hentet fra Sigrid Svendsen’s bok : “Tre haugianere og deres samvær med Hans Nielsen Hauge”, Oslo 1936.
Sogneprest på Røros Peter Schnitler Krag, født 1759, sogneprest til Røros 1797-1805, død 1818).
Fra s. 35 – 37 :
Sogneprest Krag hadde ikke tidligere sendt nogen skrivelse til øvrigheten angående Hemstads og Bergs ophold på Røros. Han fikk dem jo ganske fort ut av byen. Men nu var han blitt redd for at virksomheten skulde begynne på nytt. Og akkurat samme dag som Hauge og Hemstad var innkalt for biskopen i Melhus prestegård, den 16. desember, satt sogneprest Krag og skrev følgende til stiftsdireksjonen:
«ærbødigst Promemoria:
Af det vankundige Sverme-Selskab, som dette Aar igiennemstreife Norge, have ogsaa 2 unge Bonde-Drenge af Stange Sogn indfundet sig paa Røraas, Ved deres Ankomst begyndte de — uden Anmeldelse til vedkommende Øfrighed — at holde en saa kaldet Aften Prædikken. hr. Directeur Knoph, som Bergstedets Politimester, gik i Følge med mig til det Huus, hvor Almuen var stimlet sammen og hvor der var ganske mørkt. Efterat et Lys var bleven indbragt, og Jeg i Anledning af deres tankeløse Foredrag spurte Dem offentlig om Meningen og Hensigten, gave de intet fyldestgjørende Svar, røbede i den Sted uforsvarlig Uvidenhed i deres Christendom, og paastode, at det var deres Kald saaledes at paaminde enhver, og at Aanden og Gud drev Dem dertil.
De bleve derpaa af hr. Directeuren strax anvist et Herberge med Anmodning at holde sig i Rolighed. Dagen eftter mod Aften begyndte de atter sine taabelige Undervisninger; Directeuren og Jeg mødte for at høre deres Snak og overbevise de nærværende, at disse ikke forstode selv, hvad de vexelvis talede. Den tredie Dags Morgen fortrak den eene til Aggerhuus Stift, og fik sit Pas paategnet; den anden havde intet Pas; dog — forblev han nok en Dag, og foretog mod Aften nok en Forelæsning, men saa jammerlig, at han ikke engang læste Bogens ord og Bogstaver rigtig. Nu blev denne forbuden videre ophold her, da man tilstrækkelig var overtydet om, at det ikke var gavnelyst, men Skinhellighed og Hovmod, som stemte Dem til denne ufornødne Syssel. Den fierde Dags Morgen forlod han Stedet med Løfte at ville reise ligetil Tronhiem, men reiste kun 1/2 miil, nemlig til Nypladsen, hvor han, mig uafvidende, omvendte Syndere i 3 Dage paa den Maade, at gamle Kiærlinger (kjærringer ?) og unge Piger troede at Helvedes ldsøe flød Dem og heele Verden i Møde. Denne Uorden blev mig tilmeldt, og Jeg reiste strax til anførte Sted, fandt Personen — i den hellig Aands Arbeide — saa kaldte han det — og Suk og Graad rundt omkring. Jeg exsaminerede atter denne Viismand, fandt hans Begreber enda raaere, end første Gang, og Almuen erfarede, at De vare blevne bedragne af en saadan Prophet, ————— De førde og med sig heele
Sække af Bøger, som en Person af deres Bande ved Navn Hans Nielsen har befordret til Trykken, hvilke de offentlig holdte til falds ——————- Jeg anskaffede mig heraf en tyk Octav opfyldt med Fortaler, Løbebaner, Bidrag, Tilskrift, Tillæg, Jgiendrivelser, Christi Forklaringer i Sielen etc,, og desuden meeningsløse Rimerier. Jeg begyndte at læse i dette Chaos, og fandt nesten paa hver Side forslit Postilvæv, mystiske Talemaader.
——— J Dag blev mig anmeldt, at disse smaa Apostlers Anfører Hans Nilsen atter havde opsendt fra Tronhiem mangfoldige Exemplarer af de samme Skrifter, og at flere ventes for at blive solgte blandt Almuen.——————–
Da det paaligger Staten at vaage over den offentlige Rolighed, og at hindre Sværmere fra at holde Folke Forsamlinger, hvor der vækkes Foragt for Skoler og Kirker, Mistanke til de beskikkede Lærere og utilladelig Lyst til Lediggang, ja maaskee til Slutning Ulydighed mod Regieringens beste Foranstaltninger, saa anseer Jeg det for min Pligt at melde alt dette til deres Høy Velbaarenhed og Høyærværdighed, som Stiftets Formænd, og udbeder deres gunstige Resolution, om min Fremgangsmaade i denne Sag fortiener Bifald, og hvorledes Jeg i Fremtiden skal forholde mig, om enten Hans Nilsen eller andre af hans Slæng indfinder sig, og foraarsage Sammenstimlinger———–
Roraas d. 16. December 1799.
Ærbødigst Peter Schnitler Krag” (Hauges Sak III, 183, Riksarkivet).