– den eldre danske form fyrretyve (også fyrgetyve); jf. norrønt fjórir tigir; fjórutigi, grunnbetydning ‘fire tiere‘; jf. formen førr, tilsvarende dansk form fyrre, forkortet form av fyrretyve, av gammeldansk fyritiughu.
– f. eks. i J.S. Welhavens Samlede Digterverker II 238 ser vi dette benyttet, slik som i dette tilfellet : “en dame i de fyrgetyve blev … greben i et suk: hun lod sin sjæl tilbageflyve til fordumstid, da hun var smuk”.
– eller hos Sigrid Undset i Husfrue 1921 – 384 : “[han] sendte fyrgetyve av sine væbnede mænd op i fæstet..”