– presentert i Norsk Forfatter-Lexikon, 1814-1880, Andet Bind;
– fra s. 757 – 761 :
Horn, Erik Frederik Barth, foregaaendes Broder (Carl Willoch Ludvig/red.), er født i Mandal 29 Oktbr. 1829, blev Student med Laud fra Throndhjems Kathedralskole 1848 og theologisk Kandidat med Laud i Juni 1854.
Han blev i 1851 tilkjendt Accessit for sin Besvarelse af Universitetets filosofiske Prisopgave : «At udvikle Betydningen af de Gamles Forestilling om Gudernes Misundelse» og i 1854 ligesaa for sin Besvarelse af den theologiske Prisopgave : «En Fremstilling af første Johannes’s Brevs Tankegang og Formaal».
I 1855 blev han ansat som Timelærer ved
– 758 –
Drammens Latinskole og som Lærer ved Strømsø Borgerskole, blev 1858 Lærer ved Askers Skolelærerseminarium, hvor han udnævntes til Andenlærer 10 Oktbr. 1863, blev 5 Juli 1867 udnævnt til res. Kapellan til Store Nes paa Romerike, 23 Oktbr. 1875 til Garnisons- og Sogneprest til Horten og 31 August 1882 konst. som Garnisonsprest i Kristiania.
1861 —62 opholdt han sig med offentligt Stipendium i Tyskland for at studere Filosofi; Høsten 1866 konkurrerede han bl. a. med Danskerne C. Henr. Scharling, T. Skat Rørdam og V. Styhr om en ledig Lærerpost i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet og i 1867 erhvervede han den filosofiske Doktorgrad ved Kristiania Universitet efterat have forsvaret den ndfr. nævnte Afhandling «Om Begrebet Ære».
Han er Medlem af Kristiania Videnskabsselskab (1879).
Gift 29 Decbr. 1859 med Josefine Schjøtt (f. 20 18Z7), Søster bl. a. af nedennævnte Statsraad P. O. S.
Evige løier. Burlesk-dramatist skizze i een act. Chra. 1849. 8. 51 S. (Anonymt).
Exempler til Indøvelse af Grammatikens Elementer (især beregnede paa Bojesens Sproglære) tilligemed et Forsøg til en versificeret Retskrivningslære. Drammen 1856. 12. IV S., 26 S. (Anonymt).
Kort Omrids af Sjælelæren. Chra. 1860. 8. 44 S. — Andet omarbeidede Oplag med Titlen : Omrids af Sjælelæren til Brug ved Skolelærerseminarier, Lærerindekurser, Folkehøiskoler m. m. Chra. 1882. 8. 47 S.
Let fattelig Fremstilling af den lutherske Lære om Naademidlerne i deres indbyrdes Forhold. Chra. 1864. 8. IV S., 66 S., 1 Bl. (Anm. i Luth. Kirketid. IV. 315-18; i Morgbl. 1865, No. 83; i Berl. Tid. s. A. No. 36),
Tro og Tænkning, en indledende Undersøgelse. Chra. 1866, 8. X S., 96 S. (Jfr. Aftenbl. 1866, No. 287).
Begrebet Ære. Afhandling for den philosophiske Doktorgrad. Chra. 1867. 8. VI S., 1 Bl., 68 S.
De skjønne Kunster i deres Forhold til Religionen. Ti populære Foredrag af E. F. B. H. Chra. 1868. 8. 2 Bl., 146 S. (Anm. i Aftbl. 1868, No. 303; i Dagbl. 1869, No. 86).
Oversigt over Literaturhistorien siden Reformationen. Chra. 1868, 8. 68 S., 1 Bl.
Den unge Konfirmand. Nogle veiledende Ord af en Præst. Kra. 1870. 8. 48 S. — Anden Udgave med Titlen : Den unge Konfirmand til Vækkelse og Opmuntring. Kra. 1881. 8. 48 S.
Grundlinier til en Theori om Straffen. Kra. 1873. 8. 2 Bl., 48 S.
Forskjellige Aandsretninger i Norge. Fire Foredrag, holdne ved Universitetet i Upsala i Vinterterminen 1871. Upsala [1872]. 8. 2 Bl., 102 S. (Anm. i Bergstedts «Samtiden» 1872, No. 24, S. 375—380).
