– salmen “Gak ud, min Sjæl, og fryde dig” var elsket av legmannen Ole Johnsen Rud. Første vers er foreløpig ukjent, men de neste vers følger nedenfor :
“O var jeg der, o stod jeg Brud Alt for din Throne, søde Gud,
Og bar paa mine Palmer !
Da vilde jeg paa Englevis Ophøie dit Navns Lov og Pris
Med tusind skjønne Salmer.
¤
Dog nu, jeg gaar i Angest spændt, Og jordisk Trældom ei er endt,
Vil jeg dig ikke glemme;
Hvert Sted i denne Jordens Dal Mit Hjerte altid eie skal
En Lyst din Lov at fremme.
¤
Hjælp mig, min Aand maa dugges med Velsignelse fra Himlen ned,
Og jeg dit Blomster blive !
Gid at din Naades Sommer blid Udi min Sjæl – hver Stund og Tid
Maa Troens Frugter drive !
¤
Lad din Aand Rum udi mig faa, At jeg et godt Træ blive maa,
Lad mig saa vel bebinde !
Sæt mig udi din Have skjøn Som yndig Urt og Plante grøn,
At staa til Prunk derinde !
¤
Til Paradis flyt mig saa op ! Og lad her grønnes Sjæl og Krop
Indtil min sidste Ende !
Saa vil jeg her og hisset dig Alene tjene – intet mig
Skal fra min Herre vende”.