– et ord/et verb som forekommer i eldre skrifter;
BØYNING : trinet, trinet, trining
UTTALE [tri:`nə]
ETYMOLOGI
beslektet med “tre” (verb); se også trinn (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
1. LITTERÆRT ELLER ARKAISERENDE
gå, tre (med rolige, verdige, faste skritt); skride
SITATER
- konge! trin hen til frihedens altar i granernes skov (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 13)
- kongen i hallen tren (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 402)
- han trinede rolig, langsomt nedover trappetrinene (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 244 1900)
- [Bjørn] blev helst sittende … fra han tren ind i stuen og til han skulde iseng (Sigrid Undset Kransen 67 1920)
- [han] tren frem med hevet panne (Gabriel Scott Sommeren 207 1941)
- i en dommer og en ridder triner Oslo frem igjen (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 249)
1.1 : gå, tre, stige (ut, inn)
SITATER
- ind i mændenes kreds treen en ungmø (Henrik Ibsen Samlede Verker II 148)
- [hun] tren ind over dørtræet (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 156 1909)
- der triner gjester i din gaard (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 191)
- JF. også Strindberg triner ind til forgangenheden (Nils Kjær Samlede Skrifter III 230)
2 : FORELDET
foreta dansetrinn : jf. tre
SITATER
- His Lordship and Her Grace trinede i en française (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 441)
- hvor lystigt at trine på tilje ! (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 1883)