Forsoning og Retfærdiggjørelse. Chra. 1875. 8. IV S., 258 S. (Anm. af O. T. Krohg i Morgenbl., hvilken Anmeldelse fremkaldte Flyveskriftet «Reflectioner i Anledning af Præsten Krohgs Anmeldelse af Præsten Horns Skrift om Forsoning og Retfærdiggjørelse». Chra. u. A. 8. 8 S.).
– 759 –
Belysning af nogle Dunkelheder i Forsoningslæren, tildels et Stridsskrift. Chra. 1876. 8. 3 BL, 60 S.
Mennesket og Moralen. Chra. 1877. 8. 90 S.
Hvorvidt kan der gives nogen Definition af Sjælen (Særskilt Aftryk af Chra. Vid. – Selsk.s Forh.) Chra. 1879. 8. 15 S.
Judarnes sista strid. Ofvers. af O. A. F. H.fors (Helsingfors/red.) 1879. 8. 56 S. (Udgjør H. (hefte/red.) 21 af «Folkupplysningssällskapets skrifter»).
Om Personlighedsbegrebets rette Omfang. (Særskilt aftrykt af Chra. Vid.-Selskabs Forhandl. 1881, No. 6). Chra. [1881]. 8. 11 S.
Foredrag over Bjørnsons «Over ævne», holdt i Studentersamfundet den 8de December. Udg. efter Foranstaltning af Studentersamfundets Bestyrelse. (Chra. 1883). 8. 16 S. (Særskilt Aftryk af Aftenposten 1883, No. 289 og 290).
Bemærkninger til Carus’s Skrift : «Vergleichende Psychologie». (Chra. Vid.-Selsk.s Forhandl. 1884. No. 2). Chra. [1884]. 8. 6 S.
Indbildningskraft og Phantasi. Fire populære Foredrag. Kra. 1885. [d.e.: 1884.] 8. 60 S., 1 Bl.
Periodicitetens Betydning for Herbert Spencers Philosophi. (Chra. Vid.-Selskabs Forhandl. 1885, No. 20). Chra. 1885. 8. II S.
Om Muligheden af en systematisk Ethik paa positivistisk Grundlag. (Chra. Vid.-Selskabs Forh. 1886. No. 18). Kra. 1886. 8. 22 S.
Prædikener over Kirkeaarets Høimessetekster. (Aargang 1884—85). (D. 1. 2.) Kra. 1887. 8. 2 Bl., 158 S., 114 S. (Anm. af Dr. A. C. Bang (Anton Chr./red.) i Fædrel. 1887, No. 74).
Fritænkeriet i vor Tid. En Oversigt. (Særtryk efter Artikler i «Aftenposten»). Kra. 1888. 8. 45 S. (Jfr. Verd. Gang 1888, No. 59, hvortil Svar fra Horn i Aftpst. s. A. No. 149).
I Theol. Tidsskr. f. d. ev.-luth. Kirke i Norge III. 349—384 : Nogle Ord om Gjenfødelsen. — VI. 161 —202 : Jesu Fristelse; 388—448 og 486—525 : Om det kirkelige Embede. — VII. 213—280 : Indre Grunde for eller mod en Statskirke. — VIII. 177—196 : Hvad forstaaes ved «denne Slægt» i Texten for 2den Sønd. i Adv. ? 521 —586 : Om det saakaldte Christusparti i Korinth (1 Korr. 1, 12). — X. 313—67 : Om de hedenske Religioner i deres Almindelighed.
— Ny Række, I. 69—76 : I. Cor. 5, 5; S. 430- 63 : Den hegelske Methodes Anvendbarhed i Theologien; S. 563—87 : Hvorledes bliver Troen paa Christus en Bestanddel i den sande Tro ? — IV. 70—90 : Om Aandens Udgang. — V. 165—69 : Om at opsætte sin Omvendelse, en anthropologisk Studie. —VII. 1—19 : 1—19 : Om Syndens Uendelighed og Grader i Synd; S. 414—30 : En Vanskelighed i Retfærdiggjørelsesdogmet. — VIII. 142—44 : Nogle Ord om Forsoningen ; S. 568—72 : Lidt om Naadevalgsstriden i Amerika.
