– utgitt av prestene far Peter Vogelius Deinboll og sønn August Thorvald Deinboll; selve artikkelen er et “Uddrag af en Fremstilling paa Holts Underafdelings Aarsmøde” (av Det norske Bibelselskap/red.) “..den 31te October 1844 af Faye (d.e. sogneprest Andreas Faye til Holt prestegjeld/red.).
Medens Europa endnu vaandede sig under Følgerne af den franske Revolution og Napoleons Ærgjerrighed og Krigslykke tildrog sig Verdens Opmærksomhed, kom en simpel Præstemand fra Wales i England til London og skildrede der for nogle Menneskevenner den store Mangel, som man i hans Hjem havde paa Bibler.
Hans Begjæring om at faae 20.000 Exemplarer opvakte Ønsket om at virke til den Hellige Skrifts Udbredelse i hele Riget, og dette ledede Tanken hen paa de utallige Christne, paa de mange Millioner Jøder og Muhamedanere og Hedninger, som ei kjendte eller kunde kjende Skriften.
Flere traadte nu sammen, og i London holdtes den 7de Marts 1804 en Forsamling, hvor Planen for det nuværende brittiske Bibelselskab blev fremlagt og antaget.
Sagen vandt snart talrige og varme Deeltagere. I 1816 fandtes i Storbritanien og Irland 544 mindre Bibelselskaber og i de første 12 Aar havde det brittiske Bibelselskab ladet trykke Bibler og Nye Testamenter i 18 forskjellige Tungemaal, og over en Million Bibler og Nye Testamenter paa Engelsk. Derhos har det med Iver og gavmild Haand understøttet Oprettelsen af lignende Bibelselskaber i andre Lande.
I de fleste nordeuropeiske Lande oprettedes Bibelselskaber, hvoraf de fleste bleve understøttede af Bibelselskabet i London, og disse forsynede med den hellige Skrift ei blot de Lande, hvori de stiftedes, men ogsaa andre lande, hvor lignende Selskaber ei kunde stiftes, som i de katholske Lande; thi i dem forbød Paven slige Selskaber. Ikke alene i Europa, men ogsaa i de øvrige Verdensdele oprettedes Bibelselskaber.
Rundtom i Landene vare Bibelselskaber oprettede, og fromme Mænd arbeidede med rastløs Iver for at gjøre Livets Ord bekjendt for alle Folk; men i de protestantiske, det fribaarne Norge syntes man kun lidet at bekymre sig om den høivigtige og hellige Sag, skjøndt man blandt Norges Klipper sjeldnere, end i de øvrige protestantiske Lande, fandt Guds aabenbarede Ord blandt Folket, ja der gaves Tider, hvori det i hele Norges Land var forbundet med Vanskelighed ay faae kjøbt en Bibel.
Men den 11te Juni 1815 udstedte Norges 6 Biskopper i Forening med Hersleb og Slotspræst Pavels en Indbydelse, hvorved det norske Folk opfordredes til at understøtte Oprettelsen af et norsk Bibelselskab, hvis Formaal er “i alle Landets Egne at fremme Udbredelsen af sand christelig Kundskab og af et christeligt Sindelag, og til den Ende bestræbe sig for, at Bibler kunde vorde trykte her i Norge og solgte for en saa billig Priis, at Almuesmanden kan, naar han vil, overalt i Landet skaffe sig den guddommelige Bog, som efter den lutherske Kirkes Grundprincip bør komme til alle Christnes Kundskab“.
Da vor nu afdøde Konge, daværende Kronprinds Carl Johan, med gavmild Haand understøttede Sagen og Indbydelsen havde fundet saamegen Deeltagelse, at man kunde ansee Selskabet stiftet, indbød de nysnævnte Mænd, som da vare samlede i Christiania, deres Landsmænd til et Møde den 26de Marts 1816 i Vor Frelsers Kirke,, hvor de Tilstedeværende vedtoge et Udkast til midlertidige Love for Selskabet, og i Overensstemmelse med dem utvalgte “til at føre Hovedbestyrelsen af Selskabets Anliggender”, en Centralcommittee, blandt hvis 8 Medlemmer vare de i vor Kirke bekjendte Mænd, Prof. Hersleb og Stenersen.
Foruden en Gave af 6.000 Rd. Banco fra Kronprindsen, indkom i frivillige Bidrag eengang for Alle 8.687 Spd. 110 Sk. og i aarlige Bidrag 610 Spd. 112 Sk.
Det Maal, Selskabet satte sig, var : at fremme den Hellige Skrifts Udbredelse blandt Almuen, især i vort Fædreleland, og tillige at lade uddele mindre Skrifter, der kunde fremme christelig Oplysning og Opbyggelse.
Den første Gjenstand for Centralcommitteens Opmærksomhed var at faae et Oplag af det Nye Testamente.
Da den ældre kirkelige Oversættelse ei var fri for Trykfeil og den på nogle Steder var mindre heldig oversat, paatog Biskop Bech, Prof. Hersleb og Stenersen sig at sammeligne den ældre Oversættelse med Grundtexten og med Varsomhed at rette de aabenbare Feil og de Steder, hvor man ved en liden Forandring i Ordene eller Udtrykket kunde give Oversættelsen mere Tydelighed.
Af denne reviderede Oversættelse udkom 1820 et Oplag af 6.000 Exemplarer.
Ogsaa paa den anordnede og almindelige Lærebøger i Religionen var stor Mangel. Centralcommitteen lod derfor i 1816 trykke 10.000 Exemplarer af Luthers mindre Catechismus og derefter 14.000 Exempl. af Saxtorfs Udtog af Pontoppidans Forklaring.
Efterat den første Trang i denne Retning var afhjulpen, foregik der en Forandring med Maalet for Selskabets Virksomhed.
Det brittiske Bibelselskab tilbød det norske en Understøttelse af omtrent 3.500 Spd., dog under den Betingelse, at det norske ligesom det engelske kun skulde beskjæftige sig med Udgivelse af Nye Testamenter og Bibler, og ei med andre Bøger. Dette Tilbud blev modtaget.
For at det norske Folk imidlertid ei skulde lide Mangel paa mindre Skrifter, der kunde fremme christelig Oplysning og Opbyggelse, foranledigede Centralcommitteen Oprettelsen af et nyt Selskab, der stiftedes 1825 under Navn “Selskabet for christelige Underviisnings- og Andagtsbøgers Udgivelse”, og hvortil Bibelselskabet gav sin Beholdning af Pontoppidans Forklaring og Luthers Catechismus og derhos 1.600 Spd.
Dette Selskab har virket og virker fremdeles til Guds Riges Udbredelse blandt os.
Da det første Oplag af Nye Testamenter paa 6.000 Exempl. ei var tilstrækkeligt, foranstaltede Bibelselskabet et nyt oplag paa 10.000 Expl., og da den gamle kirkelige Oversættelse i flere Henseender efterlod Meget at ønske, paatog den af Bibelselskabet saa høit fortjente Professor Hersleb sig det vanskelige Arbeide, at foretage en ny Oversættelse af det nye Testamante efter Grundsproget, og af denne Oversættelse blev i 1833 trykt et nyt Oplag paa 10.000 Exempl. og 1836 et af samme Størrelse.
I 1842 blev det vanskelige Arbeide at forfatte en ny revideret Oversættelse af det Gamle Testamente, som høiligen tiltrængtes, overdraget Professor Kaurin og Pastor Wexels.
– siden er videre under skriving;