kors kirke i romsdalen

Om Kors ældste kirker, som omtales i gamle dokumenter under navn av «Flata» eller «Flotta» kirke savnes enhver oplysning.

Ifølge sagnet skal der have staaet en kirke paa gaarden Foss, og vi­dere, at der var besluttet at bygge en ny kirke paa samme sted, da pludselig to av de tilveiebragte tømmerstokke en nat var kommet nedover til Flatmark og der lagt i en kors straks nedenfor den daværende hovedvei.

Efter datidens overtro blev dette betraktet som noget overnaturligt og tillike antaget for en guddommelig henpegen paa stedet for den nye kirke, som derpaa uden videre blev opført paa det anviste sted, der siden har været de gamle Kors kir­kes tomt. Sognet er dog ikke aldeles uden grund. Min bestefar Knut Eriksen, der som bygselmand bosatte sig i Foss sommeren 1826 fortalte, at han ved at grave i jorden paa et sted kaldet «Lillegjærdet» stødte mod en større stenmur og indenfor samme mur var jor­den sort og oparbeidet. Efter de iagttagelser han her gjorde, kom han til den faste formening, at stedet engang har været benyttet som gravsted, og som det tydeligen viste sig, senere hen i tiden var bleven overskyllet av et jordskred.

Gerhard Shønning, der gjennemreiste Romsdalen 1773, men hvis reisebeskrivelse først udkom 1910 som jubilæumsskrift i anledning 150-aarsdagen for stiftelsen av «Videnskapsselskapet» i Trondhjem, hvorav Schønning var den ene av grundlæggerne, bemærker blandt andet vedkommende «Foss» — «Paa Fossamark» — det er Foss — «sees levninger efter en rund kirkegaardsmur, der har indesluttet et rum, 40 favne omtrent i gjennemsnit, hvorom man beretter, at her har staaet kirke elle ret kloster i forrige tider».

At den her omtalte mur var den samme som min bedstefar fortalte om er vistnok uden tvivl, og et større jordskred har altsaa imellemtiden 1773—1826 dækket over stedet. Antagelig har dette fundet sted under den saakaldte «Storflommen» i sidste halvdel av juli 1789, hvilken flom riktignok rammede Gudbrandsdalen haardest, men som Romsdalen ogsaa fik sin del av, og mange større jordskred har vistnok da fun­det sted. Ifølge de beretninger man har herom «skylregnede» det ustandselig dag og nat i 14 døgn — av og til under voldsom torden og lyn. Fra Sundalen berettes, at en paa gaarden Vollans gaardsrum staaende tønde regnede fuld paa 3 døgn.

Kors (Kross) kirke nævnes 1498 som en stavebygning, viet det hellige kors. Ca. 1670 blev en ny kirke opført, og om denne kirke, der stod til slutningen av det attende aarhundrede, har sogneprest H. J. Wille avgivet følgende erklæring, dateret 19de juli 1789 : «Kirken er opbygget av godt tømmer i avlang firkant og beklædt udenpaa med brædder, hvilke tillikemed taket, som og bestaar av brædder, er overstrøgne med tjære, udgjør med kor og sakristi 24 alen i længde og 9V4 alen bredde, hvorav selve kirken 12 alen lang, 9¹/i bred og 11 stokke høi, og da der paa gulvet, som ligger noget løst og uordentlig, og hvorav der om vinteren opstiger megen kul­de, alene findes 7 mandfolksl og kvindfolksstole, hvilke alle fattes klædning bakpaa, 3 a 4 undtagne, saa synes kirken at være altfor- liden for 186 kommunikanter, som for nærværende tid findes der i sognet, især naar folk fra andre sogne indfinde sig der ved visse an­ledninger, hvorfor det og har været paa bane at opbygge en ny kirke.

Ellers befindes den som er i temmelig god stand, skjøndt noget utæt, hvor udover sneen om vinteren ofte ligger i store dyn­ger inde i denne paa forskjellige steder. Selve kirken haver dets- foruden to smaa blyvinduer ved siden av hinanden, et loft der ser noget gammelt og bedærvet ud, 2 smaa klokker i taarnet av ringe lyd, og ingen sirater uden et lidet smukt malet krusifiks, som hæn- ger over kordøren. Kun 2 trin fra gulvet staar prædikestolen som forresten ikke haver det bedste udseende. Koret er 7 alen langt og 6 alen bredt, haver intet loft, men 2 smaa blyvinduer likeoverfor hinanden. 1 liden hæslig dør som indgang til kirkegaarden og tvende smaa stole paa gulvet. Altertavlen er forfærdiget 1769, udskaaret med mange hæslige figurer, malet, forgyldt og forsølvet.

Alteret er 2 alen langt og 1/2 alen bredt, omgi vet med et rødt Multons-Klæde og en meget god lærreds alterdug. Alterfoden haver in­tet tralværk, og 12 mennesker kan derom knæle. I alteret er et skap med laas, som aapnes baktil, hvori forvares kirkens ornamenter. Disse ere: 1 kalk og 1 disk av sølv, begge meget smaa, 2 store og 3 smaa lysestager, 1 tinkande og 1 gammel bliklykte.

Funten bestaar av 1 1/2 alen lang tømmerstok dannet som et timeglas, med 1 messingbækken. Denne hensættes ved alterfoden, naar daapen for­rettes. Ved siden av alteret staar en gammel kiste uden laas med 2 avdelinger indeni, hvor gjemmes, foruden lys i det ene rum, en gammel rød overskaaren fløyelsmessehagel og en næsten ny lærreds messeskjorte, Kristian VI bibel i stor oktav, 6. oplag av Brochmans huspostil, en ny alterbok fra 1771, en gammel do. fra 1652, en gam­mel salmebok, alle kjøpte paa kirkens bekostning. 1 ny salmebok foræret av S. Stistrup.