I Theologisk Tidsskrift, udg. af Dr. C. H. Kalkar (Kbh.) 1871, S. 73—90 : Nogle Bemærkninger om «den gode Villie». — 1873, S. 521—54 : Treenighedslærens ethiske Betydning. — 1874, S. 231—74 : Christus som Ordet [Recensjon af G. V. Lyngs Skrift «Grundtvigianismen og Skrifttheologien». Kbh. 1872]. — 1876, S. 106—12 : Svenske Smaaskrifter om Forsoningen. — 1877, S. 722—756 og 1879, S. 302— 17 og 468- 80 : Udsigt over de kirkelige Forholde i Norge. — 1880, S. 129—42 : Om det Juridiske og Ethiske i Retfærdiggjørelsen. (Jfr. Bemærkninger af C. H. Scharling S. 457—74).
I Teol. Tidsskrift XIII. (Ups. (Uppsala/red.) 1873), S. 390—94 : Også om Forsonings –
– 760 –
spørgsmålet (Gjenmæle mod N.J. Linnarssons Rec. af Horns Theori om Straffen i s. B. S. 264 fg.)
I Luthersk Kirketidende I. (1863), S. 97-109 : Om det nye Livs Skabelse. — VII. 241—49 : Ogsaa noget om Lægmandsprediken; 401-8 : Om Grundtvigianismen (jfr. IX. 70 fg. af G. Fasting, hvortil Svar af Horn S. 170 fg,). — IX. 337—41, 353—66, 369—75 : Tro og Viden. — X. 193—98, 225-30, 257—65 : Gudsbilledet (jfr. S. 353 fg. af K. Kristensen). — XI. 273—81 : Vantroens Grund og Væsen. — XII. 17—23: «Troen er en fri Sag»; S. 257—63 : Noget mere om Tro og Viden (jfr. S. 333 fg. af K. Kristensen og en Berigtigelse af Horn S. 393 fg.)
— I Ny Række I. 253-59, 269-75 : Nogle Bemerkninger om Kirkens Forhold til Staten; S. 363—70 : Om Konfirmationstvang (jfr. II. 145 fg, af c. th. (F.S. Schiørn), hvortil Svar af Horn S. 161 fg. og 241 fg). — III. 65—75 : Om Syndserkjendelse; S. 401—4 : Konfirmation og Dissenterloven. — IV. 113—18 : Nogle Ord om Joh. 2, 1—11; S. 289—94 : Om Bededagsbønnen (jfr. V. 1 fg. af Chr. Knudsen). — V. 37-42 : Om Indførelse af borgerligt Ægteskab; S. 97—100 : Atter om Bededagsbønnen; S. 145—53 : Om Begrebet «en christelig Stat». — VI. 257—64 : Hvorledes bør en falsk Opfatning af Lovens Betydning modarbeides ? S. 321—31 : Om at «stole paa sig selv». — VIII. 273—79 : Nogle Bemærkninger om «det nye Forsæt»; S. 353—58 : Presterne og Politiken. — IX. 113—15 : Et Vidnesbyrd af Luther; S. 177—83 : Mere om Gudsbilledet; S. 305—12 : Om Betingelserne for Syndsforladelse. — X. 145—51 : Om en skiftende Perikoperække ; S. 312—18 : En Side af Spørgsmaalet om Dødsstraffen; S. 337—45 : Synd, Retfærdighed og Dom (jfr. XI. 23 fg. af A. Hansen, hvortil Svar af Horn S. 118—22 og Gjensvar af A. H. S. 213 fg.). — XI. 177-85 : Et svagt Punkt i vor Troeslære; S. 321—24 : Ogsaa om «værdige» Nadverdgjester; S. 339 fg.: Noget mere om «det svage Punkt». — XII. 33—41: Er Alterens Sakramente for Døende ? 97—102 : Ogsaa Noget om Søndagen og det tredje Bud; S. 161—64 : Et Svar (ang. Stykket om «værdige Nadverdgjæster»); S. 215—17 : Fremdeles om Alterens Sakramente for Døende; S. 352—60: Noget om Absolution. — 5. Række I. (1887), S. 127—33 : Anmeldelse af «Naturens Lov i Aandens Verden». — III. 130—35 : Nogle Ord om Determinismen.
I Luthersk Ugeskrift II. (1877). S. 372 fg. : Et Spørgsmaal (ang. Tilsigelse af Syndsforladelse til en hel Menighed) — XVI. 40 fg. :- Et Spørgsmaal ved Bispevisitatser. — XIX. 97—101 og 110-17 : Om Spiritualismen ; S. 230—33 : Endnu lidt om Spiritualismen ; S. 424—31 : Om Bibelordets Brug i opbyggeligt Øjemed. — Ny Række, 1888, I, 33 fg. : Englelærens opbyggelige Betydning. — II. 166—75 : Ubevidst Rationalisme.
