. — 1884, V. Dok. No. 33 Forslag om Forandring i Haandværksloven og Ophævelse af Bestemmelsen i Lov 15 Juli 1839 om kgl. Tilladelse til at drive Bogtrykkeri udenfor Kjøbstæderne). — 1886, V. Dok. No. 35 : Forslag til Forandringer i Forligelsesloven (jfr. Indstill. 0. I.); Dok No. 52 : Ang. en Anmodning til Regjeringen om Nedleggelse af de offentlige Lægeembeder (jfr. VI. Indstill. S, No. 89, hvor Jaabæks “afvigende Votum” er trykt S, 280-83); Indstill. S. No. 53, S. 150-52 : “Selvstændigt Votum” (ang. Hensyntagen til en Pensjonists Formuesforfatning ved Fastsættelsen af Pensjonen). — 1887, V. Dok. No.
30. S. 1—16: Forslag til Lov om berusende Drikkes Udsalg og Udskjænkning (dvs. om denne Handels Overgang til et Statsmonopol); VI. Indstill. S. No. 31, S. 66-70 : “Afvigende Stemme” (ang. Pensjonsbevilgningerne). — 1888, V. Dok. No. 6 : Forestilling i Anl. det forelagte Landbrugsbudget; Dok. No. 98 : Forslag om Tidsbesparelser i Storthingets Forhandlinger. 4. 8 S.; VI. Indstill. S. No. 29, S. 65 fg.:
“Afvigende Stemme” (ang. et Par Pensjonsbevilgninger).
I Lister og Mandals Amtstidende 1842 : Om Sygehuset i Flekkefjord; — 1850, No. 98, 100, 102, 104 og 1851, No. 2-4 : Forslag til Oprettelse af en højere Almueskole i Lister og Mandals Amt. (Optrykt i Nationalbladet 1852. No. 29 og 31). — 1882, No 19 : Om Udklækning af Laxerogn.
I Christianssandsposten 1844. No. 98 og 99 : Nogle Ord om Almueskolerne paa Landet.
I Morgenbladet 1849, No. 82 : Svar paa Hr. L. Kr. Daas Opfordring i Chra.posten 1848, No. 95 (jfr. Daas Svar i Chra.posten 1849, No. 223, 265 Till. og 266 med Overskriften “Mandals Præstegjelds Formandskab eller Hr. Søren Jaabæk”, hvortil Tilsvar, hvilket dog Jaabæk ikke i sin Helhed vedkjender sig. i Morgbl. 1849, No. 134 samt nyt Gjensvar af Daa i Chra,posten No. 315). — 1857, No. 257 og 287 : Om Valgvæsenet. — 1864. No. 145 : Et Efterspil af Juryloven. — 1866, No. 67 : Forsvarsskrift mod Statsrevisor Chr. Johnsen; No. 119 : Nødvendigt Selvforsvar mod Statsrevisor Johnsen (jfr. de øvrige Indlæg i denne Fejde mellem de to Bladudgivere i Morgbl. s. A, No. 92 og 120 af Johnsen, No. 122 af Jaabæk. No. 126 af Johnsen
og No. 128 A af Jaabæk). — 1868, No. 95 : To Tilsvar.
I Folkebladet, udg. af Chr. Johnsen, 1851, No. 1 (Prøvenumer) : Bidrag til at godtgjsre Nødvendigheden af en Reform i vort Retsvæsen,
I Nationalbladet, udg, af Rolf Olsen, 1852, No. 7 og 12 : Mit Forhold til “Folkebladet” og “Nationalbladet”; No. 11. 13, 17, 20, 21, 24, 27, 29, 31, 34, 37 og 40 : Om Folkedannelse.
I Christiania-Posten 1857, No, 216, 219, 222 og 243 : Om Kriminalfortegnelser (jfr. No. 211); No, 235 : Om Grundlovens § 57, 58 og 59; No. 258, 263 og 289 : Til H. (om samme Grundlovsspørgsmaal).
I Aftenposten 1868. No. 59 : Af et Brev til Redaktionen.
I Aftenbladet 1857, No. 197 : Til Vejbestyrelsen for Lister og Mandals Amt om Bygdevejen gjennem Mandals Dalføre fra Mandal til Aaseral. (Merket 2.) — 1859, No, 37 : Om Amtmand Bille Kjørboe (jfr. Svar fra K. i No 45); No. 88 Till. : Til og om Kristianssands Stiftsavis ; No. 93 Till. og 97 Till : Til Smaalenenes Amtstidende; No. 121 Till., 125 Till. og 184 Till. : Til og om Kristiansands Stiftsavis; No. 260 : Morgenbladets Logik, — 1860, No. 61 Till. : Hr. Toldinspektør Engh i Chra.-Posten No. 5019.
– 116 –
I Oplandenes Avis 1882. No 41 og 42 : Demonstration mod Storthinget. (Merket “Harneser”); No. 99 fg. Storting og Grundlove i England.
I Dagbladet 1869, No. 115, 121. 124 og 126 : Pensjonsvæsenet. — 1881, No. 58 : Om Pensjonsvæsenet.
I Demokraten 1883. No. 24 : Politisk Troesbekjendelse.
I Kristianssands Stiftsavis 1881, No. 100 : Om Stemmerettens Udvidelse. — 1886, No. 107 : Om Stemmeretten.
I Fædrelandsvennen 1886, No. 142 fg.: Skolen — et Verdens-spørgsmaal. — 1887, No. 30 : Statskassen = Fattigkassen,
I Folkets Avis (Kra.) 1887, 3, Novbr.: Fra Søren Jaabæk (Polemisk Svar til “Verdens Gang” i Anl. af dette Blads Omtale af Jaabæks Regninger paa Statskassen for Udlæg til medicinske Bad under Opholdet ved Storthinget. Jaabæks selvbiografiske Artikler blev optrykt bl. a. i Morgbl. 1887, No. 567 og 575).
I Vestlands-Posten 1888, No. 97 fg.: “Tid er Penge” (om Storthingets Snakkesalighed).
I Folkets Vel 1887, No 5 fg : Aquavit.
Bidrag af ham, for det meste anonyme, findes i Østlandske Tidende og i Nordmanden 1880- 82.