herrens tjener, hans jespersen : et mindedigt (minnedikt) av christian delphin

– inntatt i Christiania-avisen «Morgenbladet» for «Torsdagen den 23de Juli 1840»; Jens Christian Schandorff Delphin var res. kap. til Ringsaker og hans kjære kollega res.kap. i Drammen Hans Jespersen var nylig gått bort, bare 37 år gammel. Senere samme år – i desember – gikk pastor Delphin selv bort, også han i sine beste år – 40 år gammel;

– her det fine minnediktet fra Delphins hånd :

#

«Fra det fremmede Land, bort fra Stædernes Larm,

Langt fra Kummer og Møie og Gny,

Ak, hvor Synden i Sind og hvor Sukket i Barm

Altid stiger og aldrig vil flye, –

#

Til den hjemlige Kyst, til den hellige Strand,

Mellem Stjerner, bag purpurne Skye,

O, hvor Blomsten ei døer, hen til Kjærligheds Land,

Der hvor Jubel hver Morgen er nye, –

#

Op til Herren min Gud, ind i Frelserens Favn, –

Did jeg længes, naar Morgnen vil grye,

Og naar Nat vælder ud ! altid higer mit Savn

Efter Lillien den hvide og blye !

#

Uforkrænkelighedens og Sandhedens Land,

I Din Klarhed, Din Reenhed at boe !

Hjertet brustet, mig lad til mit Fædreneland,

O min Gud ! vandre jublende froe !

#

Did Du gik, ædle Mand ! hvor Din Troe Dig hendrog,

Til Dit rette, Dit himmelske Hjem,

Og Guds Engle saa huldt om Dig Armene slog,

Dig at føre til Palmerne frem.

#

En Guds Tjener Du var, ædel, nidkjær og fast,

Paa det Himmelske kyndig og klog,

Og hvor troe ! til Dig nys udi Barm Hjertet brast,

Det staaer skrevet i Himmelens Bog !

#

Naadelønnen forvist laae Dig hisset bereed

I den Himmel, i Lys og i Løn

Du bad Alle saa mildt, som i Bøn selv Du stred,

Kæmpe frem til i Bod og i Bøn.

#

Eia ! hvor Du nu froe, fri for Smerte og Savn,

Fuld af Jubel, af Tak og af Priis,

Knæler ned for Din Gud og i Frelserens Navn

Beder for os paa vanlige Viis,

#

Meest for Staden, Du offred Din Kraft og Dit Liv,

For at føre hvert Hjerte til Gud,

Saa for hulkende Smaae og Din sørgende Viv,

Som i Troe Du forlod paa Hans Bud,

#

Gud skee Lov ! dog omgivne i høihjertet Stad

Trindt af Ædle, som glemme Dig ei,

Men hvis Taarer med Tak dugge Gravblomstens Blad,

Og ei lade dem ene paa Vei.

#

Hav nu tusind Farvel, Gud Dig glæde hos Sig.

Himlens Herlighed fylde Dit Bryst !

For Guds Naade gid engang jeg samles med Dig

I den himmelsk-ublandede Lyst !

Ringsager.  C. Delphin.

Skriv inn søkeord..