I Folkevennen VIII. (1859), S. 192—212 : Om Adam Øhlenschläger. — XV. 1—24 og 142-65 : Chrysostomus; S. 249—72 : Phariseerne og Talmud, — XVI. 265—308 : Om det gamle Testamentes Psalmer. — XVII. 124—53 – Dannelse før og nu; S. 446-84 : Paulus og hans Modstandere. — XVIII. 60—113 : Den jødiske Krig og Jerusalems Undergang; S. 398—418 : Om Luksus. —XIX. 331—55 : Platons Kriton; S, 443-61 : Sagnet om Prometheus. — XX. 270-310 : Sibylla og de sibyllinske Bøger. — XXI. 257—86 : Franciskus af Assisi; 597—611 : Sadduceerne. — XXII. 284—312 : Jøderne under romersk Herredømme. — XXIII. 395—423 : Om Sprog og Tale; 539—578 : Hexe og Hexeprocesser. — Ny Række I. (1877), 48—64 : Om Mennesket; 453—81 : Om Æren. — II. 332—53 : Om Fanatisme. — III. 65—103 : Middeltingene; 422—64 : Christendommen og Verden.
– 761 –
— VI. 1—21 : Om «at være i Sandhed». — VII. 316 fg.: Alvor og Spøg. — IX. 209-21 : Rabbi Hillel; 375-87 : England under Adelstein. — X. 1—37 : Katarina af Siena, et Karakterbillede fra Middelalderen, — XI. 1—16, 100—116 og 319—39 : Træk af Skotlands Reformationshistorie.
I Illustrerer Nyhedsblad 1857, No. 37 : Tanker om Musik. — 1858, No. 8 og 9 : Nye Tanker om Musik; No. 33, 39 og 40: Engelske Forfatterinder. — 1859, No. 10 og 11 : Om selskabelig Underholdning; No. 23 og 24 : Om Aander og Spøgelser.
I Norden, udg. af I. Lieblein, IV. 309—325 : Kort philosophisk Udsigt over Udødeligheds Problemet. (Prøveforelæsning for den filosofiske Doktorgrad); S. 413—424 : Om Eleateren Zenos Beviser for, at der ikke gives nogen Mangfoldighed. (Prøveforelæsning for Doktorgraden). — V. 367—382 og 405—417 : Ord og Toner.
I Ny illustreret Tidende 1878, No. 12 : Et Øieblik. — 1879, No. 3 : Theodorusliteraturen m. m.; No. 7, 8 og 10 : Nogle Bemærkninger om det komiske og det humoristiske.
I Hvad skal jeg gjøre for at blive salig ? 1. Række (Bergen 1887), S. 266—74 : Prædiken paa 1. Pintsedag.
I Dansk Tidsskrift, udg. af Henr. Scharling. 1869. II. 219-233 : Om Affectation.
I Vort Land (Kra.) 1888, No. 28 fg.: Om den kvindelige Industri.
I Morgenbladet bl. a. i 1862, No. 300: Lidt om Grundtvigianerne. (Jfr. Norsk Kirketid, s. A. Sp. 719 fg.). — 1869, No. 260 : Om Konfirmation og Konfirmationstvang. (Jfr. Luth. Kirketid. N. R. (Ny Række/red.) I. 309—16 af c. th.(F. S. Schiørn)). — 1870. No….. : Stiftsseminarierne. — 1880, No. 359 Om Realisme i Religionen.
I Aftenposten findes siden Slutningen af 70-Aarene adskillige Afhandlinger og Artikler af ham, hvoriblandt i Aarg. 1883. No. 228 A, 233 A, 237 A, 239 : Luthers Betydning for senere Tiders Kulturliv. — 1885, No. 299, 300, 304, 306 og 1886, No. 10 : Til Forstaaelse af Tidens Realisme. — 1886, No. 489 : Nogle Bemærkninger om Kristustypen (jfr. No. 479 af Olaf Holm); No. 526 og 531 : Om den saakaldte «psychiske Kraft»; No, 630 og 631 : Om Udsigterne for vor Statskirke (jfr. Vestmar» 1887. No. 10 fg.).
Med S. M. Krognæss og John Stenersen og senere med J. V. Kvam var han Redaktør af Almueskoletidende fra 1 Maj 1865 til Udgangen af 1866.