Sakristiet er 5 alen langt, likesaa bredt og 9 stokke høit med loft og vinduer, en lang bænk at sidde paa, naar der skriftes, og et lidet slagbord. Om knæfaldet gives intet tral­værk. Vaabenhuset er av brædder. De fattiges blok, forfærdiget av jern, staar fastnaglet i planken mellem koret og selve kirken, men udenpaa kirkvæggen, paa den side nemlig, som vender mod alfarveien staar kirkeblokken av stærkt jern med en trofast laas og en stor jernbøile, der gaar gjennem væggen og lukkes indenfor i kirken med en do. laas.

I denne kirkens blok lægges de penge, der gives til kirken, enten av reisende for at faa god lykke paa reisen, eller loves av syke for at erlange helbredelse, som, naar den er faaet, hidsendes efter løftet, hvorudover denne kirke kaldes en Lovekirke, og bestaar dens aarlige indtægt især av disse gaver; thi kirkens gods er kun 2 vog 4 mark fiskesleie uden bygsel, hvorav svares aarlig landskyld 2 rdlr. 8 skill. Ostetiende 1 rdlr. Penge for vin og brød av gaardmænd og husmænd var i hr. Schanches tid 7 rdlr., men nu disse sidste aar 4 rdlr. 36 skill. Ingen tiende haver almuen i dette Kors sogns anneks udredet, siden almuen kjøpte kirken av kongen 1723 tvertimod al ret og billighed, derimod have de oprettet en kontrakt mellem hinanden at ville opbygge kirken av ny, naar sam­me behøves. Endelig er porten til kirkegaarden i god stand; men stenmuren om den er paa mange steder udfalden».

1797 blev en ny kirke opført. Angaaende denne har sogneprest Anton Thorvald Bjørnstad anført følgende i Grytten prestegjælds kaldsbok, (1882) :

«Den nuværende korskirke av tømmer blev bygget 1797. Dens kostende udgjorde ifølge «Kirkestolen» ca. 455 rdlr. Det største be­løp, som kirkens blok har indeholdt, er 34 rdlr. 1 ort.

1820 forpligtede kirkens eiere sig til for fremtiden at udrede 24 skilling av hver vog, tilsammen 48 vog 2 b.pund 12 mark utgjorde 9 spd. 92 skilling, da kirkens indtægt — hovedsagelig blokpenge fra 1 til 3 rdlr. — ei strak til. Denne overenskomst blev approberet av amtet ⁹/12 1820. Efter en ny veis omlæggelse, hvorved kirken ikke længere blev liggende ved alfarveien, er kirkens blok næsten tom. Et aar fandtes saaledes i den 1 — en skilling —. Hvorvidt den nuævrende altertavle er den av Wille omtalte, lader jeg staa ved sit værd. Om saa er, kunde der vel være delte meninger angaaende dens hæslighed. Vistnok er Moses og Aron kluntet skaaret, men figurernes tout ensemble, seet i tilbørlig avstand, vilde formentlig bestaa prøven. I ethvert tilfælde skal man vanskelig finde saa ren og smuk ornamentering som løvslyngningerne om alterfigurerne udvise. Korbuen var før min tid spikret fast paa væggen bak sel­ve alteren, der vansirede altertavlen. Jeg lod den derfor nedtage forat faa den anbragt som korbue igjen. Der viste sig dog at mangle væsentlige stykker, men ved ringe omkostninger kunde disse skaf­fes tilveien, naar enkelte av stykkerne omskjæres lidt, og da med virkning anbringes i kordøren igjen».

Ovenfor omtalte altertavle er udført av Læsjaværingen Jakob Bersvendsen Klukstad, død 1772, for en godtgjørelse av 26 rdlr. — kr. 104 — betalt av kirkens midler. Alterfigurerne fremstiller: tilv. Moses med lovens tavler, i midten Nadveren, tilh. Ypperste­presten, oven over Gudfader med det korskronede æble, som rigets og magtens symbol. Ifølge B. Dahl «Molde og Romsdalen» skal et større forgyldt træbillede av Marta med barnet, fra Kors Kirke, være opbevaret i Bergens museum.

Den 22. oktober 1820 indsendte sognets gaardbrukere et andra­gende til vedkommende myndigheter, om tilladelse til at foretage en- del forandringer med hensyn til stolernes regulering, og foreslog, at kirkens daværende 35 stoler av forskjellig størrelse og tildels brøstfældige, forandres til 30 — 15 paa hver side i kirken, og av disse skulde 22 være for sognets 31 gaardbrukere, — 11 paa hver side. De overblevne 8 stoler bestemt for pladsbrukere, husmænd og inderster. Dette forslag blev indvilget og arbeidet udført som­meren 1821. Efter denne ordning blev der altsaa 3 gaardbrukere om 2 stoler, 1 for mænd og 1 for kvinder. I den anledning blev der den 23de september s. a. under sogneprestens nærværelse i Kors kirke trukket lod om stolernes nummer, der havde saadant udfald:

Skiri, Ormheim, Kleven, midtre Flatmark, nordre Brøste, søndre Remmem.

Monge, Stavem, Brudeli.

Marsten, Kylling, Kylling.