– som er et ord eller begrep som sjelden forekommer i skrift :
Vranten-hed, en. (især ). vAph.(1759). Alderdommens tiltagende Vrantenhed under Aarenes besværlige Byrde. Basth.AandeligeTaler. I.(1779).298. (mange) udbade sig Timer af hans (dvs.: Goethes) kostbare Morgentid . . hvad Under da, at han ofte var vranten, og at denne Vrantenhed undertiden gik over til Uartighed? Oehl.Prom.I.132. (en) gradvis Forvandling af den lyse Stemning . . til depressiv Vrantenhed. Ib Ostenfeld.Lundbye. (1937).151.